Kvinderne svigter skønlitteraturen

De højtuddannede læser mindre skønlitteratur, viser ny rapport. Ser man isoleret på kvinder, læser de også mindre end før. Derimod hører vi alle sammen flere bøger. »Lydbøger buldrer frem. Salgskurverne peger mod himlen,« siger forlagsdirektør.

Kvinderne, som traditionelt altid har læst mere skønlitteratur end mænd, læser nu mindre, viser Bog- og Litteraturpanelets nye årsrapport. I 2010 læste 50 pct. af kvinderne skønlitteratur en gang om ugen eller mere. I dg er andelen knap 45 pct. Arkivfoto fra Bogmessen i 2014: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

To af de grupper, som traditionelt har været flittige læsere af skønlitteratur, de højtuddannede mænd og kvinder og kvinderne isoleret set, læser mindre end de plejer.

Det viser nye tal i Bog- og Litteraturpanelets årsrapport, som udkommer i dag, tirsdag.

Antallet af højtuddannede, dvs. med en uddannelse på mindst fem fem år, der ugentligt eller hyppigere læser skønlitteratur, er siden 2010 faldet med 11.9 procentpoint til knap 50 pct.. Endnu mere overraskende er måske, at de mest læsende, kvinderne, også læser mindre. De seneste fire år er andelen af kvinder, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, faldet med 4,5 procentpoint. Fra 49,1 procent i 2014 til 44,6 procent i 2017.

Bog- og Litteraturpanelet, som er nedsat af Kulturministeriet, og hvis medlemmer bl.a. er litteraturprofessorer, har ikke undersøgt, hvorfor netop disse grupper læser mindre, men generelt læser danskerne mindre, fremgår det af rapporten, som peger på, at et øget medieudbud presser litteraturlæsningen.

»Der er ingen tvivl om, at den allestedsnærværende mobil inviterer til underholdning på bl.a. de sociale medier. Hertil kommer den stigende udbredelse af TV-streaming på tjenester som Netflix og HBO. Jeg tror, at et større medieforbrug knyttet til billeder har en sammenhæng med kvindernes faldende læselyst,« siger Gitte Balling, lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet og medlem af Bog- og Litteraturpanelet.

Hun siger, at kvindernes faldende forbrug af skønlitteratur måske også kan forklares med, at længslen efter den gode historie er flyttet fra romanen til TV-serien.

»Hvis det er den gode fortælling og dramaet, man søger i skønlitteraturen, så kan man få den i virkelig gode udgaver i TV-serierne. Det bliver lavet godt TV i disse år. Det, som kendetegner en stor roman er, at man bruger lang tid på at læse den og dermed kan være i den samme historie i lang tid. Dem, som godt kan lide det, finder det samme i TV-serierne,« siger Gitte Balling.

36 pct. læser ofte skønlitteratur

Andelen af danskere, som aldrig læser skønlitteratur, har siden 2010 ligget stabilt på 17-18 pct. Ca. 45 pct. læser skønlitteratur én gang om måneden eller sjældnere. Ca. 36 pct. læser ugentligt eller hyppigere.

»Det er specielt den erhvervsaktive aldersgruppe på 30-59 år, som ser ud til at bruge lidt mindre tid på skønlitteraturen sammenlignet med tidligere, ligesom det er blandt de højtuddannede, at dette fald er tydeligt. Det ser ikke ud til, at disse grupper dropper skønlitteraturen, men de læser blot lidt mindre hyppigt; for de 30-39-årige kan der dog iagttages en mindre tendens til, at der kommer flere, som slet ikke læser skønlitteratur,« skriver rapportens forfattere.

Generelt læser de yngre mindre end de ældre, men når det gælder faglitteratur, er der en positiv udvikling. Siden 2010 er antallet af 15-19-årige og 20-29-årige, der læser faglitteratur, steget, selv om for tallet faldt begge for grupper i 2017. I første gruppe læser ca. 45 pct. faglitteratur ugentligt eller hyppigere. Blandt 20-29-årige er andelen ca. 47 pct.

Lydbogen buldrer frem

Årsrapporten beskriver udviklingen for bogens fødekæde: Forlag, boghandlere, biblioteker og læsningen.

Omsætningen af digitale udgivelser steget til 18,5 pct. af forlagenes samlede omsætning, og 20,4 pct. af omsætningen af skønlitteratur var digital i 2017.

Netlydbøgernes omsætning er steget med ikke mindre end 33 pct. i 2017. Fra 2008 til 2017 er udgivelsen af netlydbøger steget fra 250 titler årligt til knap 2.000 titler årligt. Rapporten peger på, at tidspressede læsere vælger lydbogen til, så man f.eks. kan lytte en bog, mens man er på vej til og fra arbejde eller laver mad. Udviklingen understøttes også af abonnementsordninger, f.eks. Mofibo, hvor man får adgang til et helt bibliotek - og ikke blot en enkelt titel.

Lars Boesgaard, adm. direktør på Lindhardt og Ringhof

»I Sverige bliver fire ud af ti bøger lyttet i stedet for læst.«


Ifølge Lars Boesgaard, adm. direktør for forlaget Lindhardt og Ringhof, er lydbogen en vigtig del af fremtidens »læsning«.

»Ud af det samlede bogsalg i Sverige i dag bliver fire ud af ti bøger lyttet i stedet for læst. Det er et markant skifte. Lydbøger buldrer frem. Det er kæmpestort. Salgskurverne peger mod himlen. Folk vil meget gerne høre lyd, fordi man kan høre det, mens man kører i toget, jogger, stryger og flyver. Det viser med al tydelighed, at folk gerne vil bogen. De har bare så travlt, at det er svært af få ro til at læse, for mobilen bimler hele tiden. Der har lydbogen løsningen for en stor gruppe mennesker,« siger Lars Boesgaard.

Når det gælder læsning af e-bøger, er der i 2017 9,9 pct. af befolkningen, der læser e-bøger ugentligt eller hyppigere - blandt de ældre er andelen lidt lavere, blandt de yngre lidt højere. Tallet for den del af befolkningen, som aldrig læser e-bøger, er gradvist faldende, men i 2017 er det fortsat 56,9 pct. af befolkningen, der aldrig læser e-bøger.

Er de digitale bøger ved at tage livet af den gode, gamle trykte bog? Nej slet ikke, konkluderer rapportens forfattere.

»Den fysiske bog lever fortsat i bedste velgående hos både forlag, boghandlere, biblioteker og læsere, og den fysiske boghandel er fortsat det sted, hvor flest danskere har gjort deres seneste bogkøb,« hedder det i rapporten.