Vladimir Nabokov, forfatteren til bl.a. »Lolita«, nærede en fundamental intellektuel mistillid til søvn og var hele sit liv plaget af alvorlig søvnløshed. Men han var stærkt optaget af sine drømme.
I oktober 1964 påbegyndte Vladimir Nabokov et fire måneders privat eksperiment: hver morgen straks efter opvågning nedskriblede han det indhold af sine drømme, han kunne huske, og i sine efterfølgende vågne timer var han på udkig efter hændelser med mulig forbindelse til det drømte.
Formålet var, ifølge »Insomniac Dreams. Experiments with time by Vladimir Nabokov«, at efterprøve teorien om, at drømme ikke blot er »kalejdoskopiske skår, sammenrodede og fejlrubricerede fragmenter af tidligere indtryk,« men også »foregribende indblik i kommende begivenheder.«