Overset sensation fra Amsterdam får det til at risle frydefuldt ned ad ryggen

Han skrev under pseudonym for ikke at skade sin karriere. I dag sidestilles han med Kafka og Beckett. Den nederlandske forfatter, der kaldte sig Nescio - »jeg ved det ikke« - har hidtil været overset herhjemme. Hvorfor er ikke til at vide.

»Når forfatteren nævner de eneste fem ting, det er umagen værd at skrive om, kommer byen Amsterdam ind på førstepladsen, og enhver elsker af den nederlandske kanalby vil i den grad føle sig hjemme i selskab med de små titaner på deres strejftog igennem »Amsterdams vildmarker«, skriver Berlingskes anmelder om Nescios »Små titaner«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det lille ambitiøse kvalitetsforlag Jensen & Dalgaard har leveret en af denne bogsæsons stilfærdige sensationer. Med udgivelsen af nederlandske Nescios »Små titaner« introducerer forlaget en af den europæiske litteraturs uden tvivl mest oversete avantgarde-forfattere på dansk, og når det så viser sig, at de ni tekster, der er samlet og overbevisende oversat i bogen, i hvert tilfælde for nogle stykkers vedkommende er små mesterværker, er der god grund til at klappe i hænderne.

At Nescios bemærkelsesværdige forfatterskab, der er blevet sidestillet med Kafkas, Samuel Becketts og F. Scott Fitzgeralds, for nu at gribe ned i posen med de største navne, så længe har været en stort set velbevaret hemmelighed, er i høj grad forfatterens eget ansvar.

Da Jan Hendrik Frederick Grönloh, 1882-1961, udgav sine første fortællinger, var han ansat i et af Amsterdams handelskompagnier, hvor han senere blev direktør, og for ikke at sætte sin karriere på spil valgte han at offentliggøre sine tekster under det drilagtige latinske pseudonym Nescio, der betyder »jeg ved det ikke«. Først i 1929 trådte han offentligt frem som forfatter, og i dag, at hans af omfang beskedne værk så for alvor ved at spredes uden for Holland.

»Der er ikke meget træskotramp over Nescios fortællinger, men til gengæld masser af humor og små satiriske udleveringer.«


At den unge Jan Hendrik Frederick Grönloh var realistisk nok, da han i 1911 valgte at udgive fortællingen »Snylteren« under et påtaget navn, tror læseren i grunden gerne. Nogen lovsang til arbejdslivets velsignelser og den borgerlige tilværelses lidt kedsommelige hverdagsdyder spillede den kommende direktør i handelskompagniet i hvert tilfælde ikke ud med:

»Slidt og slæbt havde han. Nu var han blevet klogere. Han holdt sig fra det. Der var handelsfolk nok og skrivere og talere og folk som sled og slæbte, mere end nok. Og altid var de bange for et eller andet og var kede af det over et eller andet. Altid var de bange for at komme for sent til noget eller for at blive irettesat af nogen, eller deres løn slog ikke til, eller deres toilet var stoppet, eller de havde en byld, eller deres søndagstøj var begyndt at blive slidt, eller huslejen skulle betales…«

Verdenssmerte

Novellen »Snylteren« om den unge mand Japi, der til sidst begår selvmord i en slags gentagelsernes og kedsomhedens desperation, er sammen med titelfortællingen »Små titaner« og »Lille digter« med den springsk antydende stil, de absolutte hovedstykker i den litterære åbenbaring fra Nederlandene. De øvrige seks stykker er noget mere løst henkastede og skitseprægede.

Der er ikke meget træskotramp over Nescios fortællinger, men til gengæld masser af humor og små satiriske udleveringer. Som en slags tilbagevendende figurer i fortællingerne optræder en gruppe venner, unge kunstnere og kontorister, og det store tema er drømmene og de idealistiske visioner og forventninger, der bliver til ingenting eller til lutter kedsommelige arbejdsdage og småborgerligt familieliv. Tiden går som vandet strømmer i floder og kanaler, og resignationen og melankolien sænker sig over teksterne som tågen og regnen over de nederlandske landskaber.

Nescios unge mænd venter og længes og engang imellem veksler de et par ord: »»Man burde bare blive ved med at sidde helt stille sådan her,« sagde Bavink og kiggede på himlen. En stor grønlig stjerne hang der og funklede. »Man burde bare blive ved med at sidde helt stille og længes uden at vide hvad man længes efter.« Og så stoppede han sin pibe på ny.«

BMINTERN - ccc Fold sammen
Læs mere

Når forfatteren nævner de eneste fem ting, det er umagen værd at skrive om, kommer byen Amsterdam ind på førstepladsen, og enhver elsker af den nederlandske kanalby vil i den grad føle sig hjemme i selskab med de små titaner på deres strejftog igennem »Amsterdams vildmarker«.

Med sit pseudonym, »Jeg ved det ikke«, karakteriserede forfatteren med karrieren i handelskompagniet ganske præcist grundtonen af verdenssmerte i sine fortællinger. Når mødet med Nescio er så lykkeligt, skyldes det først og fremmest, at han er en stemningskunstner af de helt sublime. »Små titaner« er nederlandsk spleen, der kan få det til at risle frydefuldt ned ad ryggen på enhver læser med bare den mindste smule kanalvand i årene.

Små titaner

Forfatter: Nescio. Oversætter: Miriam Boolsen. Sider: 190. Pris: 268 kr. Forlag: Jensen & Dalgaard.