Det er svært at genrebestemme Jens Rohdes »Tro, Håb og Ungdomsoprør«. Den kan vel nærmest betegnes som et kampskrift. Som en glødende opfordring til unge om at gøre oprør. Oprør mod Rohdes egen generation, der, som han skriver, »er blevet så navlebeskuende og forstokket, at vi ignorerer selv forskningen, den dokumenterbare historie, og det vi i vore hjerter godt ved, er rigtigt«.
Han lægger hårdt ud med at hylde eleverne på Ørestad Gymnasium for at smide pænheden over bord og »udtrykke deres foragt for den politiske løgn og det voksne bedrevid«.
Del:
