Det er sandelig lang tid siden, Anders Fogh var formand for Venstre, hvor der var lavt til loftet og kort til døren.
Jan E. Jørgensens nye bog »En ægte liberal« er den foreløbige kulmination på den konflikt, der hersker i Venstre mellem hvad Jan E. selv identificerer som de liberale, pragmatikerne og de nationalkonservative. Det har ellers ikke været hverdagskost i Venstre, at fløjene i partiet på den måde bliver udstillet. Men »En ægte liberal« er først og fremmest et indlæg i den fløjkamp, hvor Jørgensen tilsyneladende repræsenterer det yderste af den liberale fløj.