Her er Dronningens hemmelige etage: »Jeg har arbejdet her i fem år og bliver alligevel overrasket hver eneste dag«

Dronningens Håndbibliotek på Amalienborg er et snit gennem kongehuset og kolonialismens storhedstid – og et himmerige for alle elskere af bøger.

Dronningens Håndbibliotek på Amalienborg har helt bogstaveligt bøger fra gulv til loft – så håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen må sommetider op på stigerne. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Skatten ligger på Amalienborg et sted. Tusinder af turister går forbi uden anelse om de forunderlige lokaler bag døren. H.M. Dronningens Håndbibliotek fylder en mere eller mindre hemmelig etage med højt til loftet og verdens dyreste rytterstatue uden for vinduet.

Eller nej: Rummene er ikke hemmelige overhovedet. Interesserede skal egentlig bare have et konkret ærinde og en aftale med bibliotekaren. Man melder sig derefter i palæets hektiske billetsalg og bliver så fulgt forbi stativerne med postkort og nøgleringe og videre op til enhver bogelskers himmel.

»Rigtige håndbibliotekarer med en hverdag mellem tre kilometer bøger har deres øjestene her og der.«


Dronningens Håndbibliotek i Christian 8.s Palæ bugner af bøger med ord, af bøger med uvurderlige billeder, af bøger med en meget lang og sommetider turbulent historie.

Bøgerne opbevares i så original stand som muligt – også fordi indbindingerne og andre udenomsværker kan rumme en masse information i sig selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Institutionen er på én gang gammel og ny: Selve samlingen blev grundlagt i 1746 af Frederik V. på Christiansborg som Kongens private bibliotek. Mange af de bindstærke værker fra enevældens tid pryder stadig reolerne med tykke omslag i kalveskind og svungne titler i guldtryk.

Samlingen er siden vokset støt gennem eksempelvis gaver fra indland og udland og inddragelse af bøger fra Christian X og Dronning Ingrids biblioteker. Bibliotekets op mod 100.000 bind er i dag fordelt mellem nogle få rum på Christiansborg og de nye magasiner og lokaler ved Amalienborg slotsplads:

Statsministeriet havde omkring 1980 brug for mere plads på Christiansborg og fik kig på Håndbibliotekets magasiner og kontorer – så Dronningen tog beslutningen om den nye placering af størstedelen ved Amalienborg og kunne så samtidig få biblioteket tættere på.

Mange bøger i Dronningens Håndbibliotek er illustreret med største omhu – som her et kobberstik af Christian 4. i en knap så vellignende version. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Christiansborgs store slotsbrande har også sat deres mærke på samlingen og gjort jobbet som håndbibliotekar til lidt af et detektivarbejde. For når man samler værker gennem et kvart årtusind, vil nogle af bøgerne være reddede eksemplarer fra de brændte biblioteker – så en moderne forsker kan meget vel falde over noget helt uventet og enestående.

»Jeg har arbejdet her i fem år og bliver alligevel overrasket hver eneste dag,« siger Mikael Bøgh Rasmussen med blikket på sit fund fra samme morgen i form af en kæmpe bog om zoologi med tråde til Københavns brand i 1795.

Den engagerede håndbibliotekar med uddannelsen som kunsthistoriker finder hele tiden ting på hylderne og skal så optrevle deres særlige historie og forstå deres plads i samlingen.

Firkløvere og kongelige sedler

Indholdet af en bog er altså kun den halve værdi. At kende bogens baggrund og vej til samlingen kan være lige så værdifuldt for en historiker. Hvilken forelsket prinsesse har helt præcis lagt en stadig grøn firkløver ind i sin bog om botanik? Hvilken konge har indkøbt Diderots gigantiske encyklopædi fra midten af 1700-tallet og dermed bragt sig på forkant med oplysningstiden?

Håndbibliotekaren fisker en tilfældig bog ud fra hylderne. En kongelig huskeseddel med sirlig håndskrift glider ned langs siden. Bestyreren nikker med kendermine og lægger hurtigt det improviserede bogmærke tilbage nøjagtig samme sted.

Ikke mindst Christiansborgs første brand i februar 1794 bliver hård ved danskernes historie: Hen ved 40.000 bind på kongens store bibliotek går formentlig til i flammerne ved den lejlighed. Og fordi kartoteket går til ved samme brand, kan historikerne kun gætte på indholdet dengang og dermed på de mulige tab.

Et af bibliotekets skatte er en gave fra Det Store Nordiske Telegraf-Selskab med gribende smukke illustrationer fra hele verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

To af bibliotekarens frivillige er gået på jagt efter regninger fra københavnske bogbindere til tidens kongehus og kan ad den vej få et billede af samlingen før og efter branden.

Da det næste Christiansborg brænder i begyndelsen af oktober 1884, begynder udfordringerne forfra. Kendte og ukendte københavnerne løber hen det frygteligt oplyste slot og hjælper til af alle kræfter.

Herman Bang havde befundet sig på Højbro Plads og til sin store skræk set »Flammerne staa ud af Slottets Tag« og »Funkerne som en Sne af Ild over Thorvaldsens Musæum, over Kirken, her over Huset og i Kanalen.«

»Man kastede Bøger ud af alle Vinduer,« skriver den unge forfatter i Nationaltidende dagen efter. »Folk deroppe skreg og væltede Bogmasser ud, som af os dernede kastedes ind paa Plænerne. Vandet flød overalt. Man sprang over Gitret til Kong Frederiks Statue og kastede Bøgerne op paa Fodstykket.«

»I må fotografere alt undtagen rodet på mit skrivebord,« siger håndbibliotekar Mikael Bøgh Rasmussen med et smil – så her ser man et af bibliotekets andre borde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Gode mennesker redder altså bøgerne ud af branden, andre griber de dyrebare bind under vinduet og smider dem op på rytterstatuens sokkel – bare så man i det mindste kan redde noget fra eftermiddagens mange skader efter brand og vand.

Herman Bang på sit fortov får franskmanden Napoleon 3.s erindringer med kongens initialer i hænderne. Det er så uendelig trist alt sammen. Så forkert.

Fra fægtning til grønlandske elefanter

Langt det meste klarer så alligevel skærene. Dronningens Håndbibliotek på de forskellige adresser har trods alt tre kilometer med hylder i dag. Og institutionen i Christian 8.s Palæ kan stadig fremvise nogle af landets sjældneste skrifter og smukkeste tryk.

Læsere kan stadig sætte sig ved bordet og se Christian 4.s fantastiske bog om fægtning anno 1606 med alle de klassiske angreb og parader.

Man kan også bladre hen over geografen Ptolemæus’ ældgamle kort i en moderne opdatering fra 1535 med ordet »Amerika« plus enkelte misforståelser: Grønland med mængderne af det voldsomt eftertragtede elfenben hænger for eksempel sammen med Sibirien og er for pædagogikkens skyld illustreret med en – elefant.

Grønland er kendt for elfenben i det 17. århundrede og illustreres passende nok med en elefant... Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Eller man kan se en takkeskrivelse fra 1843 med Hamburg som afsender. Indbyggere havde set deres elskede by brænde i maj året før og fået dansk assistance undervejs. Dokumentet i den meget smukke indpakning er adresseret til kong Christian 8. og for bindets vedkommende en smule brændt i kanterne.

»Vi troede først, der var tale om brandskadet træ,« siger Mikael Bøgh Rasmussen. »Men hamburgerne har vist snarere brændt lidt i træet selv – for at få det til at lugte og dermed henvise til baggrunden for deres skrivelse!«

Folk kontakter i dag biblioteket fra både indland og udland. Især de tusinder af fotografier fra Kongehuset gennem årene har vist sig som efterspurgte effekter. Man råder også over tegninger fra det gamle København og akvareller med motiver fra hele verden og har derfor været til stor hjælp på historiske udgivelser.

Guldalderen er stærkt repræsenteret blandt tegningerne med eksempelvis et selvportræt af C.A. Jensen, et motiv af Martinus Rørbye fra Istanbul og C.W. Eckersbergs billede fra skibsdækket under et tidligt togt.

Kunst og kabler

Og da Det Store Nordiske Telegraf-Selskab vil sende en gave til Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892, er det med en af bibliotekets flotteste effekter overhovedet: En fuldstændig fantastisk bog med kort og kolorerede tegninger viser de moderne kablers beliggenhed i Europas hovedstæder og videre ud gennem Rusland og til Østens fjerneste egne – illustreret med tegninger i en stadig mere orientalsk stil.

Dronningens Håndbibliotek har effekter fra mange steder og anledninger – herunder glober med mere eller mindre forældede verdensbilleder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Rigtige håndbibliotekarer med en hverdag mellem tre kilometer bøger har deres øjestene her og der. Mikael Bøgh Rasmussen finder for eksempel »Cérémonies et coutumes religieuses de tous les peuples du monde« stærkt fascinerende: Det franske storværk fra 1720erne beskriver trosretninger over hele kloden uden fordomme og ser grundlæggende fællestræk ved verdens religioner.

Han har også kastet sin kærlighed på en voluminøs encyklopædi om traditionelle håndværk med tusinder af siders tekst og illustrationer af den detaljerede slags. Serien på flere end 100 bind i alt blev planlagt i 1680erne af Det Franske Akademi under Jean-Baptiste Colberts ledelse og handler om alt fra knive og trykning af spillekort til orgelbyggeriets ædle kunst. Akademiet kunne se tidens begyndende industrialisering gå ud over de ædle håndværk med hundreder af år på bagen og ville altså dokumentere så meget som muligt i tide – mens håndværkene stadig var på deres højdepunkt.

Gamle sedler. Den første bibel på islandsk. Tegninger fra selveste Caspar David Friedrichs hånd. H.M. Dronningens Håndbibliotek ligger som et snit gennem kongehuset og kolonialismens storhedstid – og dit besøg er kun et passende ærinde væk!