Fra forskning til faktura? Nej, tak. Først på længere sigt viser forskningen sin nytte

i »Hvad skal vi med videnskaben« argumenterer Anja C. Andersen for, at forskningsbevillingerne bør fastholdes trods coronakrisen – og helst øges, hvis ikke vi vil underminere hovedstolen i det danske samfund. En lille bog med store, solide tanker.

Anja C. Andersen påpeger gang på gang, hvordan de politiske beslutningstagere i nutiden mangler en grundlæggende forståelse for forskningens rolle i samfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Anja C. Andersen er astrofysiker og professor på Niels Bohr Institutet, hvor hun blandt andet er ansvarlig for formidling af naturvidenskabens betydning. Om det har hun nu skrevet en lille perle af en bog, »Hvad skal vi med videnskaben«, der udkommer i Informations Forlags serie »Moderne ideer«. Serien har ikke fået samme udbredelse som søsterserien »Tænkepauser« fra Aarhus Universitetsforlag, og det er en skam. De to serier er ikke overlappende. »Moderne ideer« tager som regel et bredt forskningsmæssigt perspektiv på et aktuelt spørgsmål, mens »Tænkepauser« behandler et mere afgrænset felt, uanset om det lige netop nu diskuteres eller ej.

Anledningen til Anja C. Andersens bog er naturligvis covid-19-pandemien og bekæmpelsen af den, der har placeret forskere inden for epidemiområdet forrest i medielinjen. Den nyvundne erkendelse af videnskabens værd sker imidlertid samtidig med, at covid-19 også medfører et fald i det danske bruttonationalprodukt, hvilket afføder færre forskningsbevillinger, fordi politikerne har knyttet de to størrelser sammen. Således vil de danske universiteter, som systemet er nu, få færre offentlige bevillinger i de kommende år.

Peter Nedergaard

»Alle med blot den mindste interesse i dansk forskningspolitik bør spendere en aften på at læse denne bog.«


I sin bog påpeger Anja C. Andersen gang på gang, hvordan de politiske beslutningstagere i nutiden mangler en grundlæggende forståelse for forskningens rolle i samfundet. Den består ikke kun i at løse problemer her og nu, som man gerne vil have den til. Det var også denne misforståede holdning, daværende forskningsminister Helge Sander udtrykte så klart med sloganet »fra forskning til faktura«.

Det meget anvendelsesorienterede syn på forskningen overser, at det meste forskning ikke i første omgang tjener et bestemt nytteformål. Først på længere sigt viser forskningen sin nytte. Det vidste kloge danske politikere godt, da de for 100 år siden oprettede Niels Bohr Institutet med ren grundforskning for øje og til ære for ophavsmanden til kvantemekanikken. Sidstnævnte danner i dag grundlaget for stort set al moderne elektronik, bl.a. computere, mobiltelefoner, fladskærme, lasere og diagnostik af sygdomme. Alt i alt kan over 30 procent af den vestlige verdens nutidige bruttonationalprodukt henføres til Niels Bohrs grundforskning.

Foto: Informations Forlag.

Anja C. Andersen argumenterer for, at forskningsbevillingerne bør fastholdes trods covid-19-krisen og helst øges, hvis ikke vi vil underminere hovedstolen i det danske samfund, til skade for efterkommerne. Bevillingerne bør også spredes langt mere ud, end det sker i dag, hvor de ofte går i store klumper til etablerede forskningsgrupper. Det er uheldigt, mener Anja C. Andersen, fordi de virkelige nyskabende ideer ofte kommer fra forskere i periferien af det etablerede og på de små forskningssteder, hvor man sidder i kantinen og spiser sammen med forskere med andre forskningstraditioner.

Summa summarum: Alle med blot den mindste interesse i dansk forskningspolitik bør spendere en aften på at læse »Hvad skal vi med videnskaben?« –  en lille bog med store, solide tanker.

Hvad skal vi med videnskaben?

Forfatter: Anja C. Andersen. Sider: 68. Pris: 50 kroner. Serie: »Moderne ideer.« Forlag: Informations Forlag.