Delphine de Vigan afdækker arbejdspladsen som den optimale arena for psykisk terror

Boganmeldelse: »Underjordiske timer« af Delphine de Vigan er et billede på, hvor let det er at slippe afsted med at knække et menneske, så snart den sociale ramme er den virksomhed, du arbejder i.

Den franske forfatter Delphine de Vigan blev i 2013 en international litterær sensation med romanen om sin mor, »Alt må vige for natten«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Fælles for Thibault og Mathilde, de to primære karakterer i Delphine de Vigans seneste roman »Underjordiske timer«, er deres modsætningsfyldte forhold til byens undergrund. Dagligt slanger den enorme, sitrende menneskemængde sig gennem undergrunden. Det opleves på samme tid klaustrofobisk og befriende. Her sidder alle fast i konstant passiv bevægelse, kørende rundt i det underjordiske system, hvor man ophører med at eksistere og ufrivilligt træder vande, indtil man igen kan komme op til overfladen.

»Visse dage, når hun sidder dér og lytter efter toget med ballerne klæbet til det orange plastiksæde, spørger hun sig selv, om det ikke dybest set ville være rarere at blive siddende hele dagen i denne undergrundsverden og lade de formålsløse timer flyve forbi, gå en etage op ved middagstid for at købe en sandwich og så gå ned igen og genfinde sin plads. Trække sig ud af strømmen, ud af bevægemønstret. Kapitulere.«

»Han fandt det upassende, når de var til møder ude af huset, at hun var flere centimeter højere end ham. Dengang var det noget de grinte af sammen. Nu har han besluttet sig for at knække hende. «


Jacques er Mathilde kollega. Han er en smålig, lille mand. Han har i sin tid, dengang de var på god fod, spurgt Mathilde, om ikke hun vil gå i flade sko. Han fandt det upassende, når de var til møder ude af huset, at hun var flere centimeter højere end ham. Dengang var det noget, de grinede af sammen. Nu har han besluttet sig for at knække hende.

Til et møde erklærede Mathilde sig enig med en mand, der var højere, yngre og mindst lige så stærk retorisk som Jacques. Lige siden har han terroriseret hende hver dag på kontoret.

Jacques er kendt i virksomheden for at være krævende, firkantet og ofte nedladende, men det har aldrig gået Mathilde på. De havde et samarbejde, der oversteg personalefnidder. De var fortrolige. Allierede.

Men verden kan inddeles i sort og hvidt, og virksomheden er det ultimative sted at sætte moralen på prøve.

Virksomheden er, i Vigans univers, et ødelæggelsens sted. Med ritualer, hierakier og arbejdsmetoder er virksomheden voldens og straffrihedens højborg. I hvert fald, hvis man er underlagt en hævngerrig tyran.

Thibault er læge, ensom og en kedelig mand. Desværre holder kedsommeligheden sig ikke indenfor fortællingen, men sniger sig også ind i læseren, hvilket er et værkets svageste led, særligt da han er en af de primære karakterer.

Thibault er ulykkeligt forelsket i Lila. Lila er ligeglad. I dag, 20. maj, vil han forlade hende, fordi han ved, at hun aldrig kan elske ham. Han kører rundt og tilser byens brogede eksistenser – komplet uforløst.

En kafkask proces

»Underjordiske timer« er frustrerende, nedslående og desværre forbandet realistisk. Man irriteres over Mathildes passivitet og manglende handlekraft. Samtidig er man forstående over for hendes manglende muligheder for handling, og Jacques' nederdrægtige behandling af hende.

Hun kunne, skulle og burde konstant agere anderledes, end hun gør, men hun har sjældent en jordisk chance for at forudse, hvad det rigtige træk ville være.

Thibault irriterer, fordi han er menneskelig. Han svømmer i selvmedlidenhed og afmagt. Ynkeligheden er nærmest til at skære i, men man forstår ham.

Men til trods for, at »Underjordiske timer« i så høj grad skildrer hverdagen og det trivielle, kedede jeg mig aldrig. Jeg keder mig ikke, når Mathilde sidder i sit nye pulterkammer i telefonkø til forsikringsselskabet. Jeg keder mig heller ikke, når hun lytter til den kopimaskine, der kan spytte 150 ark ud i minuttet, mens hun venter på, at telefonen, der aldrig ringer, skal ringe. For Vigan er ikke ude på at skildre »det kedelige«, men i stedet fremkommer fortællingen om de vilkår, vi alle er fanget i, og det, der angår os alle: det universelle.

Underjordiske timer
Forfatter:
Delphine de Vigan. Sider: 250 Pris: 250 kr. Forlag: People'sPress