Der er en forfatter. Han hedder Emmanuel Carrère. Han har succes, han har en dejlig hustru, han har penge, men han er ikke lykkelig. Han tror heller ikke på Gud. Han tænker, at når folk går i kirke, fremsiger de en trosbekendelse, hvoraf »hvert eneste ord er en fornærmelse mod den sunde fornuft.«

Men så en dag bliver han omvendt. Eller rettere: Han omvender sig selv. Og han studerer herefter nidkært Bibelen, især Det Nye Testamente, og han kræver, at han og hustruens nye lille søn skal hedde det meget bibelske navn Jean Baptiste (Johannes Døberen).