Neoromantikkens superstjerne skuffer med akavet og studentikost værk

Boganmeldelse: Det er muligt at den tyske forfatterkomet, Simon Strauss, har læst på både Cambridge og Humboldt-universitetet, alligevel evner fortælleren i hans nye roman, »Romerske dage«, end ikke at begå sig i sammenhængende lommefilosofi.

Simon Strauss' forkærlighed for det gamle Europa, den klare modpositionering til tidens dominerende køns- og postkolonialismediskurser og ønsket om at føre intensitet og skælven tilbage i litteraturen er et interessant udgangspunkt, som i Romerske dage desværre ikke udvikles på vedkommende vis, skriver Mette Høeg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Tyske Simon Strauss, søn af den kendte dramatiker og forfatter Botho Strauss, blev i forbindelse med sin debut »Syv nætter« i 2017 udråbt som sin generations stemme og fremhævet som repræsentant for en neoromantisk litterær bølge, der udfordrer identitetspolitikkens dominans i den kulturelle sfære og opponerer mod postmodernismens undergravning af sammenhængende fortællinger.

I Strauss’ anden bog, »Romerske dage«, som nu foreligger på dansk, forsøges projektet med at indføre en ny inderlighed og eksistentiel dybde i litteraturen videreført, men desværre uden succes.

»Det relativt høje lixtal og forfatterens klare historiske viden øger ikke værkets fascinationskraft, og på den måde illustrerer det fint, at man kan godt være intelligent uden at besidde egentlig indsigt.«


Goethes ånd

Romerske dage har samme klare, næsten demonstrativt romantiske udgangspunkt som debuten. Det er en semiselvbiografisk, dagbogslignende skildring af en ung forfatters sommer i Rom. Fortællingen indskrives eksplicit i forlængelse af de fordums intellektuelle og skønånder, hvis rejser er smeltet sammen med byens ånd og kulturhistorie, især Goethe, over for hvis hus forfatterens lånelejlighed befinder sig.

Der er selvfølgelig en selvbevidsthed hos den unge forfatter om det grandiose ved inklusionen af sin egen dannelsesrejse i den vægtige europæiske åndshistorie, og alvorligheden undergraves da også af en vis grad af selvudlevering og metabevidsthed.

Fortælleren bevæger sig gennem en varm, begivenhedsfattig sommer i den evige by, forsøger uden held at igangsætte en romance, møder forskellige mennesker, hvoraf nogle repræsenterer det moderne Rom, mens andre markerer en forbindelse til byens betydningstunge historie, tilsyneladende hele tiden i en forventning om at blive afgørende grebet eller formet af byen og dens historie: »Roma, mi fido in te, jeg stoler på dig, sig blot et ord, et eneste ord, så dropper jeg alt, sæt et pariserhjul op, og lad krokodillerne slå kolbøtter.«

Flygtende taskesælgere

Men forventningen forbliver uforløst. Mest går hans tid med at fundere lidt uforpligtende over de andre turisters biografier og skæbner, med afsæt i en temmelig banal og overfladisk nysgerrighed om, hvor de andre mennesker, man ser på sin vej, mon kommer fra og skal hen, og hvad de mon tænker. Det resulterer i en hel del diffuse eksistentielle overvejelser, som tilsyneladende skal virke poetiske og vægtige, men nærmere bliver en uskøn blanding af både kedelige og poserende, såsom da det en dag begynder at regne, og fortælleren pseudodybsindigt spørger sig selv: »Hvor flygter alle taskesælgerne, vandbærerne og rosenudbyderne hen nu? Hvor samles de? Hvordan ser rummene ud? Er der et badeværelse? Et kors på væggen? En indskrift i vindueskarmen?«

»Romerske dage« af Simon Strauss. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Turbine.

Romerske dage er et mærkeligt akavet og studentikost værk. Der er en villet alvorlighed i næsten hver sætning, som er forsøgt ladet med betydning, men hvis budskaber forbliver vage og spinkle. Samtidig er der en fornemmelse af ironi og resignation indsat som en slags forsikring og et værn mod selvhøjtideligheden, men som samtidig undergraver værkets seriøsitet.

Det er også et værk præget af floskelfyldte betragtninger om Rom, som præsenteres med den slidte kliche om storbyen som troløs elsker – »denne by er ikke skabt til troskab, den lader sig elske af enhver, der tænker på den« – og om kærlighed og kvinder, f.eks. om den italienske pige, som fortælleren »caster« i rollen som sin romantiske interesse under sit ophold: »Hun er fri og dog fortabt, streng og smuk på samme tid.«

»Fortælleren mærker og oplever angiveligt et eller andet, men formår ikke at udtrykke det, og det er i det hele taget, som om hans personlighed bare ikke faciliterer interessante møder, udvekslinger og oplevelser.«


Det relativt høje lixtal og forfatterens klare historiske viden øger ikke værkets fascinationskraft, og på den måde illustrerer det fint, at man godt kan være intelligent uden at besidde egentlig indsigt, og at man ikke kan uddanne sig til originalitet. På bogens omslag fremhæves Strauss’ udsøgte uddannelse, der inkluderer historiestudier på Cambridge og en PhD fra Humboldt-universitetet i Berlin, men fortælleren i Romerske dage formår end ikke at lommefilosofere på en sammenhængende måde, og ofte tangerer de intenderede dybe pointer intetsigende vrøvl, såsom: »Og ‘murene kaldte på hinanden’ lød titlen på en bog, som jeg en gang så ligge på et håndklæde ved søen. Hvis mure kan kalde på hinanden, hvorfor tier de så over for os? Sandheden er, at vi ikke engang forstår halvdelen af, hvad der sker omkring os.«

Tilbage til skælven

Forkærligheden for det gamle Europa, den klare modpositionering til tidens dominerende køns- og postkolonialismediskurser og ønsket om at føre intensitet og skælven tilbage i litteraturen er et interessant udgangspunkt, som i Romerske dage desværre ikke udvikles på vedkommende vis.

Fortælleren mærker og oplever angiveligt et eller andet, men formår ikke at udtrykke det, og det er i det hele taget, som om hans personlighed bare ikke faciliterer interessante møder, udvekslinger og oplevelser. Romerske dage er et værk med en fingeret vildskab og en dump lidenskab, baseret på et ønske om dybere indsigt og en længsel efter inderlighed, men som forbliver uinspireret, umotiveret og uden fornemmelse af nødvendighed.

Romerske dage
Forfatter: Simon Strauss. Oversætter: Maj Westerfeld. Sider: 164. Pris: 229,95 kr. Forlag: Turbine.