Fem stjerner til ny roman om nordens største power-kvinde gennem tiden

Boganmeldelse: Man æder Anne Lise Marstrand-Jørgensens »Margrete I« med hud og hår, ord og sprogligt blomsterflor. Den næsten 700 år gamle regent levendegøres i et mageløst sprog og fremtræder som en aktuel rollemodel.

Fra at være en lille ensom pige, står Margrethe som voksen kvinde som en af Europas mægtigste magthavere. Maleriet er udateret, og malerens navn kendes ikke idag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalmuseum Stockholm

Da Anne Lise Marstrand-Jørgensens version af danskernes første regerende dronning sent i livet står med hænderne foldede foran brystet på vej til kroningen af sin fostersøn og fejringen af den officielle samling af Norden, er hun sig helt bevidst om »altid at se sig selv udefra, altid at være i andres blikke.« At ligne en helgen, selv om man ikke er det.

Fra at være en lille ensom pige, som ingen værdigede nogen anden interesse end som barnebruds-brik i et storpolitisk magtspil, står hun som voksen kvinde som en af Europas mægtigste magthavere. Den lille spurv, som hendes bror kaldte hende, den ræv som hendes far så, har udviklet og forvandlet sig til det, andre ser som »en ulv i yndigt kvindetøj«. En bukseløs konge, som hun hånligt benævnes.

»Synes man, at det lyder som en moderne feministisk fortolkning af fortidens fremmedartede forhold, misser man pointen i dette prægtige portræt af en helt særlig epoke i Danmarks og Nordens historie og af en magtfuld kvinde midt i en mandemagt. «


Skal man tro Marstrand-Jørgensen – og det gør man, man æder hendes »Margrete I« med hud og hår, ord og sprogligt blomsterflor – så lod det sig gøre pga. den lille, vævre kvindes bemærkelsesværdige strategiske evner udi politisk magtspil, og fordi hun mestrede eller i al fald blev bedre og bedre til at se sig selv med omverdenens øjne. For nok er hun hård og kynisk, det mere end aner man, men hun viser det hovedsagelig over for sine nærmeste.

Udadtil er hun diskret og tilbageholdende, tilpasser sig hver eneste samtale og nærmer sig de mænd, hun forhandler med med mildhed og sympati, inden hun slår magtens klo i dem. Det er en strategisk nødvendighed, og ingen andre end hun ved, »hvordan det er aldrig for alvor at blive regnet med uden at skulle yde det tidobbelte af en mand i samme position«.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet en pragtroman om danskernes første regerende dronning Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Skurrer den slags citater i nogles øren, og synes man, at det lyder som en moderne feministisk fortolkning af fortidens fremmedartede forhold, misser man pointen i dette prægtige portræt af en helt særlig epoke i Danmarks og Nordens historie og af en magtfuld kvinde midt i en mandemagt. »Margrete I« blev ikke (kun) noget i kraft af sine mandlige rådgivere og familiemedlemmer, hun blev formynder og de facto dronning over et kæmpe rige qua sine egne evner, interesser og ambitioner, og hun har – selvsagt og som det netop udlægges her - hele vejen skullet balancere på en knivsæg mellem sin spurve-, sin ræve- og sin ulveidentitet.

Selv om Martrand-Jørgensen måske ikke ligefrem trækker Margrete I frem af glemslens muld, så børster hun støv og stivnede syn af det gængse billede af datidens dronning. Uden at glorificere hende gør hun hende til en kvindelig rollemodel, én af dem, der ikke er for mange af, og som vores første kvindelige regent aldrig rigtig har fået plads til at være, men som her får lov at fylde i kraft af sig selv.

Margrete I. Den lille skulptur er måske et forarbejde til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Medie Moesgaard/Simon Christensen .

»Margrete I« begynder, da hovedpersonen er ti år gammel, i 1363, og for nylig er blevet viet til den norske kronprins, den 13 år ældre Håkon. Som dronning af Norge har hun én vigtig opgave at udfylde: hun skal levere en tronarving.

I Marstrand-Jørgensens version er kong Håkon en betænksom husbond, der afholder sig fra sex med hende, indtil hun er fuldvoksen efter datidens begreber. Håkon bliver stimuleret af krige og skiftende friller, og Margrete er 17, før hun føder den længe ventede søn, Olav.

Han er fem år gammel, da morfar Valdemar IV Atterdag dør, Med list og politisk snilde får Margrethe indsat ham som konge med hende som formynder. Da Håkon få år senere sover ind, bliver Olav tillige konge af Norge, indtil han som ganske ung mister livet.

Omslaget på »Margrete 1« af forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Dronningedannelsesroman

De mange strategiske manøvrer, Margrete udfører for dels at holde på magten, dels af samle Norden i en fredelig (Kalmar)union, er fortalt som et spændende politisk plot. Det er detaljeret ned til mindste hjørne af pergamentrullen, det er nørdet og nådesløst insisterende. Marstrand-Jørgensen fletter behændigt historiske fakta ind i fiktionens vingefang, modulerer her og der på kilder og aktørers betydning og rolle uden at miste fokus eller greb om historien.

At de lange beskrivelser af historiens gang ikke ender som gentagelsernes trummerum skyldes i høj grad, at Marstrand-Jørgensen løfter begivenhederne ind i en intim kvindepolitisk udviklingshistorie, en dronningedannelsesroman, et kritisk heltekvad. Og at hun behersker sproget så mageløst og stilsikkert, som eksempelvis ved beskrivelsen af den ensomme opvækst på Akershus:

»Margrete holder sig fra de forladte rum, huset trækker vejret tungt, udåndingen suser som en trækvind ad stentrappen. Der er intet meningsfuldt at tage sig til«.

Det er til gengæld meningsfyldt at læse Marstrand-Jørgensen og hendes »Margrethe I«, at »se« den første danske regerende dronning indefra og – måske – blive bedre til at se sig selv udefra.

Margrete I.
Forfatter:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Sider: 600. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.