Med romaner som »Buddenbrooks«, »Trolddomsbjerget«, »Lotte i Weimar« og »Doktor Faustus« og fortællinger som »Døden i Venedig«, »Tonio Kröger« og talrige andre længere og kortere tekster skrev Thomas Mann (1875-1955) sig ind i verdenslitteraturen. Sprogets skønhed, tankens klarhed, den fine ironi, det utrolige menneskekundskab, alt sammen gør det, at der næppe kan tænkes finere, mere læseværdig skønlitterær forfatter end netop han.
Så meget desto mere chokerende er det at læse - eller genlæse - hans mærkeligste bog, essaysamlingen »Betrachtungen eines Unpolitischen«, som der nu er kommet et udvalg af på en slags dansk. »Et upolitisk menneskes betragtninger« hedder udgivelsen. Den kan godt anbefales. Men ikke varmt.