Forfaldshistorien om DR: Fra røde lejesvende og bajere til teambuilding og floskler

Boganmeldelse: Anna Elisabeth Jessens kollektivroman »Huset« er – særligt for de indviede – en indsigtsfuld fortælling om Danmarks Radios volatile transformation de sidste 40 år. Bogen er dog, på trods af sit saftige materiale, lige lovlig lang i spyttet.

DR er blevet tømt for sjæl – i hvert fald ifølge Anna Elisabeth Jessens nye roman, »Huset«. På billedet fra 15. juli 2001 er en af legenderne, nyhedsoplæser Steen Bostrup, ved at gøre sig klar til at gå på skærmen for sidste gang – efter 38 år i DR. Hans kollega Annie Struewing agerer pudderkvast. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN JACOBSEN/SCANPIX NORDFOTO 2001

Anna Elisabeth Jessen, journalist, manuskriptforfatter og dokumentarist, har været tilknyttet DR mere eller mindre siden 1981. Dermed har hun også oplevet mediehuset gennem dets mest markante forandringer: Fra monopoltiden, hvor DR var en uundgåelig del af danskernes liv, over TV 2 og adgangen til alverdens kanaler og frem til i dag, hvor DR er at ligne med en hvilken som helst anden clickbait-styret medievirksomhed. Noget, som Anna Elisabeth Jessen meget præcist kalder en forfaldshistorie.

I kollektivromanen »Huset« beskriver hun levende, hvordan DR – Huset – er gået fra at være et medarbejdernes sted med stærke holdninger, uopsigelige tjenestemandsstillinger og øl fra morgen til aften, til at være HR-afdelingens og konsulenternes legeplads, hvor man slår afdelinger og chefroller sammen i ét væk for at optimere (læs: spare)– blot for at konstatere, at eksperimentet ikke lykkedes, og at man undervejs mistede dygtige folk til konkurrenter eller til stress. Noget, der ifølge Anna Elisabeth Jensen langsomt, men sikkert har tømt Huset for sjæl, fordi ingen længere har en historik der, og fordi folk i øvrigt ikke ser stedet som en endestation, men som et stop på vejen.

»Fælles for langt de fleste i Huset er, at deres arbejdsplads er deres et og alt. Vigtigere end ægtefæller, børn, helbred. «


Anna Elisabeth Jessen udviser et imponerende overblik over perioden 1968-2018, dens typer og konsekvenserne af deres livsførelse i det gavmilde mikrokosmos. Der er 68erne, der ender som chefer: kontordamen Kirsten, der drives af sin sunde fornuft og jordbundethed, og den psykologistuderende Ole, der drives af sin lyst til magt og sans for at gennemskue andre.

Næste generations cheflag udgøres af stærkt venstreorienterede, bl.a. Lasse, der begynder som militærnægter. Som dygtig strateg er han altid et skridt foran de andre, der lever mere i nuet, og han styrer dermed sikkert gennem de skiftende tider, fra radioreportager skabt af pædagoger om legepladsen Byggeren til 00ernes dyre X Factor-TV-formater.

To personer fra det gamle hus hviler i sig selv og har ikke brug for titler. Den Tintin-lignende udenrigskorrespondent Niels, der har det bedst som fri fugl med trofast hund, og radiolytternes yndling, denJørn Hjorting-lignende elegantier Ib.

Læg dertil et galleri bestående af figurer som monopoldagenes Jørgensen, der som en anden Erhard Jacobsen kæmper indædt mod de røde lejesvende, 00ernes unge, uempatiske generaldirektør, Gustav, der kommer til udefra og deler træk med en Kenneth Plummer; eller eskapisten Claes, som leger med ilden og i 90erne laver ironiske talkshow og i 00erne minder om journalisten Jeppe Nybroe, der dels fiflede med et Irak-indslag, dels blev taget til fange af islamister.

Fælles for langt de fleste i Huset er, at deres arbejdsplads er deres ét og alt. Vigtigere end ægtefæller, børn, helbred. Men skal man overleve som menneske, er løsningen ifølge Jessen at blive freelancer med kreativitet for øje og jord under neglene, herligt befriet for den uendelige mængde møder, som i dag præger Huset (såvel som så mange andre kulturkoncerner, der tiltrækker passionsdrevne medarbejdere, men drives af professionelle, strategisk-tænkende ledere, der ikke tror på lang snor og derfor kontrollerer qua faste møder og aftaler).

Har man intern viden om DR, er der med garanti en masse at hente i beskrivelsen af miljøet, der går fra fyraftensøl og utroskab til dyrt betalt teambuilding og hule ord om »mennesket før maskinen«. Har man ikke, sidder man med en kollektivroman, hvis ydre linjer trækkes op af begivenheder som Berlinmurens fald og Muhammed-krisen, men hvis karakterer er for overfladiske og unuancerede. Det går an i et TV-indslag, men for en roman på 428 sider bliver det hele lidt langt i spyttet, til trods for det saftige materiale.

Huset
Forfatter: Anna Elisabeth Jessen. Sider: 428. Pris: 299,95 kr. Forlag: Gyldendal