For nogle år siden skulle Lykke Friis og undertegnede kommentere udgangen af et valg i én af de tyske delstater. Efter at vi havde været i studiet, talte vi om løst og fast – fra fodboldklubben Bayern München, som vi begge har holdt med gennem mange år, over Sankt Petri Skole, som vi hver især har en tilknytning til, til diverse småting, privat som professionelt. I min erindring er det her, jeg første gang hørte Lykke tale om en gammel drøm, nemlig på et tidspunkt at blive korrespondent i Tyskland.
Det er ganske enkelt en kuffert, som er blevet fyldt med egne erfaringer, historisk og politisk lekture samt netværk opbygget gennem mange år, som danner fundamentet for denne udgivelse.
Det siger ikke så lidt om Lykke Friis, at denne drøm nu er gået i opfyldelse, endda for et af landets fremmeste medier. Og hvor er det betegnende for hendes viljestyrke og energiniveau, at hun allerede i starten af sin »udsendelse« lægger en bog frem, der forsøger at tegne et billede af nutidens Tyskland og den opbrudstid, som landet befinder sig midt i. Selv hvis man ser bort fra disse dages dommedagsscenarier over Angela Merkels æra, som nogle mener er fortid lige om lidt, så er det jo en kendsgerning, at kansleren efter nu 13 år ved magten befinder sig i efteråret af sin regeringstid, og at enhver journalist, der dækker de politiske begivenheder i Berlin, derfor må forbedrede sig på, at der i de kommende år vil ske store forandringer.
På den måde har Lykke Friis ikke kun skrevet en bog til alle os, som interesserer os for Tyskland, men også en bog, der på mange måder er en arbejdsbeskrivelse for hendes egen tid som korrespondent. Hvem arver magten fra Angela Merkel? Kan socialdemokraterne vende tilbage som et såkaldt Volkspartei, eller fortsætter derouten nu mod de 15% af vælgernes opbakning? Hvad betyder dette for Tyskland og Tysklands forankring i Europa? Og er landet ikke bare blevet et almindeligt demokrati med almindelige udfordringer og et højre-populistisk parti repræsenteret i rigsdagen?
Lad det være sagt med det samme. Få, måske med undtagelse af Politikens Peter Wivel, skriver så kompetent og vidende om Tyskland som Lykke Friis. Det er ganske enkelt en kuffert, som er blevet fyldt med egne erfaringer, historisk og politisk lekture samt netværk opbygget gennem mange år, som danner fundamentet for denne udgivelse.
Lykke Friis gengiver ikke blot, hvad man i forvejen kan læse i de tyske medier. Hun har gehør for mellemtonerne og forstår rækkevidden af små begivenheder, der på lidt længere sigt kan få store konsekvenser. Hun har – og især i disse tider med omrejsende korrespondenter – noget så sjældent som en gedigen kulturforståelse, som hun derudover formår at oversætte til sit hjemlige publikum, hvilket jo er to forskellige ting. Man kan være ekspert og en elendig formidler. Eller omvendt. Men ikke Lykke Friis. Således kunne man nøjes med at ønske Berlingske og Berlingskes læsere tillykke med valget af netop hende som korrespondent.
Skal der alligevel formuleres en perspektivering af ovenstående, så er det en tanke, der knytter sig til både bogen og Friis’ kommende arbejdsopgave i det hele taget. For tager man dens undertitel, »Rejse i Angela Merkels Tyskland«, samt forlagets annoncering alvorligt - at »tyskerne befinder sig i én af de største identitetskriser efter 2. verdenskrig« - så bliver man forundret over bogens indhold.
Strengt taget er den en solid gengivelse af sidste års tyske valgkamp og den efterfølgende meget bøvlede og lige så langtrukne regeringsdannelse, hvor forfatteren var »vor Ort« ved vigtige arrangementer og kongresser. En egentlig rejse gennem landet og gennem landets bevidsthed er bogen derimod ikke, ejheller møder man mange menige tyskere – identitetskrise eller ej.
Det skal ikke lægges Lykke Friis til last, hvorfor recensenten med glæde forsyner bogen med fem stjerner. Den er trods alt skrevet på et tidspunkt, hvor »korrespondenten« endnu ikke var tiltrådt stillingen. Alligevel er der knyttet en pointe til dette, for der er netop forskel på det at være »ekspert« og det at være »korrespondent« - og dermed læsernes udsendte.
Sidstnævnte kan ikke nøjes med at læse aviserne derhjemme og at drikke kaffe med centrale kilder »placeret højt i partiets top«. De er vigtige, men altafgørende for det daglige arbejde er at bevæge sig ud i virkeligheden, ud i landet og ud blandt mennesker. Der er forskel på, om der skrives om alle de vælgere, der f.eks. føler sig truet af flygtningestrømmen, eller om skribenten sidder i deres stue, hører deres historie og taler med dem.
Lykke Friis kommer til at evne dette, zweifellos! Hun kan som få formidle Tyskland på helt forskellige niveauer – fra en Neil MacGregor, der skriver om tysk erindring og identitet i historisk perspektiv, over det politiske hurlumhej i hovedstaden til det, der rent faktisk optager folk i deres hverdag. Vi kender Lykke Friis som en engageret kommentator, men faktisk er hun også god til at lytte, til at reflektere og til at tilsidesætte sin egen kærlighed til Tyskland til fordel for en nøgtern analyse. Nu står hendes kuffert i Berlin. Den er pakket ud. Men rejsen begynder først for alvor nu. Det vil vi glæde os til.
Marc-Christoph Wagner er tysk journalist, cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og Humboldt-Universität zu Berlin samt bestyrelsesformand for den dansk-tyske Sankt Petri Skole.
En kuffert i Berlin - rejse i Angela Merkels Tyskland
Forfatter: Lykke Friis. Sider: 196. Pris: 199,95. Forlag: Gyldendal