Siri Hustvedt blæser ligegyldigheder op til eksistentielle sandheder

Siri Hustvedts seneste roman minder mest af alt om en gang kvindelig selvundersøgelse, og læseren trættes med skitser og udkast til noget, der aldrig bliver levende.

Siri Hustvedts figurer forbliver lige så levende og vedkommende som de udstoppede dyr i glasmontrene på et naturhistorisk museum. Søren Bidstrup

For filosoffen Henri Bergson var tid ikke et målbart, objektivt fænomen, men et indre anliggende. Han mente, at tiden var i mennesket, ikke udenfor, og at et menneskes personlighed hvert øjeblik er et resultat af, hvad det har gennemlevet.

De tanker om tid og erindring, som her er groft forenklet, gennemløber Siri Hustvedts »Minder om fremtiden«: en roman om at blive menneske, kvinde og kunstner. Om at vende tilbage til sit yngre jeg og gå på opdagelse i, hvad man var for et menneske, før man blev netop dette menneske.