Velskrevet fotobog om Tjernobylulykken ryger i »fotofælden«

»Tjernobyl – Atomulykken der ændrede verdenshistorien« er en rigtig velskrevet fotobog, der desværre forfalder til at dokumentere en iscenesat version af Tjernobyl-katastrofens fotogene konsekvenser.

bmweb
»Tjernobyl – Atomulykken der ændrede verdenshistorien« er en velskrevet bog, der dog ind imellem lader sig besnære af opstillede motiver. Foto fra bogen Fold sammen
Læs mere

Selve historien kræver ikke den store introduktion. Det er en fortælling om ulykken i 1986, hvor en reaktor på atomkraftværket ved Tjernobyl i Ukraine eksploderede.

33 år er gået siden da, og historien har fascineret mange. Og det vil den sikkert blive ved med i mange år fremover. Så der er mange om buddet, og det er, som om det vælter frem med alt, der bare rimer på Tjernobyl: Dokumentarfilm, HBO-serie, masser af bøger, podcasts, merchandise, guidede ture, youtubere, fotoklubber på tur og så videre. Og det spænder vidt: Fra Svetlana Aleksijevitj, modtager af Nobelprisen i litteratur, som har skrevet en dyb bog om de menneskelige konsekvenser ved ulykken – til Peter Ingemann, der sender underholdning derfra.

»Peter Suppli Bensons bog er rigtig godt skrevet. Yderst velresearchet og dygtigt journalistisk arbejde. Man bliver hurtigt draget af fortællingen.«


Selv om ulykken er gennemdokumenteret og beskrevet fra snart sagt alle tænkelige vinkler, håber man inderligt, at noget nyt dukker op af den radioaktive muld, når en ny bog kommer.

Peter Suppli Bensons »Tjernobyl – Atomulykken der ændrede verdenshistorien« er rigtig godt skrevet. Yderst velresearchet og dygtigt journalistisk arbejde. Man bliver hurtigt draget af fortællingen. Og fordi bogen er sat op i bredformat og rigt illustreret med både nye fotos og arkivfotos og dermed er en lige dele foto- og historiebog, er den nem at gå til.

Den sender læseren tilbage til sovjettiden og giver indblik i, hvordan Pripjat blev udviklet fra en soveby til en »prestigeby«, som med sit atomkraftværk, Tjernobyl, fremstod som det Sovjetunionen, mange drømte om. Mad og varer på hylderne. Gode job. Og penge.

Man har hørt det meste før

Bogen inddrager det europæiske perspektiv og genskaber tiden, hvor vi i Danmark og de omkringliggende lande ikke anede, hvad der var sket. Officielt kom der først besked fra Sovjetunionen om ulykken efter 48 timer. Og bogen minder os om, hvor heldige vi var, fordi vindretningen tilfældigvis den nat trak den værste radioaktivitet væk fra Nordeuropa.

Og så beskriver bogen godt både selve ulykken og dens følgevirkninger fra dengang og frem til i dag.

Havde bogen været den eneste bog om emnet, ville den være perfekt. Men det er, som om man har hørt det meste før.

Her og der dukker nogle fine nuancer op. Hvis man skal nævne noget nyt, består det nok mest i, at det er en foto- og historiebog. Bogens format og fortællestil passer godt til de mange helsidesfotos. Og de 60-70 fotos gør bogen til en fornøjelse at gå til.

Katastrofeturisme er en stor industri i og omkring Pripjat. Der er mange penge at tjene på den slags turister, og dagligt rejser mange »dark tourism«-turister til området i Ukraine. Derfor bliver meget også iscenesat til turisterne. Ting bliver »sat frem« og »staged«, så alle kan få de klassiske motiver: Barnesko, dukker i vindueskarmen, Sovjet-plakater, der hænger tilfældigt over et bord, og et verdenskort fra Den Kolde Krig, som er lagt frem. Alt sammen til ære for fotograferne, der vil have »farlige og dramatiske billeder med hjem«.

Men det var altså ikke sådan, det blev efterladt dén nat for mange år siden, da reaktoren i Tjernobyl nedsmeltede.

Bogens fotografer gik i fælden

Med det in mente kan det ærgre lidt, at netop de billeder har sneget sig med i bogen. Blandt andet på bogens forside, hvor fotografiet viser 13 spædbørnssenge, der står i et forfaldent rum med krakeleret maling på væggene. Nogen har så »helt tilfældigt« lagt madrasser sirligt ned i de forreste senge som står snorlige, så alle, der kommer forbi, kan få det samme »uhyggelige« foto. Det er klart bagsiden af »dark tourism« og lidt ærgerligt, at bogens fotografer er røget i samme fælde som andre, der oplever zonen første gang.

Forfatteren har været med på turen for at opleve »zonen« på egen krop.

I introen skriver han, hvordan »det er svært ikke at være lidt bange for, hvad man mødes af i zonen, som er sagnomspunden og har været kilde til vandrehistorier i tusindvis, fra historier om muterede dyr til historierne om den radioaktive lavamasse, som endnu ulmer under den ødelagte reaktor«.

Og »stilheden flænges af knurren. Vi er blevet opdaget af et kobbel af de vilde hunde, som findes i hundredvis i den lukkede zone. Deres dybe gøen kommer tættere på«.

Der er ingen i tvivl om, at forfatterens og fotografens tur ind »i den forbudte zone« har gjort indtryk på dem, og at de har haft en vild oplevelse. Men når alt det journalistiske er så godt, behøver de ikke at dreje på dramaknappen! Hverken i ord eller i bogens ellers fine billeder.

Historien om Tjernobyl er vild nok i sig selv.

Tjernobyl – Atomulykken der ændrede verdenshistorien

Forfatter: Peter Suppli Benson. Fotografer: Birgitte Riber Hald og Lars Klausen. Sider: 160. Forlag: Grønningen 1. Pris: 299,95.

Morten Kirckhoff er fotograf og eventyrer