»Vi behøver slet ikke nogen djævel, vi har hinanden,« skriver den svenske forfatter Niklas Natt och Dag et sted i »1794«, anden del af hans noir-trilogi om et stygt og stinkende Stockholm fra dengang, hvor stændersamfund og oplysningstid krydsede hinanden.
Djævelskaben ligger vitterlig og lurer på hver en side, den lugter og larmer og leder bogens mylder af figurer i fordærv, og det er lige før, man som læser skal være iført mundbind og afsprittede hænder, når man sidder med denne mursten af en historisk spændingsroman, for ikke selv at få en djævleblændt rem af huden.
Del:
