I en satanisk symfoni af #MeToo, terror og vegetarrestauranter synker stjernedirigent mod skærgårdens bund

Musikken strømmer frem fra alle sider i Kjell Westös nye roman, »Tritonus«, der udkommer simultant i Finland, Norge, Sverige og Danmark.

I den finlandssvenske forfatters såkaldte skærgårdsfortælling, en undertitel, der i sig selv rummer et koncentrat af nordiske stemninger, leveres tonerne af både Sibelius og Mahler, men også af Bruce Springsteen og The Waterboys. At musikken i romanen i hvert tilfælde ikke er ufarlig, slår titlen tydeligt fast med sine henvisninger til dissonerende intervaller eller »djævleintervaller«, som de også bliver kaldt, »diabolus in musica«.

Romanens hovedfigur er mesterdirigenten Thomas Brander, der er ved at få opført et overdådigt luksuskompleks af en feriebolig, Casa Tritonus, i den finske skærgård, samtidig med at karrieren går på hæld, og hans seneste erobring blandt de kvindelige solister har kasseret ham til fordel for en yngre dirigent.

På grunden ved siden af de internationale sceners falmende maestro har forfatteren effektfuldt placeret selve indbegrebet af en repræsentant for lokalsamfundet, Reidar Lindell.

Lindell sætter sine net ude i skærgården, arbejder som skolepsykolog, er medlem af kommunalbestyrelsen, spiller guitar i bandet Rainbow, der med mellemrum optræder inde i kirkebyen, og samtidig dyrker han intenst mindet om sin afdøde hustru.

Adskillelsens veje og vildveje og især dens kvaler og smerter er et af de store temaer i »Tritonus«, og Kjell Westö udforsker det med psykologisk finsans og stor lydhørhed, og så er han imponerende skarp og træfsikker i sine afdækninger af usikkerheden og genertheden i omgangen mellem mennesker og specielt mellem mænd. Han får for eksempel overvejelserne omkring ordvalg og tilladte emner i mødet mellem to skærgårdstyper, den fastboende og den tilrejsende, til at stå og blinke af spændingerne mellem lysten til kontakt, uroen for hvad den anden tænker og de forsigtige udspil og tilbagetrækninger.

Musikken er en slags signaturtema hos Kjell Westö, på samme måde som bidragene til en form for finsk krønikeskrivning er tilbagevendende og vigtige. I »Tritonus« aktiverer forfatteren med sikker hånd en række temaer, der helt klart signalerer finsk nutid, men som også har en mere omfattende gyldighed.

Skærgården er den oplagte scene for et tidstypisk møde mellem storbyens globalt orienterede mennesker og udkantens lokalt forankrede befolkning, og med overbevisende sans for tidens aktuelle emner og konfrontationer mobiliserer skærgårdens persongalleri både en repræsentant for de højreradikale strømninger og for de grønne bevægelser.

Terroraktioner, brandattentater mod flygtningelejre og miljøkatastrofer i form af skovbrande og fugledød er elementer i det virkelighedsbillede, Westö tegner frem omkring sine hovedpersoner, og også de #MeToo-anklager mod dirigenten, der dukker op undervejs, hører sammen med den trendy veganerrestaurant til det nutidige repertoire.

Hyperaktuel

At selv coronapandemien er nået med i romanen, fortæller noget om den vægt, der er lagt på aktualiteten i tidsbilledet, og som læser spørger man uvilkårligt sig selv, hvornår replikker om forsigtighed i forbindelse med rejser, »mundbind og håndsprit og den slags«, er blevet indarbejdet i teksten.

Kjell Westös nye roman favner voldsomt vidt, og på en måde indser man som læser mod romanens slutning, at det nærmest i sig selv er en pointe. Succesforfatteren har sat sin mesterdirigent, Thomas Brander, i verden som repræsentant for en generation, der har netop grænseløsheden som en slags mål og drivende kraft. Hvordan kunsten håndterer omgangen med verdens tilstand og tidens udfordringer, er et af de spørgsmål, Westö virkningsfuldt skriver sin roman ind i.

Tritonus har klart sin store styrke i de psykologisk nærgående og engagerende personskildringer og leverer et imponerende album af elementer til signalementet af en tidsånd, hvor konfrontationen med de store spørgsmål presser sig på. Men læseren skal nok færdes meget hjemmevant i musikkens og de store dirigenters verden for ikke at blive hægtet af, når Westö for alvor kaster sig ud i de mere hæsblæsende redegørelser for og opremsninger af værker, koncertsale, dirigenter og engagementer. Her lader forfatteren kulturlivet levere sin spejling af ånden i konkurrencesamfundet, og for fuld udblæsning runder Westö tidsbilledet af, når han gengiver den pessimistiske replik fra en af bogens stjernedirigenter på bogens sidste side: »Måske forholdt det sig sådan at de alle sammen var ved at blive musikere i Titanics orkester, hvor de end spillede i verden.«

Tritonus
Forfatter: Kjell Westö. Oversættelse: Jesper Klint Kistorp. Sider: 414. Pris: 300 kr. Forlag: Gutkind.