Med Istanbul i hjertet: Orhan Pamuk er tilbage med et mesterstykke af en roman

Når »Den rødhårede kvinde« med sit fascinerende spil mellem fortidens fortællinger og en aktuel virkelighed bliver så spændende læsning, skyldes det ikke mindst det portræt, bogen tegner af det moderne Istanbul, beliggende ved Bosporusstrædet mellem Europa og Asien.

Den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk bor selv i den by, mange af hans romaner så smukt kredser om - Istanbul. Han nye roman, »Den rødhårede kvinde«, handler om det moderne Istanbuls forandring.   Fold sammen
Læs mere
Foto: OZAN KOSE

En brønd, der bliver dybere og dybere! En by, der bliver større og større, og nogle bånd mellem myte og virkelighed, der bliver tættere og tættere. Den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk har med »Den rødhårede kvinde« skrevet en funklende roman med alle byen Istanbuls splittelser dybt forankret i hjertet og skriften. Splittelsen mellem Europa og Asien, mellem tradition og modernitet, mellem civilisationer og religioner.

Den på samme tid næsten almanakagtigt enkle og uhyre komplekse historie, forfatteren fortæller, former sig som en række variationer over det uopslidelige tema »fædre og sønner«. Undervejs inddrages både den græske myte om Ødipus, der slår sin far ihjel og bliver sin mors elsker, og historien fra det iranske eller persiske nationalepos »Shahname«, hvor hovedperson Rostam ender med at dræbe sin søn. Sammenfletningen af de forskellige kulturers klassiske myter med det aktuelle litterære projekt er et af Pamuks suveræne greb i en roman, der insisterende kredser om begrebet skyld, og som samtidig leverer fortættet spænding som en kriminalroman.

Meget virkningsfuldt er »Den rødhårede kvinde« komponeret i tre dele, hvor forfatteren skifter vinkler og raffineret arbejder med de motivmæssige modstillinger.

I første afsnit kommer apotekersønnen Cem, der er blevet forladt eller svigtet af en far med et stærkt politisk engagement på venstrefløjen, i lære hos en brøndgraver, og mere og mere antager brøndgravermesteren Mahmut karakter af en faderskikkelse for den 16-årige dreng. Mahmut fortæller opdragende historier blandt andet fra koranen, og om aftenen går mester og lærling under de tindrende stjerner ind til landsbyen Öngören. Inde i byen møder Cem den rødhårede kvinde, som han forelsker sig i. De første kort er delt ud til den skæbneanekdote, som Orhan Pamuk administrerer med stor behændighed.

»Den rødhårede kvinde« er et mesterstykke af en roman, der også rejser helt fundamentale spørgsmål om forholdet mellem fædre eller måske fraværet af fædre og stærke mænd og om værdibrydningerne imellem tankegange og civilisationer, imellem fælles tro og individualisme,« skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: OZAN KOSE.

Hele denne første del af romanen med de ligetil fortalte og træfsikre skildringer af den halvvoksne drengs forhold til sin mester og til den modne kvinde fra teatergruppen er fornem og fængslende fortællekunst, en overbevisende fabel om forholdet mellem fædre og sønner, om afgørende svigt og om den første kærlighed. Men det er i samspillet med romanens anden del, hvor det gamle Istanbul og det traditionelle brøndgraverfag konfronteres med den moderne storby og de nye tider og tankegange i entreprenørverdenen og i erhvervslivet, at romanen løfter sig til det mesterlige.

»Sammenfletningen af de forskellige kulturers klassiske myter med det aktuelle litterære projekt er et af Pamuks suveræne greb i en roman, der insisterende kredser om begrebet skyld, og som samtidig leverer fortættet spænding som en kriminalroman.«


Pamuks Istanbul-portræt får sit sitrende og pulserende liv af værdier, der brydes, og sin særlige dimension og dybde af tab og savn. Selve Istanbuls forandring bliver et hovedtema i romanen:

»Idet vi trådte ud af stationsbygningen, så jeg straks, at det gamle Öngören ikke fandtes mere: Ejendommen, som jeg plejede at kigge op mod, uden at vide på hvilken etage den rødhårede kvinde boede, var blevet revet ned, og i stedet var der rejst et livligt indkøbscenter, som tiltrak et mylder af unge mennesker, der spiste burgere og drak øl eller ayran ude foran på Stationspladsen. Banker, shawarmabarer og sandwichbuffeter lå side om side i bunden af bygningerne, der vendte ud mod pladsen. Som jeg ofte havde gjort i tankerne, gik jeg automatisk fra Stationspladsen i retning af det gamle Romerske Tehus, hvor mester Mahmut og jeg havde siddet ude på fortovet, men jeg fandt intet, der kunne minde mig om alle de aftener, vi havde siddet og drukket vores te der.«

»Den rødhårede kvinde« er et mesterstykke af en roman, der også rejser helt fundamentale spørgsmål om forholdet mellem fædre eller måske fraværet af fædre og stærke mænd og om værdibrydningerne imellem tankegange og civilisationer, imellem fælles tro og individualisme.

Når »Den rødhårede kvinde« med sit fascinerende spil mellem fortidens fortællinger og en aktuel virkelighed bliver så spændende læsning, skyldes det ikke mindst det portræt, bogen tegner af det moderne Istanbul beliggende ved Bosporusstrædet mellem Europa og Asien. Dybt tankevækkende er det sidelys, Pamuks moderne myte om forholdet mellem fædre og sønner kaster ind over udviklingen i det nutidige Tyrkiet, hvor islamiseringen er blevet styrket under Erdogan.

Den rødhårede kvinde

Forfatter: Orhan Pamuk.
Oversætter: Leyla Tamer.
Sider: 256.
Pris: 300 kr.
Forlag: Gyldendal.