Det er ikke for ingenting, at Michelle Obama ved flere lejligheder har udnævnt sig selv til »Mom-in-chief«

I en selvbiografi, som hele verden venter på, fortæller en af verdens mest berømte kvinder, Michelle Obama, om livet før under og efter hun satte sit aftryk som USAs første afroamerikanske førstedame, blev stilikon og kom til at fremstå som et autentisk og toneangivende menneske, der satte klasse-, race- og kønsulighed på dagsordenen.

politics-FILES-US-POLITICS-OBAMA-MICHELLE
Da Michelle og Barack Obama i 2017 meddelte, at de havde hver deres selvbiografi på vej, begyndte man at gisne om, hvilket indblik de ville give os i deres politiske og private liv. Forventningerne har været høje, og bøgernes popularitet læner sig op ad den opmærksomhed, tidligere biografier fra førstedamer og -mænd har fået. Det er altid godt stof uanset politisk ståsted og plejer at ende på toppen af bestsellerlisterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEWEL SAMAD

»Jeg vågner hver morgen i et hus bygget af slaver og ser mine døtre, to smukke, intelligente sorte unge piger, lege med deres hund på Det Hvide Hus’ græsplæne. (...) Og på grund af Hillary Clinton, kan mine døtre, ja, alle sønner og døtre, nu tage det som en selvfølge, at kvinder kan blive præsidenter i USA,« sagde Michelle Obama, da hun i juli 2016 holdt tale for Hillary Clinton, der netop var blevet udnævnt som den første kvindelige præsidentkandidat i USAs historie.

Rygterne om, at Michelle Obama ville følge i Hillary Clintons fodspor, har hun for længst manet i jorden, og det glittede forside-portræt på hendes erindringer med den danske titel »Min historie«, hvor hun fremstår som en åben, stærk og casual kvinde i en hvid top med den ene skulder blottet, understøtter kun, at hun næppe har skrevet sine erindringer for at vinde de amerikanske vælgeres støtte til et kommende kandidatur. Var det målet, havde hun nok fremstået en tand mere tilknappet.

Her er det den menneskelige side af Michelle, der præsenteres; en 54-årig kvinde, der kan slå benene væk under hvem som helst – præcis som hun formåede, da hun i 1989 mødte sin kommende ægtefælle, Barack, på et advokatkontor i Chicago, og siden som førstedame i Det Hvide Hus fra 2009-2017, hvor hendes popularitet blandt folket i perioder blev målt højere end hendes mands.

Opfordringerne på de sociale medier til at stille op til præsidentvalget i 2020 har ellers været utallige. I stedet må vi se tilbage på den første afroamerikanske præsidentfrue, der satte sin egen politiske dagsorden med overskrifter om sundere fødevarer til folket og en indsats mod ulighed i race, klasse og køn.

Det er det aftryk, hun har efterladt, samt en fornemmelse af et autentisk menneske, der ønskede at passe på sin familie og sine børn, mens al virakken stod på. Undervejs fik hun status som stilikon. Michelle Obama blev kvinden, der gjorde »bangs«, altså pandehåret, til hot stuff igen, kom på forsiden af Vogue tre gange og iklædte sig atypiske, ærmeløse kjoler fra ukendte mærker som Jason Wu.

Obama gjorde i 2013 grin med sig selv til den årlige Correspondents' Dinner i Det Hvide Hus i Washington. Der blev blandt andet vist disse billeder, hvor han har fået samme pandehår som sin hustru, Michelle – noget, der blev debateret heftigt, da hun fik det. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT.

Allerede tre uger efter sin udnævnelsen, tog hun hul på sine ambitioner om at blive en førstedame, der gjorde en forskel med sin tilstedeværelse blandt de unge amerikanere. Under et besøg på en institution for udsatte børn med latinamerikansk baggrund satte hun sig ned og læste op af en børnebog og gav dem en fornemmelse af, at der ikke er helt så langt til Det Hvide Hus, som der har været. Her – og siden – benyttede hun styrken i sin egen dannelseshistorie som datter af afroamerikanske arbejderklasseforældre i det sydlige Chicago til at opfordre børn til at tro på sig selv og gå efter deres drømme.

Førstedamens funky side

Vejen dertil går for Michelle Obama gennem uddannelse. Hun har taget initiativ til kampagner som »Let Girls Learn« og »Let’s Move!«, der handlede om at få piger over hele verden til at gå i skole samt ændre tendensen til overvægt blandt skolebørn, ved at kæmpe for sundere og billigere madordninger på de amerikanske skoler.

Hun startede forsigtigt op i Det Hvide Hus’ baghave med at anlægge en nyttehave, hvor hun inviterede skolebørn ind at lære, hvordan man dyrker ordentlige råvarer. Et på overfladen harmløst projekt, men med solide politiske undertoner, fordi det gav hende mulighed for at indlede en offentlig dialog om den kost, den amerikanske fødevareindustri leverer til skolekantiner. Siden motiverede hun de unge til at bevæge sig og blev den af de amerikanske førstedamer, der stillede op til dans i alle mulige kontekster. I »The Ellen Show« kunne amerikanerne opleve en mere funky side af deres førstedame. I hvide slacks og gummisko leverede hun cool moves i TV-studiet – og så i øvrigt ud som om, hun havde en fest.

Michelle Obama har helt åbenlyst ønsket at fremstå som sig selv. Samtidig har det været hende magtpåliggende, at hendes børn, Sasha og Malia, kom til at opleve mest mulig normalitet i de otte år, de var døtre af verdens mest magtfulde mand. Uanset hvilke anstrengelser hun gjorde sig, kom familiens hjem med de 15 badeværelser til at adskille sig markant fra det hjem, som Michelle Obama selv var vokset op i.

Med en hjemmegående mor og en far, der vedligeholdt varmekedler, blev Michelle og hendes bror opdraget til at knokle lige en tand ekstra for at få en plads i det amerikanske samfund, og hun har hele vejen frem til Det Hvide Hus været sine afroamerikanske rødder bevidst. Michelle skulle vise sig at være myreflittig og godt begavet. Med en bachelorgrad i sociologi fra Ivy League-universitet Princeton og overbygning i jura på Harvard Law School mødte hun sin kommende ægtefælle på sit første job hos advokatfirmaet Chicago Sidley Austin LLP. Barack var sommerpraktikant, Michelle hans vejleder. Siden har hun arbejdet i sociale organisationer, været rådgiver for Chicagos borgmester og tilknyttet University of Chicago, først som associeret dekan, senere i ledelsen af universitetets hospital.

Høje forventninger

Da Michelle og Barack Obama i 2017 meddelte, at de havde hver deres selvbiografi på vej, begyndte man at gisne om, hvilket indblik de ville give os i deres politiske og private liv. Forventningerne har været høje, og bøgernes popularitet læner sig op ad den opmærksomhed, tidligere biografier fra førstedamer og -mænd har fået. Det er altid godt stof uanset politisk ståsted og plejer at ende på toppen af bestsellerlisterne.

Sådan ser omslaget ud på Michelle Obamas erindringsbog. Titlen på dansk bliver »Min historie«. FOTO: Miller Mobley for Crown Publishing Group. Fold sammen
Læs mere

Michelle Obama lægger ud med et førsteoplag på 3,2 millioner eksemplarer af hendes biografi, der på originalsproget har fået titlen »Becoming«, og en planlagt salgsturné, der nærmer sig rockstjernestatus. Den begynder i Chicago's United Center, hvor titusinder af mennesker har købt billetter til et arrangement med Oprah Winfrey som interviewer.

Hvor åben Michelle Obama er, må man i boghandleren for at finde ud af, men de amerikanske medier, der allerede har fået fingrene i selvbiografien, har sendt en hel del af bogens hemmeligheder i omløb. Det vidner om både intimt, sårbart og politisk krast materiale. Vi kan blandt andet forvente at høre hende fortælle om sin forelskelse i Barack, der er behæftet med ord som »lyst«, hvilket i USA fremstår som en noget kontroversielt udtalelse, når den kommer fra en tidligere førstekvindes mund. Om vanskeligheden ved at få børn, hvorfor de to døtrene er undfanget ved kunstig befrugtning, om hende og Baracks behov for parterapi, samt hvordan hun rystede af raseri, da hun første gang blev bekendt med de optagelser, hvor Donald Trump praler med, hvordan han så let som ingenting kan rage på andre kvinder.

Det uddrag af bogen, der indtil videre har fyldt mest i medierne, handler om Michelle Obamas vrede over, at Trump under sin første valgkamp såede tvivl om Barack Obamas amerikanske indfødsret, og dermed satte hendes families sikkerhed i fare. For » … hvad nu, hvis en eller anden person med en ustabil psyke ladede en pistol og kørte til Washington? Hvad nu, hvis den person var på udkig efter vores piger,« siger hun.

Det er ikke for ingenting, at Michelle Obama ved flere lejligheder har udnævnt sig selv til »Mom-in-chief«.

Berlingske har som den eneste i Danmark fået mulighed for at bringe et uddrag fra »Min historie«, der udkommer på i alt 25 sprog netop i dag. Lindhardt og Ringhof er dansk udgiver.