Ole Henriksens liv er et underholdende, men lidt for velkendt eventyr
Ole Henriksen giver gode råd til et succesfuldt liv i en ny bog, der føjer sig til en lang række bøger om den danske cremekonge med den positive livsfilosofi

Ole Henriksen giver gode råd til et succesfuldt liv i en ny bog, der føjer sig til en lang række bøger om den danske cremekonge med den positive livsfilosofi

Ole Henriksens nye bog »Det skal føles godt – Tag hjertet med på vejen mod succes« er først og fremmest ægte, dansk-amerikansk hygge. Vi får alle oplevelserne og erfaringerne på rejsen fra en hård opvækst i Nibe til en tilværelse på solsiden som feteret mangemillionær med eget verdensberømt kosmetik-brand
Meget vil af mange være kendt i forvejen, for cremekongen har medvirket i adskillige bøger, ligesom han aldrig har været karrig med sig selv i diverse interviews. Måske fordi han ganske enkelt er en god historie, og Ole Henriksen kan bestemt mere end at smile bredt og huske folks navne.