Feminister er nogle elskelige idioter! Du kan selv være en idiot, Michel Houellebecq!

Frankrigs feterede forfatter Michel Houellebecq skyder løs på stort og småt i en samling tekster, hvor ingen generalisering er for fladpandet til ikke at lade blive stående. Men nu er det også slut, lover han.

Kender man til Michel Houellebecqs skønlitterære forfatterskab, vil man vide, at fladpandede generaliseringer og overdrivelser hører til dagens orden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lionel Bonaventure
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En god forfatter kan godt være politisk idiot. Historien er fyldt med eksempler. Den feterede franskmand Michel Houellebecq er et de nyere.

Manden bag »Kortet og landskabet«, »Underkastelse«, »Serotonin« og mange andre velgørende kyniske, sortseende hudfletninger af livet og moderniteten har, som forfattere har for vane, ytret sig i alle mulige ikke-skønlitterære sammenhænge, og vil man danne sig et billede af, hvordan dét går for sig, kan man eventuelt give sig kast med hans seneste udgivelse på dansk, »Interventioner«. Bogen er en blandet landhandel af essays, breve og interviews, han har givet. Noget af det er, som antydet, idiotisk.

Et eksempel på det sidste:

I et interview med det amerikanske Harper´s Magazine i januar 2019 hævder EU-modstanderen Michel Houellebecq, at Den Europæiske Union aldrig var tænkt som et demokrati, »dens mål var endda det stik modsatte,« og han glæder sig over, at briterne stemte for Brexit, og siger, at det er forståeligt, at den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, ikke betragter den russiske ditto, forbryderen Vladimir Putin, som en uværdig samtalepartner. Det gør han, Michel Houellebecq, heller ikke. Og ganske vist er Donald Trump »frastødende« på »det personlige plan«, det medgiver Michel Houellebecq, så meget klarsyn er han dog i besiddelse af, men den kriminelle løgner er også »en af de bedste præsidenter, USA har haft.«

Elskelige idioter

Således provokeret kan man videre – i en tekst fra 1998 – læse, at Michel Houellebecq altid har betragtet feministerne (i bestemt form flertal, det vil sige alle feminister, også helt almindelige fornuftige afbalancerede forkæmpere for kvinders rettigheder) »som en flok elskelige idioter, der i princippet er harmløse, men som desværre er blevet gjort farlige af deres afvæbnende mangel på skarpsindighed«.

Idioterne har, mener Michel Houellebecq, kun gjort ondt værre for dem selv. De har idiotisk nok pålagt sig selv endnu flere byrder, end de i forvejen havde. De skulle bare have ladet være, skulle de. Eller som han formulerer det: »Eftersom de på ingen måde har opgivet moderskabet, er de i sidste ende alene om at skulle opfostre det barn eller de børn, det er lykkes dem at fravriste de mænd, som har krydset deres vej – idet de pågældende mænd i mellemtiden har forladt dem til fordel for en yngre kvinde«.

Og det fortsætter i samme skure: I et interview fra 2015 i La revue de deux mondes handler Michel Houellebecqs absurde generaliseringer ikke kun om »feministerne«, men om alle kvinder (og alle mænd):

»Kvinderne bestemmer alt,« erklærer han.

»De bestemmer, hvornår et forhold begynder, de bestemmer, hvornår det slutter, de bestemmer, om man skal have et barn eller ej. Manden er mærkeligt passiv. Mandens synspunkt forsvinder så at sige, hvad der trods alt er foruroligende. Mandens synspunkt har så lidt lejlighed til at komme til udtryk, at vi slet ikke kender det længere.«

Sådan er kvinder, sådan er mænd, sådan er dét!

Dårskab og mennesker

Kender man til Michel Houellebecqs skønlitterære forfatterskab, vil man vide, at fladpandede generaliseringer og overdrivelser hører til dagens orden, så i den forstand er der intet at overraskes over i »Interventioner«.

Forskellen er bare, at når det latterligt firkantede og det dumt provokerende optræder i hans fiktion, er det som led i nogle på deres egne måder stimulerende og velskrevne fortællinger om menneskets og verdens dårskab. Når det omvendt, som her, står »rent«, uden skønlitterær indpakning, er det bare nogle kategoriske udsagn fra en i dag 65 år gammel forurettet intellektuel, som man egentlig ikke har så meget lyst til at bruge tid på. Sorry.

Til Michel Houellebecqs forsvar skal det siges, at det ikke er alle hans ytringer i »Interventioner«, der er lige tossede. Den erklæret konservative forfatter fabulerer skarpt om de »nye progressive« og deres »blinde tiltro til forandring for forandringens skyld« og sympatisk snusfornuftigt om sund konservatisme og ditto dovenskab som vejen til fremskridt. Og så i øvrigt om alt muligt andet også, mere eller mindre vigtigt, for sådan en bog er »Interventioner«: Revl og krat, samlet og udgivet til dem, der gider læse med.

Dem er der så i øvrigt ikke nær så mange af, som dem der vil læse hans romaner (det viser hans oplagstal), og måske ved Michel Houellebecq godt selv, at det ikke er som udbreder af diverse mere eller mindre velfordøjede holdninger, han har sin force. I hvert fald har han lovet højt og helligt, at »Interventioner« (der er en forkortet udgave af en udgivelse, der på fransk hedder »Interventions 2020«) bliver den sidste bog af sin art.

Michel Houellebecq vil i det hele taget ikke længere lufte sin tanker og meninger offentligt – med mindre det drejer sig om det, han kalder »moralsk akutte spørgsmål« (som aktiv dødshjælp). Fremover må vi »nøjes« med den skønlitterære forfatter Michel Houellebecq. Det er et tab, der er til at leve med.

 

Interventioner Fold sammen
Læs mere
Foto: Vinter.

Interventioner

Forfatter: Michel Houellebecq. Oversætter: Niels Lyngsø. Sider: 320. Pris: 299,95 kroner: Forlag: Vinter.