Jeanette Varberg: Hvis vi forskere ikke indimellem kommer ned fra elfenbenstårnet, bliver vi uinteressante

Læsernes Bogpris 2020: Jeanette Varberg har høstet stor anerkendelse for sit originale værk om vikingetiden, »Viking – Ran, ild og sværd«, hvor hendes kronologiske fortælleform gør perioden langt mere håndgribelig og genkendelig for den almindelige læser. Jeanette Varberg er nomineret til Læsernes Bogpris 2020.

Jeanette Varberg – arkæolog, forfatter og museumsinspektør – har fået et folkeligt gennembrud med det historiske værk »Viking – Ran, ild og sværd«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvad var den primære drivkraft bag at skrive »Viking«?

»Det var, at jeg syntes, vi manglede en kronologisk gennemgang af det, man popuært forstår som »vikingetiden«, der tog fat i det magtpolitiske perspektiv og placerede vikingetiden i verdenshistorien. Det manglede jeg selv, og så var der jo ingen vej udenom selv at skrive den!«

»Jeg lægger jo heller ikke fingrene imellem, når jeg skriver, at det her ved vi faktisk ikke, men det kunne have været sådan her.«


Hvad vil du gerne have, at læseren tager med sig fra din bog? Hvad håber du på at bidrage med af nyt i forhold til vores opfattelse af vikingerne?

»Jeg er tit ude og formidle arkæologi, og der møder jeg ofte den her holdning, at vikinger lige pludselig bare var der! Og så var de sådan nogle hærgende hedninge, som ikke rigtigt vidste, hvad de gjorde, og så var de lige pludselig væk igen!

Det er en fejlantagelse, at vikingerne var helt ude af trit med deres samtid og repræsenterede et fænomen, som var helt anderledes end noget andet. Jeg vil gerne sætte vikingerne ind i en ramme og sige, at der var grund til, at de agerede, som de gjorde. Vikingerne er en væsentlig del af Europas historie, og jeg vil i virkeligheden gerne placere dem mere præcist i forhold til, hvor de hører til i verdenshistorien.«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!

Det er jo et ret omfattende værk. Hvad har været det sværeste ved at skrive bogen?

»Det har netop været at skrive den kronologisk. Det lyder mærkeligt, men næsten alle andre bøger om emnet er skrevet tematisk – det vil sige, at det handler om for eksempel skibsfart, og så kongerne, så handler det om Frankerriget og så videre. Det betyder, at man for eksempel starter år 750, kører frem til år 1000, og så starter man forfra i et andet emne. Alt det har jeg så skulle klippe op i små stumper og sætte sammen igen. Det har virkelig været svært – også fordi jeg har haft en ambition om at have Rusland med og have togterne helt til Iran og også rejserne til Canada. Det har været et kæmpe geografisk område, jeg skulle dække, samtidig med at jeg ville gøre det kronologisk.«

Kortene på bordet

Hvorfor har man ikke brugt den kronologisk fortælleform før i denne slags fagbøger?

»Et af problemerne er, at man i starten af perioden ikke har særligt mange informationer; det er først fra omkring 900-tallet, at man begynder at få noget kød på historien. Før det er det mere spredt fægtning, så det her med at samle det i en historisk syntese handler om at dække nogle huller med nogle »måske’er« og nogle kvalificerede bud på, hvordan det har været, uden at man kan være helt sikker på, at det har forholdt sig præcist sådan.

Viking. Ran, ild og sværd« er en barsk beskrivelse af vikingetiden. Her forsiden til bogen. Foto: Gyldendal. Fold sammen
Læs mere

Hvis man vil udgive en doktorafhandling, vil man nok ikke kaste sig ud i de synteser, som jeg har kastet mig ud i, men jeg syntes, det var vigtigt at få en fremadskridende fortælling. Og jeg lægger jo heller ikke fingrene imellem, når jeg skriver, at det her ved vi faktisk ikke, men det kunne have været sådan her. Jeg tror, mine læsere er skarpe nok til at gennemskue, hvornår historien ikke står nagelfast, og at der er forskelige plausible muligheder. Den plausibilitet er i øvrigt også med til at gøre historien så spændende, for så kan man jo selv fundere over, hvad der er skete i de tider, som vi mangler kilder fra. Jeg lægger jo bare kortene på bordet, og så er det indimellem op til læserne at tage stilling til, hvad de tror.«

Er der nogen inden for det felt, der forholder sig kritisk til din metode?

»Ja, nogle har sagt, at de ikke ville have skrevet det på min måde, men vi er nu ikke uvenner af den grund. »Viking« er skrevet for at kunne komme bredt ud til de danske læsere, og det mener jeg også, der er noget rigtigt fint i. Det kan godt være, vi forskere kan sidde i vores elfenbenstårn og diskutere med hinanden, men hvis vi ikke får folket med, så ved de ikke, hvad vi laver, og så synes de, vi er uinteressante – og hvad er vi så til for?«

Hvad er den bedste danske bog, du har læst sidste år?

»Jeg er jo ikke meget for at tale en konkurrent op! Men jeg er nok nødt til at pege på en af de andre nominerede værker, nemlig »Frank vender hjem« af Kristian Bang Foss. Den, synes jeg, var fed! Bogen er helt eminent til at eksponere den særlige danske akavethed – for helvede, hvor er det altså pinligt indimellem!«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!