Svend Aage Madsen nye fremtidsroman skuffer og irriterer med sin nuttethed og ufarlighed

Boganmeldelse: Svend Aage Madsens »Fremtidsspejl« er en eksperimenterende og finurlig fortælling om fiktion, teknologi, kærlighed, tid og det posthumane i et fremtidigt Danmark. Det lyder i teorien interessant, men i praksis forløser værket ikke de flotte og sympatiske ambitioner.

Skønt Svend Aage Madsens »Fremtidsspejl« fortælle- og referencemæssigt er vidtforgrenet og – rækkende, er det også en begrænset bog, der både skuffer og irriterer med sin nuttethed, ufarlighed og sit rod. Foto: Marcus Trappaud Bjørn, 2019. Fold sammen
Læs mere

Svend Aage Madsens nye science-fiction roman udgøres af flere narrative tråde, som gradvist forbinder og samler sig til én historie i samme fiktionsunivers, som ikke afgrænser sig til bogen, men rækker udover til resten af Madsens forfatterskab og ind i hans krøllede hjerne.

Fremtidsspejl er en eksperimenterende og udpræget svend-aage-madsensk finurlig fortælling om fiktion, teknologi, kærlighed, tid, bevidsthed, fællesskab og det posthumane i et fremtidigt Danmark. Det lyder i teorien interessant, men i praksis forløser værket ikke de flotte og sympatiske ambitioner.

»Selvom Fremtidsspejl selvbevidst gør brug af ironi og også rummer en underliggende kritik af indskrænket dansk hyggementalitet og provinsiel tankegang, er det den klaustrofobiske lokalisme og uskadelige nuttethed, der dominerer i værket.«


Skønt »Fremtidsspejl« fortælle- og referencemæssigt er vidtforgrenet og – rækkende, er det også en begrænset bog, der både skuffer og irriterer med sin nuttethed, sin ufarlighed og sit rod.

Multiplothistoriens mest centrale spor knytter sig til den socialt akavede kronofysiker Sverre Jun, der over to dage forelsker sig i to piger, han møder i sit nærmiljø, mere specifikt det mondæne Trøjborg-kvarter i Aarhus. Der er den livlige, lyse, ivrigt fortællende og initiativrige Mari Juanna i metropolbiografens billetsalg og den tilbageholdende Irene med det vemodige smil i bageren overfor.

Prognosemaskine

For at være sikker på sin beslutning og minimere risikoen for i fremtiden at fortryde sit valg af den ene af de to forskellige, men i Sverre Juns øjne lige dejlige piger, til livspartner, beslutter han at bygge en prognosemaskine, der ved brug af samme algoritme som den, DMI anvender til vejrudsigter, kan forudsige pigernes udseende flere år ud i fremtiden.

Sverre Jun flytter til den fiktive landsby og fristad Nøjrup, et såkaldt »tillidssamfund«, hvor penge er afskaffet, og fællesskabet frem for individet er i fokus. Her dedikerer han sig til sin opfindelse, og gradvist både udvides og samles hans og de to pigers historier med en lang række andre lokale karakterer med mere eller mindre relaterede projekter, ideer og liv.

»Fremtidsspejl« bygger på og tematiserer eksplicit ideen om autopoesis og den »autokreative historie,« det vil sige en forestilling om litteratur som et selv-regenererende system. Ambitionen er at skabe en uafhængig, selvkørende og -ekspanderende historie, eller som det forklares af en af karakterne i fortællingen, at producere »et værk der er så åbent og komplekst at det er i stand til at generere sig selv, hele tiden udvikle sig«.

Dette forsøges bl.a. realiseret i romanen med et omfattende noteapparat, et litteraturteoretisk metaspor og et væld af referencer til begivenheder og personer fra Madsens andre romaner samt til centrale, kanoniserede værker i litteraturhistorien.

Følsom excentricitet

Optagetheden af fortællingens morphende natur og selvgenererende potentiale, af fiktionens forhold til fortid, fremtid, nutid, virkelighed og bevidsthed og af forbindelsen mellem mennesker og maskiner er sympatisk. Og der er også indtagende elementer i »Fremtidsspejl«, blandt andet en afdæmpet sproglig egensindighed og følsom excentricitet, der kommer til udtryk i blide, særegne begreber som »førstedagsøjnene« og »andendagssmilet« i relation til de to piger, som hovedpersonen forelsker sig i.

Men »Fremtidsspejl« bliver aldrig rigtig sjov eller gribende. De fremlagte ideer til teknologiske opfindelser er så uplausible og fjollede, at det er umuligt som læser at lade sig fascinere og rive med. Desuden roder det for meget i Madsens litterære laboratorium og hans forfatterbevidsthed, og der er for lidt sammenhæng og substans.

Værket byder dertil på et svært enerverende persongalleri og en irriterende pjattethed. Der er ligesom en distance til alting, en kvalm sødme og sømmelig afstand til de beskrevne personer og begivenheder, selv til de seksuelle eskapader, der antydes, og for mange rundstykker, trøfler og skøre kælenavne. Og selv om »Fremtidsspejl« selvbevidst gør brug af ironi og også rummer en underliggende kritik af indskrænket dansk hyggementalitet og provinsiel tankegang, er det den klaustrofobiske lokalisme og uskadelige nuttethed, der dominerer i værket.

Fremtidsspejl
Forfatter: Svend Aage Madsen. Sideantal: 250. Pris: 249,95 kr. Forlag: Gyldendal