Det er formodentlig en tilfældighed, at Arne Piel Christensen og Andreas Kamm nu samtidig udsender deres erindringer. Endda med næsten enslydende titler: »Danske værdier og udfordringer« Piel, og »Den store udfordring« Kamm. Udfordringen er naturligvis, hvordan danske værdier som tolerance og åbenhed kan overleve i en verden, hvor mange føler sig så truet af anderledes kulturer, at de helt glemmer de grundlæggende værdier, de mener at kæmpe for.
I begge tilfælde er der tale om faglige erindringer. Det er to interessante og læseværdige bøger for alle os, der trænger til at få opfrisket historien om flygtninge i Danmark. Vi hører stort set ikke om de to forfatteres privatliv. Muligvis fordi de ikke har haft ret meget privatliv. Det fremgår klart, at posten som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp ikke er noget ni til fire job.
Dansk Flygtningehjælp blev oprettet som en direkte reaktion på Sovjetunionens angreb på Ungarn i forbindelse med opstanden i 1956. Der var over 200.000 ungarske flygtninge i Wien, og verdenssamfundet stod klar til at hjælpe dem. Den danske regering mente også, at Danmark måtte yde sit, og gik til danske hjælpeorganisationer, som sammen dannede flygtningehjælpen som en slags paraplyorganisation. Den var kun tænkt som en midlertidig løsning på et akut problem. I første omgang kom 1000 ungarere med tog til København fra Wien, og blev modtaget med begejstring på Københavns Hovedbanegård.
Den i starten meget lille organisation sørgede for modtagelse, indkvartering og anden assistance for i alt indtil 1964 knap 2000 flygtninge. 150 var handicappede efterladt i lejre i Sydeuropa efter krigen, 300 var afhoppere fra østeuropa udenfor Ungarn. Der var stor velvillighed i befolkningen, og i 1966 gav den første store danske folkeindsamling »Flygtning 1966« det dengang meget imponerende resultat 14 millioner kroner.
Da den teologistuderende Arne Piel Christensen i 1967 blev ansat som generalsekretær, gjorde formanden Isi Foighel ham det klart, at han måtte betragte ansættelsen som midlertidig, for Flygtningehjælpen ville blive nedlagt, når indsamlingsmidlerne fra 1966 var brugt. Det var Piel helt med på. Foighel mente også, at Piel udmærket kunne passe sit studium ved siden af, så det hele så fornuftigt ud.
Arne Piel havde få formelle kvalifikationer til posten. Han havde haft et studiejob på Koefoed Skole, og havde dér lært det vigtige princip, at Koefoed-eleverne selv skulle optjene retten til ydelser. Det er vigtigt for den enkeltes værdighed, skriver han. Desuden trak han på sine erfaringer fra Kibbutz-abejde. Det var også der igennem han, kendte Foighel .
Den midlertidige stilling kom til at strække sig over 31 år, og hans efterfølger, Andreas Kamm, sad på posten fra 1998 – 2017.
Det er påfaldende, at også Andreas Kamm kom ind i arbejdet med flygtninge via et studenterjob. Han læste historie i Odense og underviste flygtninge ved siden af, indtil han i 1979 gik over til et fuldtidsarbejde i Flygtningehjælpen. I det hele taget fremgår det af begge bøger, at det ikke har været formelle kvalifikationer, så meget som gå-på-mod og entusiasme, der har drevet de efterhånden mange ansatte i Flygtningehjælpen. Både i hovedkvarteret i København og ved modtagecentrene rundt om i landet.
Arne Piels planer om at pakke sammen i 1968 fik dødsstødet, da Sovjetunionen samme år invaderede Tjekkoslovakiet, og polske jøder, der havde støttet Israel i Syv-dagskrigen året før, blev smidt ud af landet. Næsten 4000 kom til Danmark. De blev hilst velkommen.
Tonen skiftede i løbet af 80erne, især da Arne Pihls gamle studiekammerat Søren Krarup, angeb »godhedsindustrien«, som han kaldte den. Det forstår Pihl ikke: »Det, vi laver, har ikke noget med godhed at gøre. Jeg har altid opfattet det som at arbejde i den sociale sektor. Bare med en udvidet horisont.« Han undlader heller ikke et lille hip til tidehvervske Krarup: »Der hvor Indre Mission stod stærkt, i Nord- og Vestjylland og Vendsyssel var holdningen til flygtninge i området, det her er vores opgave, det gør vi så. Det gik som regel godt.«
Ved årskiftet 1998-99 overtog kommunerne meget abrupt ansvaret for integration, som Flygtningehjælpen hidtidig havde haft. Det skete samtidig med, at Andreas Kamm overtog den varme stol, som i hans tid kun blev varmere. Fra at være på Finansloven skulle organisationen nu opere på »det endeløse humananitære marked«, som Kamm beskriver det. I løbet af det første halve år, måtte han afskedige en stor del af staben. Han og gode medarbejdere udviklede en strategi, som gjorde det muligt at løse f. eks. integrationsopgaver for kommunerne mod betaling og videreudviking af det internationale arbejde på konsulentbasis. Midt i modgangen gjorde Andreas Kamm sig naturligvis overvejelser om Flygtningehjælpens medansvar for opfattelsen af, at det gik så dårligt med integrationen. Men dels mener han ikke, at det generelt går så dårligt, med indlysende undtagelser. Dels er flygtningestrømmen ikke Flygtningehjælpens ansvar, og vi må hellere lære at forholde os til, at der ikke er udsigt til, at den mindsker. Kamm er ikke afvisende overfor at tanken om at lave modtagecentrer i nærområder, men han er klar i mælet om, at det skal være på ordentlige betingelser. Og den opgave kan ikke løses uden et velfungerende internationalt samarbejde omfattende både EU og FN. Det bliver dyrt, og hidtil har de rige lande lovet mere, end de (vi) har leveret.
Som Piel er han dødtræt af de stadige stramninger, som foretages i direkte modstrid med, hvad der har vist sig at virke. Danmark har, skriver han, bevæget sig fra »leave no one behind« over »leave the weakest behind« til »leave them all behind«.
Som sin forgænger forsøger han på ingen måde at skjule, at tingene sommetider er kørt af sporet »Alle laver fejl. Men vi retter dem,« skriver Kamm.
Ingen af dem nævner det i bøgerne, men det er da lidt af et kuriosum, at danske diplomater i 1956 måtte udvise store opfindsomhed for at lokke ungarske flygtninge til Danmark. Det havde de slet ikke lyst til. Dengang.
Danske værdier og udfordringer, Arne Piel Christensen og Knud Vilby. Vandkunsten. 300 sider kr. 250
Den store udfordring, Andreas Kamm, Gads Forlag. 336 sider kr. 299,95