Stjerneforfatter i intellektuel striptease: Den dårligste bog, jeg i professionel sammenhæng har haft mellem hænderne

Janne Tellers essaysamling er et usammenhængende og surrealistisk festfyrværkeri af tragikomisk ringe argumentation og banaliteter, dårligt forklædt som dybe indsigter.

Janne Tellers essaysamling »At gå nøgen« bør tjene som skrækeksempel på, at selvom man er en fremragende skønlitterær forfatter, betyder det ikke, at man har noget originalt eller begavet at sige sin samtid, mener Berlingskes anmelder. Jean-Luc Bertini / PR

I godt seks år har jeg anmeldt faglitteratur og debatbøger for to landsdækkende dagblade, og Janne Tellers essaysamling »At gå nøgen«, om »hvordan vi får en global, multikulturel og i stigende grad virtuel verden til at fungere« med mere, er den dårligste bog, jeg i professionel sammenhæng har haft mellem hænderne. Den bør tjene som skrækeksempel på, at selvom man er en fremragende skønlitterær forfatter - hvad jeg ikke har nogen grund til at betvivle, at den internationalt prisbelønnede Janne Teller er - betyder det ikke, at man har noget originalt eller begavet at sige sin samtid.

Lad os starte med Tellers diagnose af, hvad det største problem med denne samtid er: Folk går så meget op i penge. Penge og selviscenesættelse.