Den rygende pistol mangler i kritisk bog om hvidvask-afsløringerne

Ny bog har den klare hensigt at dokumentere, at den påståede hovedkilde til Berlingskes Cavlingpris-belønnede afsløringer om Danske Banks hvidvask-sag er utroværdig. Men den rygende pistol mangler, skriver Lasse Jensen, der gæsteanmelder »Troldmanden«.

portræt
Bill Browder kaldes »Putins fjende nummer 1« og har viet sit liv til at dokumentere hvidvaskning af tvivlsomme milliardbeløb fra Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

»Troldmanden« er en tungt skrevet, kompliceret bog om den amerikanskfødte britiske statsborger Bill Browder. Han var chef for kapitalfonden Heritage Capital - engang den største udenlandske af slagsen i Rusland. Herhjemme kender vi ham primært fra Danske Banks hvidvask-skandale.

I 2005 blev han nægtet indrejse til Rusland, hvor han senere blev idømt ni års fængsel for skattesvindel. Russerne har forsøgt at få ham udleveret, men Interpol har betegnet kravet som politisk og har nægtet at udstede en international arrestordre.

»Efter at have læst bogen står det klart, at Browder langtfra er en helgen. Om han er hovedkilden til Berlingskes afsløringer, ved vi ikke. Vi ved, at der er andre kilder. Det er også lige meget. Afsløringerne byggede primært på dokumentarisk materiale, der viste sig at være absolut troværdigt«


Browder kaldes »Putins fjende nummer 1« og har viet sit liv (og nogle sine mange millioner) til at dokumentere hvidvaskning af tvivlsomme milliardbeløb fra Rusland. Han er også hovedmanden bag den amerikanske »Magnitskij-lov«, opkaldt efter hans medarbejder Sergei Magnistskij, der døde i et russisk fængsel i 2009. Loven giver USA mulighed for at indføre sanktioner mod russere, der har medvirket til overtrædelser af menneskerettighederne. Ikke mindst de, der mistænkes for at have direkte eller indirekte ansvar for Magnitskijs død. Browder har arbejdet hårdt for at få europæiske lande til at indføre en tilsvarende lovgivning.

»Troldmanden« handler primært om William F. »Bill« Browder, der blev mangemillionær på sine transaktioner i Ruslands korruptionsbefængte klondyke-periode, da tidligere sovjetiske statsvirksomheder blev solgt. Milliardrige oligarker opstod af ingenting. Fra midten af 1990erne blev Heritage Capital Managements oprindelige 25 millioner dollars investeret i russiske aktier – og blev næsten 200 gange mere værd. Indtil det hele brasede sammen, bl.a. i en mystisk sag, hvor tre virksomheder, der havde været ejet af Browders kapitalfond fik skatte-refunderet 230 millioner dollars fra det russiske skattevæsen.

Ifølge Browder forsvandt millionerne ned i lommerne på navngivne russiske skattechefer, der sendte dem til Vesten via et kompliceret hvidvaskeri, som bl.a. fandt sted via Danske Banks nu berygtede filial i Estland. Sergei Magnitskij var – ifølge Browder – den mand, der fortalte de russiske myndigheder om svindelnummeret. Det kostede ham livet.

I størstedelen af bogen gør forfatterne et behjertet, men lidt kaotisk forsøg på at afdække Browders aktiviteter – ikke mindst hans åbenlyse talent for dels at fremskaffe tusinder af dokumenter, kontouddrag og e-mails og videregive dem til både medier og myndigheder – i den rækkefølge.

Den danske hvidvask-sag

Forfatterne har interviewet Browder og masser af andre kilder, de har gennemtrawlet retsdokumenter, avisartikler og YouTube-videoer med den klare hensigt at dokumentere, at Browder ikke er helt fin i kanten. Og derfor utroværdig som påstået hovedkilde til Berlingskes Cavlingpris-belønnede graver-afsløringer om Danske Banks transaktioner med milliarder af suspekte dollars via filialen i Estland.

Ifølge Browder er hans globale anti-hvidvask-kampagne et forsøg på at genoprette Magnitskis ære. Forfatterne er ikke i tvivl om, at Browder har andre motiver. Primært at sikre, at han aldrig bliver udleveret til strafafsoning i Rusland.

Bogen starter på en stille villavej i Charlottenlund, hvor den fyrede topchef for Danske Bank, Thomas Borgen slikker sine sår. Og den slutter på samme villavej (»hvor de gule forsythiaer blomstrede«), hvor politiet er på vej for at ransage den nu sigtede direktørs hus.

I små bidder bogen igennem får vi et kort blik ind i Danske Banks nyere historie og på de sidste knapt 100 sider  - bogens svagest dokumenterede – giver forfatterne et billede af et Danmark, »hvor meningstyranniet herskede«, fordi danske medier med Berlingske i spidsen i en slags flokmentalitet sammen med politikere og en »folkedomstol« på forhånd dømmer Danske Bank. Et Danmark, hvor kun meget få anstiller sig kritisk over for hvidvask-anklagerne og den, der gør det – professor Steen Thomsen fra CBS – gøres til en utroværdig debattør.

Forfatterne gør det til et alvorligt problem, at Berlingskes graverjournalister ikke åbent har beskrevet Browders baggrund og rolle. De antyder et fordækt spil, men den rygende pistol mangler, selvom Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør og Moskva-korrespondent Flemming Rose i et 10 sider langt forord strammer og forstærker det grimme billede af Browder og mere end antyder, at Berlingskes afsløringer bygger på et tvivlsomt journalistisk grundlag.

Efter at have læst bogen står det klart, at Browder langtfra er en helgen. Om han er hovedkilden til Berlingskes afsløringer, ved vi ikke. Vi ved, at der er andre kilder. Det er også lige meget. Afsløringerne byggede primært på dokumentarisk materiale, der viste sig at være absolut troværdigt. Hvis dokumenterne holder, er det lige meget, om de kommer fra en eller flere slyngler. 

Lasse Jensen er freelance mediejournalist, der primært skriver i Dagbladet Information.

Troldmanden - Historien om Danske Bank, hvidvask og manden, der bedrog verden.

Forfattere: Lars Abild og Birgitte Dyrekilde. Sider: 330. Pris: 300 kr. Forlag: Kontrovers