En sen eftermiddag sendte tre fodboldspillere en pakke – forinden havde modtageren delt et rygte

Tre fodboldspillere fra 1. divisionsklubben Sønderjyske har fundet en fritidsinteresse, der har vakt opsigt. De har stiftet en bogklub, hvor de læser store litterære værker, senest Dostojevskijs »Kældermennesket«. Det sker dog ikke uden drilske kommentarer fra holdkammeraterne.

Bogklubben består af fodboldspillerne Jannick Liburd, Christoffer Remmer og Emil Berggreen (billedet). Rasmus Frost

En sen eftermiddag i den lokale Meny står Emil Berggreen, der er fodboldspiller i Sønderjyske, tæt op ad sine to holdkammerater. De har placeret sig i det hjørne af butikken, hvor man kan oddse.

Det smalle bord foran dem er normalt forbeholdt oddset-kuponer, men en stor mørk bog har også indfundet sig på bordet.