Eva Smith kalder Clement Kjersgaard et »hvidt handyr« i læsværdig, men ukritisk biografi

Boganmeldelse: Bogen om professor Eva Smith starter som et næsten ukritisk helgenskrift, men, som bogen skrider frem, bliver den tiltagende læsværdig og undeholdende.

»Bogen sine steder lige lovlig hagiografisk. Eva Smith gør og mener (næsten) altid det rigtige. Der er dog heldigvis inkonsistenser.«, skriver anmelder Peter Nedergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigts bog om professor i retsvidenskab Eva Smith åbner for stadig flere af Smiths facetter, jo længere man læser. Den indledes med, at Eva Smith i begyndelsen af 1960erne finder på, at hun vil op på toppen af Kilimanjaro-bjerget, hvilket lykkes trods beskeden træning, og selv om flere af de øvrige (yngre) deltagere falder fra. Symbolikken i åbningskapitlet er til at tage og føle på: Vi står over for en beretning om et viljesmenneske, som sætter sig igennem no matter what.

Herefter gelejdes vi videre til et af de emner, som Eva Smith er mest kendt for i offentligheden: retspolitikken med fokus på udlændingepolitikken. På dette område mener Eva Smith, at vi i Danmark står over for en forfaldshistorie, idet alle partier – undtagen de Radikale og Enhedslisten – i dag bakker op om en stram udlændingepolitik. Et kritisk spørgsmål fra de to forfattere til Eva Smith kunne i den forbindelse have været, om den evasmithske linje ikke ville have bragt Danmark i den meget problematiske situation, som Sverige i dag befinder sig i, men spørgsmålet stilles ikke.

»I bogen fortæller Eva Smith videre om sit tætte forhold til moderen, som døde, da hun var blot 16 år. Det er en rørende skildring af et aldrig helet ar.«


I det hele taget ser det ud til, at bogen helt overvejende er blevet til ved, at Eva Smith (en enkelt gang eller to suppleret af sin mand, tidl. departementschef Ole Asmussen) har talt og talt. Efterfølgende er den nedskrevne talestrøm blevet struktureret, således at bogen har fået et læsværdigt flow. Det sidste er lykkedes, men flere egentlige kritiske spørgsmål og måske endda andre kilder ville have løftet en god bog yderligere.

Anslaget og det første lange stræk lægger sig imidlertid tættere på en hagiografi (studiet af en helgen, red.) end en biografi. Selv det forhold, at Eva Smith ved sit første giftermål udskifter hækkerupnavnet – hun er datter af tidligere justitsminister Hans E. Hækkerup – får forfatterne gjort til et tegn på, at Eva Smith ville stå på egne ben og ikke anvende familienavnet som støtteben, selv om få er i tvivl om familieforholdet.

Eva Smith: Jeg håber, jeg har gjort en forskel af forfatterne Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Et aldrig helet ar

I bogen fortæller Eva Smith videre om sit tætte forhold til moderen, som døde, da hun var blot 16 år. Det er en rørende skildring af et aldrig helet ar. Vi får også beretningen om hendes første ægteskab med amerikaneren Ranny, som hun giftede sig med i begyndelsen af 1960erne i Israel, og om hendes stadig positive holdning til landet.

Eva Smiths beretning ind i den juridiske forskerverden efter først at have læst sociologi er også interessant. Hun vælger den i virkeligheden, fordi hun dengang som mor til adskillige børn ikke havde tid til et job som advokatfuldmægtig. Hun bliver dog glad for forskningen – men ikke nødvendigvis med universitetskollegerne.

Som sagt er bogen sine steder lige lovlig hagiografisk. Eva Smith gør og mener (næsten) altid det rigtige. Der er dog heldigvis inkonsistenser, som når hun på den ene side efter eget udsagn i en TV-udsendelse kalder Clement Kjersgaard et »hvidt handyr« (side 184), der som den eneste gruppe aldrig har oplevet diskrimination, og på den anden side selv bedyrer, at hun aldrig som kvinde har oplevet kønsdiskrimination (side 218).

Allerbedst er Eva Smith dog, når hun bredt reflekterer over det, som hun holder mest af: sin familie med mand, otte børn (to af pap) og 20 børnebørn. Var hun for fraværende? Hvorfor fik hun ikke altid det samme tætte forhold, som hun selv havde til sin mor? Hun var som mor en »hård nyser«, men hvorfor var det nødvendigt? Fik børnene ros nok, hvorfor roser nutidige forældre deres børn for meget? Hvorfor har forholdet til Ole været så (overvejende) godt? Hvad er nutidens roller for mænd og kvinder? Her får vi en meget nuanceret Eva Smith, som har tænkt dybt, fordi det drejer sig om det, som hun brænder mest for.

Alt i alt er det en god bog, som jeg nød at læse, men det skyldes især dens sidste dele.

Eva Smith: Jeg håber, jeg har gjort en forskel
Forfattere:
Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt. Sider: 272. Forlag: Gyldendal. Vejledende pris: 300 kroner.