Børn får også gammelmands-sukkersyge

Stadig flere tilfælde af diabetes 2 kokonstateres hos ganske unge danskere. I enkelte tilfælde endda hos børn helt ned i 10 år. Arvelighed spiller en væsentlig rolle, men hovedårsagen er vores stadig mere usunde levevis.

6 - årige Anders Kristensen har sukkersyge og får her målt blodsukker af sin far. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lande som USA og England har allerede gennem flere år oplevet et boom i antallet af børn, der får type 2 diabetes, også kaldet »gammelmandssukkersyge«. Herhjemme er der foreløbig registreret otte børn med type 2 diabetes, den yngste var kun otte år. Men det er kun toppen af isbjerget, mener formanden for Diabetesforeningen, overlæge på Århus Kommunehospital, Allan Flyvbjerg:

»Hvis den hidtidige udvikling med stadig flere svært overvægtige og fede børn fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, før vi ser betydeligt flere tilfælde,« forudser han.

Professor i epidemiologi, Thorkild I.A. Sørensen, leder af Institut for Sygdomsforebyggelse, er enig:

»Fedme hos børn er forbundet med forstadierne til type 2 sukkersyge, og med den betydelige stigning, vi har set i forekomsten af svær overvægt og egentlige fedme hos børn allerede i førskolealderen, er der ingen grund til at tro, at vi bliver forskånet for den udvikling, man blandt andet har set i USA,« siger han.

Selv om antallet er begrænset, finder formanden for dansk Selskab for Børne - og Ungdomsdiabetes, Birthe Olsen, udviklingen foruroligende:

»Det er stærkt bekymrende, når vi hos børn i 15 års alderen allerede kan konstatere forstadier til følgesygdomme af diabetes 2,« siger hun. »Vi har endnu ingen studier, der viser, hvordan det går børn, der har fået type 2 diabetes, men hos voksne er der en meget stor risiko for bl.a. hjerte-karsygdom, blodpropper, nyresygdom og svigtende syn.«

Læger skal være på vagt
Arvelighed spiller sammen med livsstil en stor rolle for risikoen for at få type 2 diabetes.

Hvis én nær slægtning, en forælder eller søskende, har diabetes 2, er der 30-35 procent øget risiko for at få sygdommen. Hvis to nære slægtningen har sygdommen, stiger risikoen til 60 procent.

»Derfor skal de praktiserende læger være ekstra opmærksomme på overvægtige familier, hvor der eventuelt også er diabetes 2, og undersøge, om børnene er disponeret,« siger Birthe Olsen.

Også etnisk afstamning spiller ind. Når vi ikke allerede har set et boom af børn med type 2 diabetes herhjemme, skyldes det ifølge cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen især befolkningens etniske sammensætning:

»Risikoen for tidlig diabetes 2 knytter sig til særlige etniske grupper, bl.a. den oprindelige indianske befolkning i USA, sydamerikanere og indvandrere fra Asien og Mellemøsten. De får typisk sygdommen 10-15 år tidligere end den øvrige befolkning, ofte allerede, når de er i begyndelsen af 20erne,« siger han.

Men også blandt etniske danskere er der sket en markant stigning i type 2 diabetes i en ung alder.

»Vi ser stadig flere unge i 30-35 års alderen, der får sygdommen, bl.a. som følge af overvægt, forkert kost og manglende motion,« siger Knut Borch-Johnsen. »Og de skal altså også leve i mange år med den belastning, sygdommen giver organismen.«