Det kan godt være, Villads fra Valby fylder 10 år, men der er ikke meget at råbe hurra for

Der er ikke meget nyt i Anne Sofie Hammers jubilæumsudgivelse »Villads fra Valby får nye ideer«. Alt i Villads’ verden er så helt og aldeles normalt, at det næsten gør det unormalt.

bmr 0446_001.pdf
»Meget kan man sige om Villads fra Valby – han er en overordentlig elskelig og godhjertet dreng, der bare lige får twistet sine kække ideer en anelse til den uheldige side – men han har som litterær figur ikke de nuancer og det spræl, som for eksempel en Emil fra Lønneberg, en Vitello eller en lille Virgil er formet af. At alt i Villads’ verden er så helt og aldeles normalt, gør det næsten unormalt – for hvem er normalt så normale?« spørger Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dina Gellert

Villads fra Valby får hele tiden nye ideer, og det gør forlag såmænd også. Og ligesom med Villads’ mange påfund så er Høst & Søns intention om at fejre den kække dreng med udgivelsen af »Villads fra Valby får nye ideer« sød og sikkert velment.

Men på samme måde som det i bøgerne om ham altid ender med, at de voksne bliver sure og skælder ud, er der også voksne ude i det virkelige liv, der kan blive lidt stramme i betrækket over den jubilæumsudgivelse, der nu er på gaden. For eksempel nærværende anmelder.

Der er for så vidt intet galt i at fejre, at Villads fra Valby fylder ti år – også selv om han stadig kun er ca. seks. Med den succes, som serien har haft både som bog, film og teater, forstår man, at forlaget gerne vil surfe videre på bølgen, inden den aftager i kraft, nu det er fire år siden, at Anne Sofie Hammer sidst var aktuel med en ny Villads.

Men man kunne godt have pyntet lidt ekstra op og ikke have nøjedes med at genbruge så meget af festivitassen a.k.a. indholdet fra tidligere udgivelser. Eller man kunne have valgt kun at genbruge ældre tekster og dermed ikke givet indtryk af, at læserne får en ny bog (til en almindelig ny-pris). Eller man kunne i netop sådan et slags opsamlingsværk af en fødselsdagsudgivelse have givet det hele lidt mere kant.

Villads er ingen Emil, Vitello eller Virgil

For meget kan man sige om Villads fra Valby – han er en overordentlig elskelig og godhjertet dreng, der bare lige får twistet sine kække ideer en anelse til den uheldige side – men han har som litterær figur ikke de nuancer og det spræl, som for eksempel en Emil fra Lønneberg, en Vitello eller en lille Virgil er formet af. At alt i Villads’ verden er så helt og aldeles normalt, gør det næsten unormalt – for hvem er normalt så normale?

De gæve historier om, hvordan han smækker sig ude, hvordan han er med til at brænde en lidt for stor »bordbombe« af nytårsaften, og hvordan han (ikke) klarer at være alene, mens far tager sig en tiltrængt lur, er hyggelige og identificerbare på den tilforladelige måde.

Og det er også hygsomt og kært og et fint udgangspunkt for et afbræk i oplæsningen og en forældre-barn-snak om ords betydning, når Villads misforstår gloser som »børnebibliotek« (»Kan man så låne børn?«), bibliotekaren (»Hvem Karen?«) eller lånerkort ( »Jeg tror godt, vi kan finde rundt uden et kort.«).

At alle historier afspejler situationer, som de fleste danske børn vil kunne genkende, er netop en af bogens og seriens styrker. Alt er hverdagsagtigt og gennemsnitligt, og Anne Sofie Hammer er dygtig til at gengive banaliteten i almene og letgenkendelige dramaer i velfungerende børneliv.

Det er så samtidig også så tilpas harmløst, ferskt og firkantet (uden altså at have kant), at det meste bliver lidt tandløst. Alle unoder reddes, inden det for alvor bliver farligt eller gysende fornøjeligt, og det værste, der kan ske, er, at Villads får mudder på tøjet eller tisser i bukserne. I allersidste ende, efter at de voksne har været sure og skældt ud, smiler mor og far alligevel altid.

Vel er der ej noget galt med happy endings, men de må gerne være forløsende oven på dramaer, hvor noget for alvor er blevet sat på spil. Det er der desværre ikke rigtig i hverken de få nye eller de gamle tekster i »Villads får nye ideer«.

Også i sprogtonen er der en form for tveæggethed, hvor det, der er en styrke, samtidig er en svaghed. Dels gør den meget jævne jargon, at mange af beskrivelserne (om pruttepuder, pruttebøger, sko i hundelorte, angst for Halloween-zombier i mørke haver osv.) er i øjenhøjde med målgruppen, dels bliver det refererende og næsten neutrale sprog tamt og poesiforladt:

»Et sted var der en dame, der sagde, at hun desværre ikke havde noget slik. Men så gik hun ind og hentede nogle små pakker med en slags chokoladecornflakes og gav dem en hver, og det blev Villads og Amalie glade for. Sådan noget fik de ellers aldrig lov at spise for deres forældre.«

Men det gjorde de jo så nok alligevel, eftersom mor og far aldrig rigtig stiller sig på tværs af den slags store eksistentielle problemstillinger. Og som en anden voksen, der heller ikke er helt begejstret og i første omgang giver mere ris end ros, så ender anmelderen også med et lille smil på læben og en middelgod bedømmelse.

Villads fra Valby får nye ideer

Forfatter: Anne Sofie Hammer. Sider: 144. Pris: 200 kr. Forlag: Høst & Søn.