Som en slags trosbekendelse fra en poetisk programmør proklameres det i det første digt i Lone Hørslevs nye digtsamling med fynd og klem og en smittende glæde ved verden, sproget og bogstavrimene, at »Alt er data«!

Og når digteren skriver »alt«, så er der i hvert tilfælde ikke meget galt: »Alt er data, dette digt er data, dagene er data og dagen./Dagen i dag, som er fyldt med sekunder, og/drømmene, dig og duerne på Toftegårds Plads./Den dejlige himmel her/hen over Valby og duften fra bageren er data. Dødeligheden/det menneskelige vilkår er data og/dystopierne, duerne og Dropbox….«