Så letter vi! Debutant skriver forrygende manisk om flyindustrien, cabaret og islandsk kolonihistorie

Boganmeldelse: Ladies and gentlemen, hold på hænder og fødder! Sigríður Larsens debutroman er måske årets mest gakkede galmandsværk. »Crash Kalinka« er komplet forvirrende – og helt fantastisk, skriver Katherine Diez.

»Skulle man stille en diagnose for Sigríður Larsens debutroman, ville det være »maniodepressiv«; fuldkommen forrygende, humoristisk og skarpt skåren ordekvilibrisme på speed toppet med en forvirrende følelse af … ikke rigtigt noget,« skriver Katherine Diez. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lærke Posselt

Lad mig indlede med at flekse et citat fra Dickens’ »En fortælling om to byer«: »Det var den bedste tid, det var den værste tid«.

Fra jeg lettere demonstrativt lukkede bogen »Crash Kalinka«, til jeg satte mig ved et tomt dokument på computeren for at skrive denne anmeldelse, gik der ikke mere end tredive sekunder, før jeg instinktivt skrev: »What the fuck did I just read?«

»Krigsindustrien parrer sig med med showbiz et voilà: Flyindustrien, det mest perfekte lille ønskebarn, enfant terrible, en overraskende og stilfuld syntese af militære procedurer og allround-sexyness.«


Jeg er simpelthen ikke sikker. Hvilken underlig, antiklimatisk følelse at sidde tilbage med. Samtidig er jeg i choktilstand over den sproglige stamina, jeg har været vidne til; at læse én side (der er 238 af dem) er som at se en dopet sprinterkonge tilbagelægge 100 meter uden at blive den mindste smule forpustet.

Man kan også sige, at skulle man stille en diagnose for Sigríður Larsens debutroman (den føles ikke som en roman, men som noget andet og uhåndgribeligt), ville det være »maniodepressiv«; fuldkommen forrygende, humoristisk og skarpt skåren ordekvilibrisme på speed toppet med en forvirrende følelse af … ikke rigtigt noget.

Denne anmelder er splittet. Så hvad HAR vi at gøre med her?

Broadway i luften

Tag bogens forside. Ikke meget hjælp at hente dér. Titlens udseende henleder tankerne på Broadway.

»Stemmen fylder rummet Liza-Minelli-like: Ladies and gentlemen, Willkommen! Bienvenue! Welcome! Good evening! (Europe).«

Citatet er fra en scene i en Boeing-737, hvor det at give meddelelser til passagererne over højtaleren er en dødseriøs performance udi over-dullet charmepiskning. Forsiden: Ifølge mine noter fra billedanalyse i gymnasiet har vi at gøre med en sort komedie. Et advarselsblink på en mørk baggrund. Et katastrofesignal. »Crash Kalinka«.

Slår man op på stort set hvilken som helst side i bogen, som i øvrigt er udgivet på Forlaget Gladiator, hvis forfatterskole, Gladiatorskolen, den islandskfødte, 42-årige forfatter selv tidligere har undervist på, er den spækket med kursiverede musicalreferencer, der får ens indre oplæserstemme til at imitere netop Liza Minelli fra begyndelse til ende: »Klar, parat til evakuering, genoplivning, pilotpleje, passagerpleje. Hælde kaffen i en sikker bue direkte ned i koppen. A spoonfull of sugar? / No thanks, I’m sweet enough. Snøre redningsvesten med et anstrengt mor-smil. Life is a cabaret, old chum.«

Hovedpersonen er Sólveig Kalinka Karlsdóttir, en islandsk immigrant og anno-2010-tilkalde-stewardesse, som lider af flyskræk og følger flyselskabets udleverede grooming-manual (en manual til decideret skønheds-selvskade) til punkt og prikke. Foruden rituelle opremsninger af de mest makabre beauty-is-pain-påbud til stewardesserne og deres »fuckability«, beskriver tredjepersonfortælleren en »… massiv hovedpine med horden af hårspænder stukket ind i kraniet, hun tør slet ikke tænke på hvad der ville ske i tilfælde af crash.«

Kalinka er et medarbejdernummer, en kunstig krop, en sminkedukke med programmeret sexappeal ejet af nogle andre: »Krigsindustrien parrer sig med med showbiz et voilà: Flyindustrien, det mest perfekte lille ønskebarn, enfant terrible, en overraskende og stilfuld syntese af militære procedurer og allround-sexyness.«

Winkelvir

Det giver stærke mindelser om Kirsten Hammanns højst ejendommelige roman »Vera Winkelvir« (1993). Ligesom Vera har Kalinka ikke sin egen rigtige person at byde på, kun noget person-agtigt. »Romanen« selv, sub specie aeternitatis, og Island fremstår som skyggebilleder af et land i lyset af mindre behagelige kommentarer om dansk kolonisering og undertrykkelse af islændingene.

Trods ubehaget, der vokser eksponentielt med læsningen, er dopet-sprinterkonge-stilen 100 procent gennemført. Forvirringen er total. »Crash Kalinka« is a cabaret – meget mere end den er en roman – og den er den bedste tid og den værste tid og intet derimellem. Årets måske mest gakkede galmandsværk, men i hvert fald uforløst interessant og, ja, rent ud sagt maniodepressiv.

Højt at flyve, dybt at falde. Spænd selen, er mit råd til læseren.

Crash Kalinka
Forfatter: Sigríður Larsen. Forlaget: Gladiator. Sider: 238. Vejl. pris: 300 kr.