Derfor kan lægen ikke give et endegyldigt svar på, om du er sund

Hvis vi tror, vi kan få kontrol over vores sundhed og velbefindende ved at vælge en sund livsstil, tager vi fejl. I den nye udgivelse af serien »Tænkepauser« fra Aarhus Universitet konkluderer sundhedsforsker, at der er så mange andre faktorer end vores livsstil, der har betydning.

Er vi mest sunde, når vi dyrker motion og får pulsen op dagligt? Ikke nødvendigvis. Sundhed er ikke noget, vi kan kontrollere udelukkende med vores livsstil. Fold sammen
Læs mere

Vi skal have seks om dagen, skodde smøgerne én gang for alle og ikke drikke for meget alkohol i løbet af ugen. Vi skal også huske at få pulsen op mindst en halv time om dagen. Og er der tid, så meget gerne lidt morgenyoga eller meditation, for at opnå mere balance, velvære og indre ro.

Men det er indbildning at tro, at vi kan opnå fuld kontrol over vores egen sundhed og velbefindende. For i sundhedsbegrebet er der kommet flere og mere subjektive dimensioner. Sundhed er i dag en helt uopnåelig tilstand.

Lars Thorup Larsen, sundhedsforsker

»I dag kan lægen ikke give et endegyldigt svar på, om du eller jeg er sund – i hvert fald ikke uden samtidig at spørge, hvordan vi har det.«


Det mener sundhedsforsker og lektor på statskundskab ved Aarhus Universitet, Lars Thorup Larsen. Han står bag den noget kontroversielle påstand, og i den nyeste udgave af universitetets lille bogserie: »Tænkepauser« skriver Thorup Larsen om vor tids mål for sundhed, der har fået mange og vidt forskellige facetter. Og at flere af de ellers meget velmenende råd er lige til at miste pusten over.

»I dag kan lægen ikke give et endegyldigt svar på, om du eller jeg er sund – i hvert fald ikke uden samtidig at spørge, hvordan vi har det. Der er meget andet end livsstilsfaktorer, der betyder noget,« siger Lars Thorup Larsen og nævner blandt andet betydningen af de gener, vi er blevet udstyret med som et af de vigtige parametre, men også den helt subjektive opfattelse af, om vi selv føler, at vi har det godt. Uagtet at vores livsstil måske ikke ligefrem lever op til diverse anbefalinger fra sundhedsmyndigheder og verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Hvornår er vi sunde, og hvornår er vi ikke sunde? Det kan være vanskeligt at afgøre. Fold sammen
Læs mere

»Det er vanskeligt at afgøre, om en person er sund eller ej. Ikke kun fordi, der hele tiden kommer mere viden om gener, enzymer, bakterier eller sygdomme i menneskekroppen. Men netop fordi målet for sundhed er blevet så mangefacetteret,« konstaterer han.

Subjektiv sundhed

I sin nye udgivelse skriver sundhedsforskeren, at læger og sygeplejersker i dag ikke kun ønsker at afklare, om en person er syg eller rask. De er mindst lige så opsatte på at lære en persons livskvalitet at kende, for at kunne hjælpe ham eller hende bedst muligt til at leve med en specifik sygdom, lidelse eller funktionsnedsættelse.

Og forældre, der ringer til vagtlægen med et feberramt barn, forestiller sig måske, at lægen ud fra barnets temperatur kan komme med en entydig og objektiv dom: Er barnet sygt, rask, og hvordan kan det kureres? Men lægen vil ofte stille forældre det mere vanskelige spørgsmål:

Hvordan har barnet det? Uanset om termometret viser 37 eller 40 grader. I stedet er det barnets velbefindende og interaktion med omverdenen, som er det centrale i lægens sundhedsfaglige vurdering.

»På den måde indgår der i dag langt flere og mere subjektive dimensioner i et sundhedsbegreb,« siger Lars Thorup Larsen og mener, at vi måske i højere grad netop skulle fokusere på, hvad vi gør med sundhedsbegrebet.

Der er jo nogle helt bestemte områder i vores livsstil, hvor man ved, vi løber en risiko for tidlig død og sygdom og kan få en ringere livskvalitet?

»En stor del af vores sundhed handler slet ikke om vores livsstil og er ikke et resultat af faktorer, vi selv har kontrol over. Det stærke fokus på livsstil og sundhedskampagner har bare fået os til at opfatte det på den måde, fordi vi ofte diskuterer sundhed som et fænomen, der udelukkende er en effekt af vores egne beslutninger. Det er det ikke. Sundhed er meget andet og mere end det. Sundhed er et bredt begreb for vores samlede tilstand både fysisk, psykisk og socialt.«

TILBUD: Få Berlingske hver lørdag samt adgang til berlingske.dk og e-avisen hele ugen for kun 19 kr./uge i 10 uger.

Lars Thorup Larsen kritiserer den sundhedsdefinition, som verdenssundhedsorganisationen, WHO, har formuleret i sin forfatning fra 1948 og som stadig bruges, når nogle medarbejdere inden for sundhedsområdet skal præsentere deres organisation. Så henviser de til, at de arbejder ud fra »det brede sundhedsbegreb« formuleret og defineret af WHO.

Ifølge WHO er »sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse«.

Ifølge sundhedsforskeren kan den formulering tage pusten fra enhver.

»Ikke kun fordi formuleringen udvider sundhedsbegrebet med hele tre dimensioner af velbefindende, men også fordi barren sættes meget højt. Kan man overhovedet forestille sig et eneste menneske på jorden, hvis velbefindende på en og samme tid er fuldstændigt både fysisk, mentalt og socialt?«