Grevinde Alexandras nye bog er rigeligt velfriseret

Grevinde Alexandras bog om lykke er personlige erindringer om livet i et af verdens lykkeligste lande.

Alexandra
Grevinde Alexandra ankommer ved rød løber til receptionen for hendes bog »Mit lykkelige land« på Designmuseum Danmark i København, mandag den 1. oktober 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: (Foto: Lars Møller/Ritzau / Scanpix 2018)

»Mit lykkelige land« er en bog, som at svær at sætte i bås. Men alene det kan også være en kvalitet.

Det er en blanding af personlige erindringer af den meget velfriserede slags - det er ikke her, vi skal lede efter skandaler - og et forsøg på at indkredse, hvad det er, der gør, at Danmark ligger i toppen, når der måles lykke. Det er en bog, som næppe ville blive udgivet med et ukendt navn på titelbladet, men det kan man sige om rigtig mange bøger i disse år.

Den er fortalt i første person, og dét kan godt en gang imellem virke en lille smule distraherende, da det tydeligt fremgår, at bogen er skrevet af journalist Rikke Hyldgaard. De to har rejst landet rundt med fotograf Bax Lindhardt, hvis fine fotografier er med til at sætte tonen.

Formen er en blanding af konkret information, statistik og forskningsresultater, eksemplificeret i samtaler med folk, der ved, hvad de taler om, og personlige indtryk. Hun taler med landmænd og erhvervsfolk, folk som forsker i lykke, og folk som vinterbader sig til lykke.

»Jeg tænkte, at det sikkert kun var et venligt forsøg på et berolige mig, så jeg ikke løb skrigende bort«


Hvert kapitel indledes med med et citat. Det kan være filosofisk eller forskningsbaseret, som kapitel 13, der handler om et besøg på Skarø, en af Danmarks mindste beboede øer:

»Lykkeniveauet stiger når vi er udendørs og den markant højeste lykke registreres hos folk, der befinder sig nær hav og kyst.«

Fra Hong Kong til Møgeltønder

Mange af de faktiske oplysninger vil være paratviden hos de fleste velorienterede mennesker, men samtalerne er med til at gøre stoffet levende. Det samme er de associationer, grevinden får på sin rejse gennem Danmark.

Det har været en betydelig omvæltning at komme fra storbyen Hong Kong til landsbyen Møgeltønder. At komme fra en lille, tætknyttet familie til en kæmpestor repræsentativ familie, og især måske at komme fra et muntert, heftigt ungdomsliv med arbejde, fester, veninder og kærester, til et liv på en piedestal, synlig og overvåget fra alle sider. I Hong Kong var og er alle konstant på udkig på noget bedre og helst billigere at bo i og flytter hele tiden. Alexandra fortæller selv, at hun boede et væld af steder,  »nogle gange alene, andre gange med en kæreste eller et par veninder for at få råd til noget større med en bedre beliggenhed. Der var gang i den, og jeg elskede det«.

Den første vinter i Danmark, i 1995, var usædvanlig kold med store snemasser. Alexandra havde aldrig oplevet et mørke, som det, der fyldte det flade marsklandskab om natten, eller de vældige hvide snemasser om dagen. Hun fortæller, hvordan hun en dag kørte med dronning Margrethe gennem snelandskabet, og dronningen sagde, at det var usædvanligt med så meget sne.

»Jeg tænkte, at det sikkert kun var et venligt forsøg på et berolige mig, så jeg ikke løb skrigende bort.«.

Prins Felix, Grevinde Alexandra og Prins Nikolai ankommer ved rød løber til receptionen for Grevindes Alexandras bog »Mit lykkelige land« på Designmuseum Danmark i København, mandag den 1. oktober 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: (Foto: Lars Møller/Ritzau / Scanpix 2018).

Puklede med sproget

Men hun blev og arbejdede målrettet på at blive dansker. Det gjorde hun først og fremmest ved at pukle med sproget, og hun er forståeligt stolt af, hvor godt hun har klaret det. Derfor har hun blandt andre opsøgt sprogforskeren Jonas Nygaard Blom. Hun er glad for, at han kan huske hendes allerførste tale på dansk, som hun imponerede alle med efter kun seks uger i landet. Det ændrer dog ikke ved, at hun ikke kan fordrage at se gamle klip med sig selv, hvor man kan høre, at sproget stadig ikke er kommet på plads. Og der er stadig ting, hun undrer sig over. Hvorfor er man et slot og ikke i det?

Sprogforskeren beskriver lykken som en tilstand vi søger, opnår glimtvis, og så søger igen.

Grevinden er ud fra personlig erfaring kommet til samme konklusion.

»Vi ved, at lykken ikke varer ved, og at vi skal arbejde for den.«

Forskere fastslår bogen igennem, at lighed og ligeværd er en betingelse for et højt lykkeniveau, og det vinder genklang hos grevinden. Når flere føler sig ligeværdige og samarbejder, bliver de sociale bånd styrket, og vi trives bedre. Det skaber fremdrift og velstand. Samtidig er det vigtigt, at man har handlemuligheder. Hvis man er fastlåst fra vugge til grav, er der ikke noget at se frem til.

»Kan du strikke, Henning?«

Og så må vi ikke glemme det med den store lykke ved at være nær hav og kyst. Alexandra tager med færgen til Skarø og bliver fascineret af, at der i færgens salon ligger garn og strikkepinde og igangværende strimler af strikketøj. Det kan man sysle med under overfarten, og den lokale præst samler strimlerne til tæpper, som gives til velgørenhed. Alexandra er ikke nogen ørn til at strikke, men på vej tilbage, hvor hun følges med Henning, en lokal landbrugsmedhjælper og altmuligmand, synes hun alligevel, at hun vil prøve.

Omslag - Mit lykkelige land Fold sammen
Læs mere

»Kan du strikke, Henning?« spørger hun.

»Nej, og det kan du heller ikke, kan jeg se,« svarer han, og får hende til at grine.

Et meget godt øjebliksbillede på det, der er med til at gøre Danmark til et godt land. Frihed, lighed, hav og kyst.

Grevinden er en glad dansker.

Mit lykkelige land

Forfatter: Grevinde Alexandra/Rikke Hyldgaard Fotos: Bax Lindhardt Sider: 280 Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag