Forfatteren, der ufrivilligt inspirerede til filmen »De andres liv«, er tilbage med bredt fortællende roman om DDR-tiden

Med »Lykkebarn med far« er det lykkedes den tyske forfatter Christoph Hein at sammensmelte efterkrigstidens to altdominerende tyske temaer: det store skyld- og skamkompleks efter afsløringerne af nazitidens uhyrligheder og splittelsen mellem øst og vest.

Christoph Heins oplevelser som kunstner under DDR-styret inspirerede Florian Henckel von Donnersmarck til helten i filmen »De andres liv«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PIERRE-FRANCK COLOMBIER

I det særlige afsnit af den tyske litteraturhistorie, som passende kunne bære overskriften »østtyske forfattere«, har Christoph Hein en af de fremtrædende pladser ved siden af fx Christa Wolf og Stefan Heym.

Det er også Heins liv og oplevelser som kunstner i DDR, helterollen i Florian Henckel von Donnersmarcks succesfulde film »De andres liv« er modelleret over - en skildring, Hein dog for nylig har taget afstand fra.

Her snart 30 år efter den tyske genforening har forfatteren så markeret sin særlige status som østtysk krønikeskriver med romanen »Lykkebarn med far«, fornemt oversat af Anneli Høier. Med sikker hånd kombinerer Christoph Hein det lange historiske vue med en selvbiografisk farvet fortælling, der virkningsfuldt omslutter og spejler en hel periodes historiske omskiftelser og erfaringer, og som samtidig endnu engang, og det er værd at notere sig, gennemspiller efterkrigstidens fælles tyske skyldtema.

Christoph Hein, der ligesom sin hovedperson er født ved Anden Verdenskrigs slutning, oplevede som søn af noget så systemalarmerende i DDR som en præst at se sine uddannelsesmuligheder blokeret, og det er netop nogle af ungdommens frustrerende erfaringer, han overfører til figuren Konstantin Boggosch, hvis historie binder handlingen i »Lykkebarn med far« tæt sammen med et udsnit på seks årtier af et lands skæbne: Anden Verdenskrigs afslutning. Den russiske besættelse. Tysklands deling. DDR-statens grundlæggelse. Overvågningen. Udvandringen. Opførelsen af muren. Murens fald. Genforeningen!

Som pensioneret rektor for en lille provinsbys gymnasium bliver Konstantin Boggosch opsøgt af en journalist, og en interview-opfordring bliver hans anledning til at se tilbage på et livsforløb med et dossier i de statslige arkiver som permanent ledsager og trussel og på hverdagslivet »i den anden tid«, som DDR-årene meget sigende med en nutidig distance bliver kaldt.

»I »Lykkebarn med far« bevæger forfatteren Christoph Hein sig på mange planer. Han forener eventyrromanens spænding med historieskrivningens overblik over en epoke, og han kombinerer det psykologiske portræt med diskussionen af tysk skyld og ansvar og med den kritiske afdækning af det totalitære systems labyrintiske intriger og bureaukratiske overvågnings- og kontrolmekanismer.«


Konstantin er søn af en nazist og SS-mand, der er blevet hængt som krigsforbryder, og faderens skygge forfølger ham hele livet og hviler tungt over alt, hvad han foretager sig. Igen og igen stiller hans dossier sig hindrende i vejen for hans fremtidsdrømme og uddannelsesplaner, og igen og igen stiller faderens billede og handlinger sig imellem ham og andre mennesker:

»Han havde sorte læderhandsker på, og han smilede ligesom på billedet. Jeg så mig selv stå foran fangerne i fars antræk, med hvid flip og læderhandsker. Porten til friheden, porten til livet, porten til døden, og jeg stod foran porten og bag den, som fange og som den SS-mand, som havde avlet mig, som var min far. Og her, i lejren, i koncentrationslejren, havde han mig i sine hænder, i sine kløer. Jeg var hans offer. Jeg var ham. Jeg vil være min fars søn i al evighed. Jeg er hans arving. Hans efterfølger.«

Skyld- og skamkompleks

Med »Lykkebarn med far« er det lykkedes Christoph Hein at sammensmelte efterkrigstidens to altdominerende tyske temaer: det store skyld- og skamkompleks efter afsløringerne af nazitidens uhyrligheder og splittelsen mellem øst og vest. En form for dobbelt fortidsregnskab er vilkåret i Christoph Heins generationsroman, der samtidig har held til at tegne et engagerende portræt af hovedpersonen Konstantin Boggosch på flugt fra både faderens skygge og det totalitære østtyske system.

Til romanens højdepunkter hører skildringerne af et ophold i Marseille, hvor det ikke lykkes for den halvvoksne Konstantin at blive optaget i Fremmedlegionen, men hvor han til gengæld finder gode venner og beskyttere, og senere billederne fra tiden i Magdeburg, hvis efterkrigstrøstesløshed forfatteren rammer præcist: »Gaderne med de gamle borgerhuse og de store lejligheder var forsvundet, bombet væk, det gamle Magdeburg fandtes ikke mere, nu var det et braklagt landskab med identiske, lysegrå betonkasser.«

I »Lykkebarn med far« bevæger forfatteren Christoph Hein sig på mange planer. Han forener eventyrromanens spænding med historieskrivningens overblik over en epoke, og han kombinerer det psykologiske portræt med diskussionen af tysk skyld og ansvar og med den kritiske afdækning af det totalitære systems labyrintiske intriger og bureaukratiske overvågnings- og kontrolmekanismer.

Med sin bredt fortællende, ukunstlede og lige ud ad landevejen stil og nuancerige historie gør Christoph Hein læseren en del klogere på flere sider af en nær tysk fortid og dens spor frem til i dag.

Lykkebarn med far

Forfatter: Christoph Hein. Oversætter: Anneli Høier. Sider: 492. Pris: 350 kr. Forlag: Gyldendal.