Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det måske mindre gode ved Kristina Stoltz´ nye roman, »På ryggen af en tyr - en tragedie«, er, at den vil så meget. Det klart gode ved den er, at forfatteren kan så meget. Det går næsten op.
Romanen handler - som der allerede stod i forlagets foromtale - om »overgangen mellem at være barn og voksen«, ligesom den er »en historie om identitet, moderskab og økologisk sammenbrud.« Det er jo ikke så lidt, og læg dertil, at Kristina Stoltz orkestrer sin roman med righoldige referencer til klassisk europæisk kultur, nærmere betegnet den græske. Der er - for eksempel og som et gennemgående greb - dialoger a la græsk tragedie mellem et kor og en figur, den purunge kvinde Fanny. Som her, hvor der bliver talt om to af de personer, hun relaterer sig til, drengen og tjeneren: »KORET: Hvad tror du, Fanny?
FANNY: Jeg tror, at drengen når at drukne, før det bliver morgen.
KORET: Og tjeneren?
FANNY (arrigt): Han er garanteret til mænd. Hvorfor kunne han ikke bare have sagt det fra starten?«
Og så videre.
Titlens tyr er den hvide tyr, der ifølge den græske mytologi bortførte den fønikiske kongedatter Europa, mens hun gik på stranden og plukkede blomster. Samme motiv går igen på en vase, som en anden af romanens personer, en kvinde på flugt, sælger til verdens største kunstmuseum, Louvre, for en formue, og hendes ansigt ligner i øvrigt Europas, og det er, som der står i romanen, »et besynderligt sammentræf, men mest af alt den bedste historie: en ny og nødvendig fortælling om Europa«. Fanny, den allerede omtalte, er på ferie med sin mor og dennes elsker. Der er også en kvinde, der er ved at dø af kræft, og i søvne »rider hun langs den strand, hun så på billedet, på vej væk fra det gamle badehotel, hvor hendes søn arbejder. Hun sidder på ryggen af en tyr. En stor hvid tyr. Hun rider af sted på tyrens ryg med hænderne i et fast greb om dens horn. De er på vej ud i havet«.
Tyren igen.
Døden, havet, Europa, kærligheden til et barn, græsk mytologi, forholdet til en mor, ambivalens i kærlighed, seksualitet i den ene eller den anden retning. Det er der altsammen, og der er det omtalte økologiske sammenbrud, der konkret manifesterer sig i en omfattende forurening af det område, hvor Fanny & co. holder ferie. Eller som drengen siger det et sted: »Hver dag begraver jeg de døde dyr. Det er det jeg bruger tiden på. »
Der er også noget andet (civilisations)truende på og ved stranden. Der er det mærkelige skib derude på havet. Der er romaerne, der har okkuperet en del af stranden med »parasoller, små palmetræer i potter, romadrenge med stativer på maven fyldt med krimskrams, engangskameraer, oppustelige badedyr.«
»På ryggen af en tyr« er et epos om en civilisation på vej mod en slags sammenbrud. Fermt opbygget med sin kobling af det konkrete og det symbolske. Formmæssigt helt sin egen. Næsten for tydeligt ambitiøs, næsten for villet dygtig. Men også kun næsten.
Titel: På ryggen af en tyr - en tragedie. Forfatter: Kristina Stoltz. Sider: 175. Pris: 249,95. Forlag: Rosinante.