Seks stjerner til forfærdende kinesisk roman – »umulig at ryste af sig bagefter«

Yan Liankes »De fire bøger« er stor litteratur. Oplysende, oprørende, gribende og skrækindjagende tankevækkende.

»Yan Liankes roman er en brutalt afslørende beskrivelse af et autoritært systems menneskeforagt og en pinefuld studie i en overlevelsesvilje og en tilpasning til systemets krav, der skubber de fleste menneskelige hensyn i baggrunden,« skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: WILL OLIVER

En af den seneste tids mest spektakulære og temmelig foruroligende nyheder fra teknologifronten er historien om de kinesiske planer om at installere en kunstig måne på himlen for at lyse en millionby op om natten.

Et gigantisk forsøg, hvor man ændrer et centralt vilkår for dyr og mennesker, nemlig at det er lyst om dagen og mørkt om natten, lyder det advarende fra forskerside. Men vil man forstå tankegangen og traditionen bag den type i egentligste forstand naturstridige planer og magtdemonstrationer, giver det god mening at læse romanen »De fire bøger« af Yan Lianke, en af den moderne kinesiske litteraturs betydeligste forfattere.

Den på mange måder rystende romans handling er henlagt til en genopdragelseslejr i tiden for Formand Maos reformbølge »Det store spring fremad« i 1958-59, og et sted i bogen hænger beboerne i Genop-lejren Z99 nogle vældige, røde bannere op med de karakteristiske heroisk-nationalistiske tekster: »Vend op og ned på himmel og jord i kampen for oceaner af kornkamre, der latterliggør Vesten« eller »Dræb måne og sol i kampen for smeltet jern, der rejser sig som bjerge af stål på jorden«.

»Han kan med satirisk snert skildre konfiskationen af en række af verdenslitteraturens mesterværker, fordi de afslører et borgerligt sindelag, og han skriver om afbrændingen af bøger, så Ray Bradburys »Fahrenheit 451« nærmest ligner indkaldelsen til et møde i læsekredsen.«


Den stadige satsning på overvindelse af naturlovene og på de grænseoverskridende udvidelser af produktionsnormerne er et af de gennemgående temaer i »De fire bøger«, som er den fjerde af Yan Liankes underfundigt samfundskritiske romaner, der er oversat til dansk. Også denne gang har Susanne Posborg gjort et imponerende stykke arbejde.

Mellem kristne og kinesiske værdier

Referencerne til det Nye Testamente er åbenlyse i Liankes beretning om de fire intellektuelle eller skal man kalde dem de fire evangelister i arbejdslejren, Forfatteren, Musikeren, Humanisten og Teologen, og når lejrkommandanten, der er det beredvillige redskab for de »højerestående«, er udstyret med navnet Barnet og til stadighed ledsages af vendingen »således skete det« og bogen i øvrigt også rummer en korsfæstelsesscene, ligger jævnførelserne med Jesusbarnet lige for.

Den præcise betydning af spillet mellem kristne og kinesiske værdier og henvisninger er ikke altid så let at afkode, men egentlig er det heller ikke så vigtigt. For som en politisk parabel om menneskelig nedværdigelse og lidelse i genopdragelseslejrene går »De fire bøger« under alle omstændigheder rent ind.

Yan Lianke kan skrive om genopdragelseslejrens på samme tid infantile og forfærdelige belønnings- og strafsystem med røde blomster og femtakkede stjerner i papir, »der øjeblikkelig fik alle til at makke ret under selvjustits«, så læseren græmmer sig over undertrykkelsens primitive mekanismer. Han kan skrive om skjult kærlighed og opfordringerne til angiveri, så det næsten ikke er til at bære, og om ydmygelsen af figuren Forfatteren, der med sine »optegnelser om kriminelle« påtager sig stikkerens rolle, så det for alvor gør ondt. Han kan med satirisk snert skildre konfiskationen af en række af verdenslitteraturens mesterværker, fordi de afslører et borgerligt sindelag, og han skriver om afbrændingen af bøger, så Ray Bradburys »Fahrenheit 451« nærmest ligner indkaldelsen til et møde i læsekredsen.

»De fire bøger« er i bedste forstand forfærdende læsning, og en række sekvenser i romanen er umulige at ryste af sig. Forfatterens kamp for den ekstraordinære afgrøde på en forsøgsmark, hvor han vander planterne med sit eget blod er oprørende og vidner om en nærmest uforklarlig offervilje. Skildringen af naturkatastrofer med tørke og oversvømmelser er fuld af aktuelle paralleller og forklares med rovdriften på naturen:

»Ja, himmel og jord er blevet vendt op og ned under stålkampagnen. Hele landet har smeltet stål. Det har tappet nationen for kræfter. I alle bjergegne, langs alle floder og i alle landsbyer har folk fældet træer for at fodre smelteovnene. Der er ikke en egn ribbet for træer, der har undgået oversvømmelse og tørke, og i alle disse områder er der ingen, som ikke lider sult.«

Med den store beskrivelse af hungersnøden kulminerer romanen, og få steder i litteraturen er sulten med alle dens konsekvenser blevet skildret med en så rå og rystende detaljeret realisme.

Yan Liankes roman er en brutalt afslørende beskrivelse af et autoritært systems menneskeforagt og en pinefuld studie i en overlevelsesvilje og en tilpasning til systemets krav, der skubber de fleste menneskelige hensyn i baggrunden. Den er på samme tid et rystende stykke kinesisk historieskrivning om »Det store spring fremad« og en meget aktuel advarsel mod den udnyttelse af naturen, der fører direkte mod de store miljøkatastrofer.

At det tilsyneladende er den kristne tankegang, der slår igennem som en slags håb i den ellers skånselsløse bog er værd at notere sig. »De fire bøger« er stor litteratur. Oplysende, oprørerne, gribende og skrækindjagende tankevækkende.

De fire bøger

Forfatter: Yan Lianke. Oversætter: Susanne Posborg. Sider: 315. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.