Fire stjerner: Der er grænser for, hvor hvid og »woke« man kan være samtidig

Det er de færreste, der succesfuldt formår at skrive satirisk og komisk om de alvorlige race-, og klasseproblemer, der raser i USA. En ny debutroman forsøger at udstille begge siders hykleri.

Foto: David Goddard/Gads Forlag

Tyverne er en tumultarisk alder, hvor man ikke helt vil opgive friheden og uansvarligheden, der følger med at være ung, men samtidig forsøger at følge med sin omgangskreds, der får fuldtidsjob, børn og flytter sammen med kærester.

Hvis du tager den problemstilling og smider race, penge og klasse oven i hatten, får du »En skøn alder« af amerikanske Kiley Reid.

I Reids debutroman møder vi Emira Tucker, en 25-årig kvinde, der desperat forsøger at finde sin passion i livet, mens hendes veninder får fuldtidsjob og tjener »rigtige penge«. I mellemtiden tager Emira Tucker et deltidsjob som babysitter hos familien Chamberlain – en hvid middelklassefamilie.

Hendes 33-årige chef, Alix Chamberlain, er en blogger og mor, der nægter at acceptere, at hun ikke er så progressiv, som hun tror, hun er. Hun er netop modvilligt flyttet med sin mand, som er nyhedsvært på en lokal TV-station, fra New York til Philadelphia med deres to små døtre.

Efter en uheldig oplevelse, hvor Emira Tucker – som er sort – er ude og handle med familien Chamberlains ene datter og bliver konfronteret af butiksvagten, som anklager hende for at kidnappe barnet (for hvad skulle en ung, sort kvinde dog lave med en hvid treårig i supermarkedet?), bliver Alix Chamberlain nærmest besat af at bevise over for sin barnepige, at hun ikke er racist, selv om hun er hvid, velhavende og aldrig spiser rester direkte fra køleskabet.

En skøn alder, Kiley Reid

»Alix dagdrømte om, at Emira skulle opdage de sider af hende, som hun selv mente udgjorde hendes mest autentiske jeg. For eksempel at hun også havde en sort slyngveninde.«


Det er næsten komisk, hvordan Alix Chamberlain, som på mest »woke« vis har ændret sit navn fra Alex til Alix (Ahh-lix), er både hunderæd for at sige noget forkert foran Emira og samtidig snubler over sine egne fødder for at bevise, hvor ikkeracistisk hun er.

»Alix dagdrømte om, at Emira skulle opdage de sider af hende, som hun selv mente udgjorde hendes mest autentiske jeg. For eksempel at hun også havde en sort slyngveninde,« lyder et citat, der beskriver den desperate karakter i to sætninger.

Hændelsen i supermarkedet bliver optaget af en »hvid høj mand« ved navn Kelley Copeland, som senere bliver Emiras kæreste, da de efterfølgende tilfældigvis møder hinanden i metroen.

Både Kelley Copeland og Alix Chamberlain har så travlt med at være krænkede på Emiras vegne over den racistiske episode, at de begge fuldstændig negligerer hovedpersonens egen fortolkning af situationen: En flov og tåkrummende episode, som hun mest af alt godt vil glemme. Hun er ikke interesseret i, at videoen skal på nettet, at hun skal bruges som et »trofæ« ved demonstrationer eller være udgangspunkt for kronikker om racisme.

For Alix Chamberlain bliver hendes sorte babysitter nærmest et objekt, som hun bruger for at dulme sin skyldfølelse over at være hvid og privilegeret.

Foto: Gads Forlag.

»Var det virkelig det?«

Bogen kan forekomme nær absurd i en dansk kontekst, hvor man nogle gange fristes til at tænke: Kan det virkelig passe?

Men når den første tanke er passeret, indser man som læser, at det er et unikt og ganske realistisk indblik i en typisk hverdag for en ung, sort amerikansk kvinde.

Hvordan skal Emira fortælle sine forældre, at hendes nye kæreste er hvid? Hvad ville hendes kærestes familie sige, hvis de så hende? Er han for priviligeret til overhovedet at forstå helt basale dele af hendes hverdag, såsom at der er visse steder, hvor han kan føle sig tryg, men hun ikke kan? Og har han en »fetich« for sorte mennesker, når han kun har sorte venner, og næsten alle hans ekskærester er sorte?

»En skøn alder« er en vidunderlig bog om race med et underholdende plot twist halvvejs og overraskende bipersoner, som er svær ikke at læse i ét hug. Og måske hvis Emira havde lidt mere selvindsigt, og Alix ikke var så tåkrummende, ville den få toppoint.

Men flere problematikker bliver ikke forløst tilfredsstilende og efterlader læseren med den samme følelse, som når man bruger flere timer på at tilberede et måltid, der efterfølgende bliver skovlet ned på fem minutter: »Var det virkelig det?«

Titel: En skøn alder. Forfatter: Kiley Reid. Sider: 304 Pris: 250 kr. Forlag: Gads Forlag