Forfatter efter hård kritik af Corydon-bog: »Den skulle have været deklareret tydeligere som en debatbog«

Ny bog om den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon er ensidig, fyldt med fordomme og udokumenterede påstande. Sådan lyder kritikken fra flere anmeldere. Forfatteren afviser, at bogen er fyldt med faktuelle fejl eller skrevet som udtryk for en personlig vendetta, men peger også på, at den nærmere skal læses som en debatbog end politisk biografi.

Ny bog tegner et kritisk portræt af tidligere finansminister Bjarne Corydon, men bogen møder kritik fra flere anmeldere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Én stjerne i Jyllands-Posten og nul stjerner fra Altinget.

Anmelderne er ikke ligefrem begejstrede for ny bog om Bjarne Corydon, forhenværende finansminister for Socialdemokratiet og nu chefredaktør på Børsen. Siden bogen »Corydon og nødvendighedens politik« blev sendt på gaden fredag, har kritikken haglet ned over den. Blandt andet skulle flere passager i bogen være faktuelt forkerte, og så er den især blevet kritiseret for at være ensidig kun med plads til Corydons kritikere.

I Altingets anmeldelse skriver tværgående chefredaktør Lisbeth Knudsen, Altinget/Mandag Morgen, at bogen er »et karaktermord fyldt med udokumenterede konspirationsteorier«. Også Informations debat- og kronikredaktør, Gry Inger Reiter, sår tvivl om bogens sandhedsværdi, når avisen fremhæver, at den har talt med embedsmænd, der ikke genkender Buschs skildring af embedsværket. Ifølge Informations anmelder er bogen udtryk for en »nonchalant tilgang til fakta og kilder«.

Berlingske har talt med forfatteren til bogen, Mikael Busch. Han kalder Altingets anmeldelse for en »dramatisk hård dom« og siger, at det aldrig har været hans ønske at begå karaktermord:

»Sådan er det virkelig ikke tænkt. Men det kan godt være, at Corydon selv vil synes det, og at det er sådan, man vil læse den,« siger han.

Mikael Busch er nemlig til daglig gymnasielektor på Kolding Gymnasium, og det er ikke gået ubemærket hen. Flere anmeldere peger på, at bogen lugter af forfatterens personlige afsky over for Corydon. For det er ingen hemmelighed, at der i lærerkredse ikke er stor begejstring for Corydon set i lyset af hans rolle i lærerkonflikten i 2013.

»Jeg har ikke en personlig vendetta mod Corydon. Men i forordet lægger jeg ikke skjul på, at bogen er skrevet ud fra et personligt engagement, hvor jeg taler på ikke bare egne vegne, men på undervisernes vegne,« siger Mikael Busch.

En vinklet virkelighed

Berlingske har også anmeldt bogen og giver den tre stjerner. Selv om Berlingskes anmelder, Peter Nedergaard, synes, bogen er velskrevet, tilslutter han sig koret, der mener, at særligt afsnittene om Corydons tid i Finansministeriet ikke får nuancerne med. Og så er der hele lærerkonflikten, hvor Buschs politiske holdninger skinner for meget igennem.

Mikael Busch vedkender sig, at der i Altinget fremhæves en faktuel fejl, som var smuttet for ham, men ellers mener han ikke, at sandhedsværdien fejler noget.

Den anden halvdel af kritikken om, at han er for partisk, synes han til gengæld ikke er »fair«. Ifølge ham er anmelderne ikke gode nok til at læse bogen ud fra dens egne præmisser. En præmis, som han mener, er lagt frem fra begyndelsen. Ifølge Berlingskes anmelder er bogen et »trættekært partsindlæg«, men det, mener Busch, altså ikke nødvendigvis gør bogen til en dårligere bog.

Berlingskes anmelder siger, at det kan virke, som om bogen er skrevet ud fra et personligt had til Corydon. Er det rigtigt?

Mikael Busch er forfatteren bag ny bog om Bjarne Corydon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

»Had er et stærkt ord, jeg vil hellere kalde det en indignation. Jeg skriver jo i forordet, at Corydon har gjort en konkret negativ forskel for underviserne, og jeg vil gerne vedkende mig, at det er den drivkraft, bogen er skrevet ud fra.«

Er det muligt at skrive en god og nuanceret biografi om en, man ikke bryder sig om?

»Man plejer jo at sige, at en biografi skal skrives af en loyal modstander. Her har jeg faktisk også selv tænkt, at der er et mismatch. Men nu har jeg gjort mig til en slags talerør for lærer- og undervisningsbranchen, som han har haft negativ betydning for.«

Bogen kritiseres også for ikke at give plads til Corydon-støtter. Kan du genkende det?

»Sådan synes jeg ikke det forholder sig. Mogens Lykketoft, Holger K. Nielsen og Annette Vilhelmsen er da ikke Corydon-støtter, men ingen af dem havde lyst til at medvirke i bogen. Jeg har også talt med Corydons gamle skolekammerat og underviser på Aarhus Universitet.«

I Information, Altinget og Weekendavisens anmeldelse kritiseres din bog for at have problemer med sandhedsværdien. Kan du stå inde for, at det, du skriver i bogen, er sandt?

»Ja, det kan jeg. Dermed siger jeg jo ikke, at bogen ikke kan angribes på alle mulige leder og kanter. Jeg er et menneske, der forsøger at udtrykke det, jeg opfatter som sandheden. Men man kan se verden på mange forskellige måder og vinkler, og min vinkel fra lærernes synspunkt har folk svært ved at acceptere. Derfor burde bogen have været deklareret tydeligere som en debatbog eller meningstilkendegivelse.«

Kan stå inde for sandhedsværdien

Udelader du en del af sandheden?

»Ja, men det synes jeg, at jeg deklarerer klart i forordet. Henrik Qvortrup (politisk kommentator, red.) har også skrevet en bog, der skildrer Helle Thorning Schmidt-regeringen, og her fylder det med lærerne slet ikke. Jeg har taget udgangspunkt i det, der optager mig, og det har jeg skrevet tydeligt. Selvfølgelig vægter vi ting forskelligt, men jeg synes faktisk, at jeg kan stå inde for sandhedsværdien.«

Kan du forstå, hvis nogen synes, at det gør noget ved bogens troværdighed, at du er en part i sagen?

»Nej, for ville man ikke helt naturligt vælge at læse bogen med den viden, at jeg er gymnasielærer og medlem af Gymnasieskolernes Hovedbestyrelse og derfor ser verden på en bestemt måde? Anmelderne har ønsket at bedømme bogen som en traditionel politisk biografi, men det er den ikke, og sådan mener jeg heller ikke, at man bør opfatte den, hvis man læser den grundigt.«

»Man må gerne læse bogen som et partsindlæg. Jeg synes, jeg gør det klart i forordet, men det er åbenbart svært at forstå. For selvfølgelig er det da et partsindlæg. Hvis jeg havde deklareret det tydeligere, havde folk måske læst det med et andet blik.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra People's Press, forlaget bag bogen, da det ikke er vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.