Islandsk stjerneforfatter: »Hvis der findes enkle svar, så dør vi«

Mens tidens populistiske politikere giver enkle svar i en kompleks verden, er litteraturen drevet af tvivl. Den tvivl smitter af på den islandske forfatter Jón Kalman Stefanssons måde at skrive på.

»Når jeg sidder og skriver, prøver jeg hele tiden at finde en ny vej ind til romanen og det at fortælle. Det synes jeg er lige så vigtigt som selve historien. Eller egentlig kan man slet ikke adskille historien fra fortællemåden, stilen, stemningen. Det er en symfoni«, siger den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Det er naturligvis ikke muligt, ikke længere, hvis det nogensinde har været det, at fortælle kronologisk om et individs liv, fra vugge til grav, som det hedder. Ingen lever sådan.«

Sådan skriver Jón Kalman Stefánsson et sted i sin nye bog, »Historien om Asta«. En roman, der udover at være en fortælling om en islandsk ulykkesfugl af en pige, Asta, også er en fortælling om det at fortælle historier. Om hvordan man nærmer sig den - umulige - opgave at beskrive et liv.

Historien i romanen, der udkom for nylig på dansk, springer frem og tilbage, og perspektivet skifter hele tiden. Der er Astas far, Sigvaldi, som falder ned fra en stige og dér liggende på fortovet fortæller om sit liv til en kvinde, der tilfældigvis kommer forbi. Der er nogle breve fra Asta, men hvem de er til, får vi aldrig at vide. Og endelig er der et spor, hvor forfatteren, der skriver historien om Asta, kommenterer det hele.

»Når jeg sidder og skriver, prøver jeg hele tiden at finde en ny vej ind til romanen og det at fortælle. Det synes jeg er lige så vigtigt som selve historien. Eller egentlig kan man slet ikke adskille historien fra fortællemåden, stilen, stemningen. Det er en symfoni, kan man sige,« fortæller Jón Kalman Stefánsson, da jeg møder ham i København.

Uden at tage munden for fuld kan man godt kalde ham en af Islands absolut betydeligste, nulevende forfattere. Han har modtaget et væld af priser for sine 13 bøger - digtsamlinger, noveller og ikke mindst romanerne, hvoraf syv er udkommet på dansk  - og været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, men endnu ikke modtaget den. Nu er han et af årets store internationale forfatternavne på BogForum.

»Jón Kalman Stefánsson er i slægt med de store magiske realister fra hele Norden,« skrev Weekendavisens anmelder om hans første roman på dansk, »Sommerlys og så kommer natten«, men selv synes han, at den realistiske roman har udspillet sin rolle i litteraturen: »Man kan ikke snakke om et liv, som om det sker fra a til b til c. Der er ingen, der lever på den måde. Vi lever frem og tilbage, op og ned.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Vi har skrevet romaner i århundreder, der er skrevet så mange bøger inden for den nutidige romanform gennem 2-300 år, så i dag må man virkelig tænke over, hvordan man gør,« siger Jón Kalman Stefánsso, der mener, at den klassiske realistiske roman har  udspilllet sin rolle,
»Man kan ikke snakke om et liv, som om det sker fra a til b til c. Der er ingen, der lever på den måde. Vi lever frem og tilbage, op og ned. Vi er i vores egen tid, vi sidder her i dag, du og jeg,« siger han og gestikulerer over skrivebordet, »men samtidig kommer der hele tiden en slags billeder eller tanker eller følelser, som er fra i går eller sidste år, eller fra du var dreng. Det kan være, at jeg siger noget, eller du ser et ansigtsudtryk, som minder dig om en mand, du kendte, da du var seks år gammel. Så hvis man virkelig vil prøve at fortælle eller omfavne et menneskes liv, kan man ikke skrive det kronologisk. Hvis man gør det, så snyder man,« siger han og tilføjer: »Ofte synes jeg, at det vi kalder realisme i litteraturhistorien står længst fra virkeligheden. Man kan næsten sige, at realisme er en slags absurdisme.«

»Det værste, der kan ske, er, at vi ikke har nogen debat eller bare sidder og ser på. Det er som sagt ikke sikkert, forfattere har ret i noget som helst, men litteraturen skal selvfølgelig påvirke sit samfund«


»De bliver thrillled!«

Vi taler om litteraturens forhold til det omkringliggende samfund. Et tema, der også slås an i »Astas historie«, hvor romanens forfatterfigur bliver kontaktet af en entreprenant nabo, der vil lokke turister til den afsidesbeliggende egn på Island med en historie om eksotisk luksus, om at komme back to the roots, om mørke, hav og vind. I den historie passer den ensomme digter perfekt ind. Som naboen siger:
»Jeg fortæller dem, at du er ved at skrive en roman om Island og lavaen. Ja, og så naturligvis havet, fiskeri fra åben båd. De bliver thrilled! Hvad går du ellers og sysler med?«

»Folk har altid gerne villet have forfattere til at deltage, også i samfundsdebatten, fordi forfatterne har ordene i deres magt. Det er fint, men vi må huske, at det altså ikke er sikkert, at forfatterne har ret, bare fordi de siger eller skriver noget,« siger Jón Kalman Stefánsson om samfundets hang til at høre, hvad forfatterne tænker.

»Forfattere har deres meninger som alle andre, og de meninger er ikke dybere eller bedre end andres. Forskellen er, at de kan skrive på en måde, der gør, at det går dybere ind. Jeg deltager selv og skriver artikler om samfundet engang imellem. Ikke fordi jeg ser det som en pligt som forfatter, men mere fordi jeg får en trang til at skrive. Jeg bliver vred eller trist over et eller andet i den politiske debat, og så kan jeg ikke stå imod, så må jeg bare skrive om det. Man kan jo bruge sproget til at påvirke andre, og jeg synes, at hvis man har den evne - det er ikke alle forfattere, der har den - men hvis man har, så gør det.«

For der er brug for debatten, mener Jón Kalman Stefánsson.

»Det værste, der kan ske, er, at vi ikke har nogen debat eller bare sidder og ser på. Det er som sagt ikke sikkert, forfattere har ret i noget som helst, men litteraturen skal selvfølgelig påvirke sit samfund.«

Hvorfor det?

»Fordi hvis den ikke gør det, så er den død. Men jeg mener ikke politisk - litteraturen skal ikke påvirke, hvem der er statsminister, den skal påvirke menneskeheden og vores måde at tænke over vores liv, vores verden, vores omgivelser på. I den forstand er al god digtning selvfølgelig politisk, fordi det får os til at tænke. Det er den værste tanke for populistiske og fascistiske politikere; at folk tænker selvstændigt. De vil ikke have, at folk tænker. Men litteratur tænker altid selvstændigt, og derfor er litteratur altid farlig for de politikere, som vil bestemme over alt,« siger Jón Kalman Stefánsson og udbryder: »Hvad er det første, en diktator gør, når han kommer til magten?«
Den islandske forfatter svarer selv: »Han sætter forfatterne i fængsel! Hvorfor? Fordi litteraturen er farlig, og den skal være farlig.«

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Modsat tidens herskende populisme, der giver folk enkle svar i en kompleks verden, er litteraturen drevet af tvivl, mener Jón Kalman Stefánsson.

»Donald Trump, Le Pen og også f.eks. en dansk politiker som Pia Kjærsgaard kører på det, at folk vil have klare svar. De vil have samfund, som er enkle. Det er en drøm om verden, som den var - og som den jo altså aldrig var - og hvor der fandtes svar. Men hvis der findes enkle svar, så dør vi. Det er tvivlen og spørgsmålene, der driver os videre. Det er netop det, der kendetegner digtningen; at det er tvivlen og spørgsmålene, der driver den. Man skriver til dels, fordi man ikke forstår.«

Fordi man ikke forstår hvad?

»Alt! Livet, menneskeheden, sig selv. Det er både frygteligt og en befrielse. Jeg troede faktisk, da jeg var yngre, at når jeg ville blive 50 eller deromkring og fik en større viden og havde læst en masse bøger, så ville jeg have svar og styr på det hele, men sådan er det ikke gået.«

Tvivlen er ikke blevet mindre med alderen?

»Nej, slet ikke. Jo mere man ved, jo mere opdager man også, at man næsten ikke ved noget. Det er selvmodsigende, men når man ser det som noget positivt, så bliver det en styrke - tvivlen, længslen efter noget nyt og lysten til at gøre verden større. Det er også derfor, det er så vigtigt for mig hele tiden at prøve noget nyt, når jeg skriver romaner. At fortælle på en ny måde.«

Den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Mød Jón Kalman Stefánsson på BogForum, lørdag kl. 11:45 på Scenen, hvor han interviewes af Gertrud Højlund.