»Neejjj, kvinder og mænd kan da ikke være kærester«: 1970erne bliver genbesøgt af kvinden med de syv mødre

Boganmeldelse: Pernille Ipsens »Et åbent øjeblik«, der handler om hendes opvækst i et feministisk kollektiv, er et essentielt vidnesbyrd om gennembrydningen af patriarkalske mure og kampen for ændringen af kvinders samfundsposition og selvforståelse.

En piges dyd er hendes fryd: Rødstrømpedemonstration på Strøget i København, 1970. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent K. Rasmussen

»Neejjj, kvinder og mænd kan da ikke være kærester,« lød det engang fra en meget ung Pernille Ipsen.

Udråbet var en logisk følgeslutning for et barn af den hverdag, som forfatteren til det nye, imponerende personligt-historiske værk »Et åbent øjeblik – da mine mødre gjorde noget nyt«, voksede op i. Men det er også sigende for en tid, hvor kvinder for alvor brød gamle patriarkalske mure ned og opbyggede egne (råde)rum og nye rettigheder, og hvor mænd fyldte ganske lidt eller slet intet.

Bogen, der handler om rødstrømpebevægelsen, femølejren, Lesbisk Bevægelse, køn, kollektiver, seksualitet, feminisme og ikke mindst Ipsens syv stærke mødre, er en åben låge ind til en tidslomme i nyere samtidshistorie. En tidslomme, der måske nok lukkede sig igen, men hvor verden forandrede sig markant, til gavn og glæde for ikke mindst de generationer af kvinder, der kom efter. En tidslomme med varige eftervirkninger for de implicerede. En tidslomme, der er skrevet mange politiske og/eller historiske værker om, men hvor lågen sjældent er sparket ind på samme nænsomt afslørende vis som i dette personlige dokumentariske portræt af en tid – og særligt af syv af de kvinder, der var med til at forme den.

Pernille Ipsen, der underviser og forsker i bl.a. kvindehistorie ved University of Wisconsin i Madison, USA, blev født nytårsaftensdag 1972, hvor det gamle kongerige for alvor var under forvandling. Det var den aften, dronning Margrethe holdt sin første TV-transmitterede nytårstale, det var få timer før, Danmark indtrådte i Det Europæiske Fællesskab, og det var i de år, rødstrømpebevægelsen stod stærkest.

»Denne bog (be)viser, hvad ikke blot vi, der udgør halvdelen af befolkningen, men hvad hele samfundet i dag bør være taknemmelige over.«


Pernille Ipsens biologiske mor var én af syv kvinder i et nyere kvindekollektiv i Københavns nordvestkvarter. De seks andre blev forfatterens øvrige mødre, og selv om kollektivet – næsten som kvindebevægelsen i øvrigt – fire år senere gik i opløsning, blev hun længe ved med at komme på besøg på hverdage og i weekender, som ethvert andet skilsmissebarn.

I de seneste over ti år har Pernille Ipsen researchet og ført lange samtaler med de syv mødre og andre af de kvinder, der spillede markante roller i den danske kvindebevægelse dengang. Disse personlige vidnesbyrd og Pernille Ipsens i forvejen store viden om emnet er flettet sammen til et bemærkelsesværdigt værk, der gør os klogere på, hvad der skete og hvorfor.

Alle skal være glade

Som historiker er Pernille Ipsen loyalt refererende og favner både stoffet og de impliceredes stemmer professionelt og indsigtsfuldt. Men som, om ikke part i begivenhederne, så dog så personligt (og følelsesmæssigt) relateret, at der kan være (uhensigtsmæssige) hensyn at tage, står teksten knap så skarpt. Hun skriver selv, at hun har været nervøs for sine mødres reaktion på hendes version af historien – mødrene var allerede uenige dengang – og måske afstedkommer det, at Pernille Ipsen ikke fylder nok selv. Hun skriver, at hun har en »dyb trang til, at mine mødre altid skal være glade« – det fordrer en uddybning, men udstiller hendes dilemma.

Det havde heller ikke gjort noget, om teksten havde været en anelse strammere redigeret. Flere af de direkte citater fra båndudskrifter er måske nok interessant historisk dokumentation, men i en »populærvidenskabelig« bog, der henvender sig til andre end fagfolk, ville man komme flere i møde med en sproglig udlugning.

Omslaget på bogen »Et åbent øjeblik – da mine mødre gjorde noget nyt« Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Det ændrer dog ikke ved, at »Et åbent øjeblik« er læseværdig og oplysende litteratur. Bogen handler først og fremmest om, hvordan rødstrømpebevægelsen fødtes, hvilke tanker, diskussioner, demonstrationer, happenings og i sidste ende uoverensstemmelser der foregik, og hvordan forholdet til omverden og mænd og børn influerede dagligdagen. Og om, hvordan og hvorfor strukturdiskussionerne i bevægelsen og Lesbisk Bevægelses selvstændighed påvirkede både kvindekollektivet i Nordvest, fællesskabet og rødstrømpebevægelsen som helhed.

Selv om den danske kvindebevægelse i starthalvfjerdserne var meget lidt sammenhængende og uden formelt lederskab, og selv om forholdet til omverdenen og ikke mindst mænd var til evig diskussion (der gik en overgang mode i at kalde sig, om ikke lesbisk, så dog biseksuel), så formåede en stærk kerne af begavede, innovative og modige kvinder at rykke ved den daværende samfundsorden og ændre kvinders selvbillede.

Denne bog (be)viser, hvad ikke blot vi, der udgør halvdelen af befolkningen, men hele samfundet i dag bør være taknemmelige over.

Et åbent øjeblik. Da mine mødre gjorde noget nyt

Forfatter: Pernille Ipsen. Sider: 464. Pris: 350 kr. Forlag: Gyldendal.