Lone Hørslev: »Vi aner ikke, hvad det gør ved os, når vi ikke længere ser på hinanden, men sidder og dutter på vores telefoner og spiller hjernedøde spil i stedet for at læse bøger«

Læsernes bogpris 2019: Hvad gør det ved vores personlige frihed, hvis Google og Amazon kender os bedre, end vi selv gør? Det er et af de spørgsmål, der satte Lone Hørslev i gang med digtsamlingen »Dagene er data«, som er nomineret til Læsernes bogpris.

Hørslev
»Selvfølgelig kunne jeg gøre mere. Jeg kunne jo starte med helt at smide min smartphone ud. Men ligesom de fleste andre, har jeg vel bildt mig selv ind, at jeg ikke kan undvære den helt,« siger Lone Hørslev. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

»Alt er data« er det gennemgående mantra i din digtsamling. Hvorfor skrive digte om data?

»Vi lever i et gennem-digitaliseret samfund, men vi aner ikke, hvad det betyder for os. Hvad gør det ved os socialt, når vi ikke længere ser på hinanden, men sidder og dutter på vores telefoner i stedet for? Når vi ikke læser bøger, men spiller hjernedøde spil i stedet? Hvad gør det ved os mentalt, når vi føler, vi skal være tilgængelige og kunne svare på beskeder og mails døgnet rundt. Når vi er bange for at gå glip. Men allermest skræmt er jeg nok af det, der udspiller sig på en mere abstrakt og usynlig bane: Hvad betyder det, når vi hele tiden sætter en masse digitale fodspor, der aldrig nogensinde kan blive slettet igen? Vi aner ikke, hvilke konsekvenser det har. Hvad gør det ved vores personlige frihed, hvis Google og Amazon kender os bedre, end vi selv gør? Hvad gør det ved os at leve i et overvågningssamfund, hvor hver en følelse, bevægelse, kontakt eller behov bliver registreret? For det mener jeg reelt, vi gør. Men når det er sagt, så er det jo også en bog om andre ting, kærlighed især. Og om at finde ind til noget meget menneskeligt; noget der forhåbentlig aldrig kan reduceres til 1-taller og nuller. Den dybe sjælelige forbindelse, man kan opleve mellem mennesker. Den helt særlige kemi, vi kalder forelskelse. Kærligheden til sine børn eller følelsen af forbundethed med naturen.«

Stem til Læsernes bogpris her

Hvad var den konkrete inspiration?

»Facebook, Dropbox, Google, Snapchat, Instagram, podcasts, messenger, netbank, sundhedsplatformen, Cambridge Analytica, gmail, forældreintra.«

En desperation eller afmagt løber også gennem digtene. Du skriver fx om vores forhold til det at være online: »Jamen så læg nu den telefon!/Skyl den ud i toilettet/jeg taler jo til dig/så fat det dog!«. Og et andet sted om børns forhold til det: »Mobilerne væk, og de vil så gerne lægge / mobilerne væk, de vil ikke lægge / mobilerne væk, og de vil så gerne / være kok, være kendis, være god nok.  / Nik eller klap eller like eller del.« Er desperation en drivkraft?

»Ja, det er det nok, lige med den her bog.«

»I virkeligheden var jeg måske allermest interesseret i at undersøge, hvad data IKKE er. Undersøge de ting, som jeg håber aldrig kan reduceres til iskolde data.«


Hvilke forholdsregler tager du selv ift. data og det at være online?

»Jeg begrænser fx min brug af apps og tænker meget over, hvad jeg siger ja til. Altså de fleste apps vil gerne have adgang til så mange af dine data som muligt, fx billeder, beskeder, lokation. Hvad skal min slanke-app med dem? Jamen, dem kan man jo bruge til at komme til at lære mig rigtig godt at kende. Og jo mere man ved om mig, jo mere er jeg værd i overvågningskapitalismen, for jo mere præcist kan man målrette sine reklamer til mig. Eller manipulere mig på anden vis. Det synes jeg er ulækkert. Men selvfølgelig kunne jeg gøre mere. Jeg kunne jo starte med helt at smide min smartphone ud. Men ligesom de fleste andre, har jeg vel bildt mig selv ind, at jeg ikke kan undvære den helt.«

Hvad med dine børn?

»Ja, det er jo det. De er jo vokset op med det her og hverken kan eller vil melde sig ud. De er nu som udgangspunkt heller ikke så skræmte over at leve i et overvågningssamfund, som jeg er. Men jeg har på den anden side heller ikke fortalt dem, hvad det betyder, og hvilke perspektiver det kan have. Det beskytter jeg dem vel fra lidt endnu. Jeg kan alligevel ikke forbyde dem at bruge internettet, vel?«

Vil du betegne »Dagene er data«  som en politisk digtsamling?

»Det ved jeg godt nok ikke. Jeg håber da, den kan være et afsæt til refleksion, men jeg har ikke som sådan en politisk dagsorden med bogen. Jeg har fx ingen forslag til løsninger. Husk det er poesi. Poesi skal ikke være docerende eller løsningsorienteret eller opbyggelig. Den behøver ikke engang være sand eller forståelig. Poesi må gerne kaste en masse spørgsmål op i luften uden at gribe dem igen. Poesien skylden ingen at komme med svar. Hvis jeg havde en politisk dagsorden, ville jeg ikke have skrevet en digtsamling, men et læserbrev.«

Hvad kan digte, som fx et debatindlæg eller læserbrev om digital overvågning ikke kan?

»ALT MULIGT. Digte inviterer fx også til at lytte til sprogets musik, lyd og rytme. Man kan forbløffes over metaforer eller stilmæssige sammenstød. Digte kan dyrke nuet, sammenstødet, overraskelserne, digte er timing og metrik. Rim. Og som jeg sagde før, så handler min digtsamling også om alt muligt andet end data. I virkeligheden var jeg måske allermest interesseret i at undersøge, hvad data IKKE er. Undersøge de ting, som jeg håber aldrig kan reduceres til iskolde data. Hvad er et menneske, hvad er »menneskeligt«, og kan kærligheden og kærlighedsforholdet evt. være et sted, man kan gå hen for at finde ud af det?«

Berlingske uddeler Læsernes bogpris i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening.  Afstemningen kører indtil 7. april, og prisen uddeles 11. april.
Du kan stemme her