Klimakloge børn har stadig god grund til at være klimabange

Lars Henrik Aagaard mestrer i sin bog »Klimaklog« at forklare børn og unge det komplicerede stof uden at tale ned til dem. Men efterlader samtidig den voksne læser endnu mere bekymret end før.

Bogens hovedbudskab er, at der er grund til bekymring, men ikke panik. Så børn skal ikke være klimabange, men klimakloge. Det er sympatisk, og det virker langt hen ad vejen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er intet tilfælde, at »klimaangst« er blevet et udbredt fænomen blandt børn og unge, og at også de rammes af håbløshed. Men hvad stiller vi voksne så op, når det virker, som om vi er ved at gøre præcis det, som Løgstrup mente går imod selve tilværelsens diktat? Nogle vil hævde, at vi skal holde op med at tale så meget om klimaet og slet ikke i så bekymret et tonefald, men fortælle børnene, at godt nok er situationen alvorlig, men vi voksne har styr på det.

Det vil til gengæld være at lyve dem lige op i ansigtet, hvilket ikke synes at være en meget bedre løsning. Så opgaven må være at fortælle sandfærdigt om situationens alvor og samtidig indgyde dem håb om fremtiden.

Den vanskelige opgave har Berlingskes klima- og videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard taget på sig i bogen »Klimaklog«, og det slipper han rigtig godt fra – men han efterlader samtidig den voksne læser endnu mere bekymret end før.

Monstret under sengen

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit: »Problemet«, »Følgerne« og »Løsningerne«. De første to kapitler gennemgår nøgternt den etablerede videnskabelige viden om klimaforandringernes årsager og konsekvenser. Sproget, illustrationerne og opsætningen fungerer rigtig godt i forhold til børn og unge på 10-14 år. Man oplever sig taget i hånden uden at blive talt ned til.

»Til gengæld er kapitlet om de mulige konsekvenser af klimaforandringerne ikke just beroligende læsning.«


En lang række begreber og sammenhænge bliver forklaret uden at blive så forenklede, at man ikke forstår, hvor komplekse og vidtrækkende klimaforandringerne er. Til gengæld er kapitlet om de mulige konsekvenser af klimaforandringerne ikke just beroligende læsning. Men det kan det heller ikke være. Lars Henrik Aagaard fortæller det bare, som det er – og i den nuværende situation er der ingen grund til at opfinde monstre under sengen for at gøre os bange.

Sidste hovedafsnit har så til opgave at vise læseren, hvor der er håb at finde i den meget alvorlige situation, som de første to afsnit fremstiller. Her slår Lars Henrik Aagaard særligt på tre ting:

1. Bevægelser i national og international politik. De tyder på, at de voksne er begyndt at forstå situationens alvor, eksemplificeret ved Parisaftalen fra 2015 og Folketingets enighed om reduktionsmål på 70 procent i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Men det er, som om Lars Henrik Aagaards ærlighed står lidt i vejen for hans mission om at skabe håb, for i hvert fald som voksen læser er det, som om de forbehold, han må tage for den politiske vilje til at omsætte ord til handling, efterlader én med en vis kynisme.

2. Den teknologiske udvikling i form af vedvarende energi og nye brændstoffer. Her kan man som voksen læser til gengæld godt savne en lidt mere kritisk holdning til de teknologiske muligheder, men nu er videnskabelig usikkerhed heller ikke det letteste emne at kommunikere til børn.

3. Endelig gør Aagaard en del ud af at fortælle om, hvad man selv kan gøre: Mindske madspild, ændre sin kost i en mere plantebaseret retning, tage toget på ferie i stedet for flyveren, skrue ned for ønskerne om ting og sager og i stedet bruge tingene længere og genbruge, når man kan. Det er gode, praktiske og håndgribelige råd.

Kloge frem for bange

Bogens hovedbudskab er, at der er grund til bekymring, men ikke panik. Så børn skal ikke være klimabange, men klimakloge. Det er sympatisk, og det virker langt hen ad vejen. Særligt de handlemuligheder, som børn og unge rent faktisk kan aktualisere og dermed opleve, at de er en del af løsningerne, fungerer godt.

Som voksen efterlades man imidlertid mere bekymret end før, hvis man stoler på Lars Henrik Aagaards fremstilling i de første to hovedafsnit – og det ser jeg ingen grund til ikke at gøre. Tredje hovedafsnit viser nemlig med al tydelighed, at vi voksne, hvis opgave det er ikke at tage håb og livsmod fra børnene, svigter dem i forhold til at have den politiske vilje til at gennemføre den nødvendige samfundsomstilling.

Man kan kun håbe, at børnene efter endt læsning vil stille os til ansvar og påpege, at når de faktisk prøver at følge Lars Henrik Aagaards anbefalinger til at leve mere klimaklogt, så gør vi voksne det ikke. Hvorfor ikke?

Så selv om der er al mulig grund til at blive klimaklog, hvilket man bliver af denne bog, så er der desværre stadig al mulig god grund til at være klimabange – også når man er et barn.

Klimaklog

Forfatter: Lars Henrik Aagaard. Sider: 208. Pris: 199,95. Forlag: People'sPress.

Mickey Gjerris er bioetiker og forfatter