Lad det være sagt med det samme: »De taknemmelige« af Delphine de Vigan er ikke værd at skrive hjem om. Er den så værd at anmelde? Ja, for Vigan har skrevet litteraturhistorie og tidligere leveret to overbevisende bestsellerromaner. Men at man har et navn er ikke ensbetydende med, at man lever op til det navn.
»De taknemmelige« er en tam historie om afasi, om en ældre kvindes langsomme tab af greb om sproget og dermed om virkeligheden og sin identitet. Fortalt skiftevis gennem veninden Marie og talepædagogen Jérôme, som spøjst nok har adgang til hendes inderste tanker og drømme, hvilket ellers plejer at være lukket land.
Del:
