Der er et vældigt spænd i Knut Hamsuns noveller, fra det indlysende geniale, hvor sproget funkler nærmest magisk uimodståeligt, til det slet og ret trivielle eller måske ligefrem almanak-sentimentale.
Det udvalg af den kontroversielle norske nobelpristagers fortællinger med titlen »Dronningen af Saba«, som forlaget Turbine udgiver i sin serie af nyoversatte klassikere, spejler hele den brogede palet og bevæger sig fra eksemplerne på det, som forfatteren selv et sted har kaldt »oplevede småting«, til de rene psykologiske gys a la Edgar Allan Poe, men demonstrerer alligevel først og fremmest de mange aspekter af latteren og smilet, som Hamsun appellerede til i den tidlige fase af forfatterskabet omkring år 1900, hvor novellerne blev skrevet, og Hamsun endnu ikke havde fundet sig selv.