Der er to ensomme ulve i dansk krimilitteratur, der både bider fra sig og favner deres læsere på en måde, så de skiller sig ud fra resten af flokken. Den ene hedder Oxen, den anden Axel – Niels Oxen og Axel Steen – de ligner hinanden og måske også lidt et par klichéer, og så er de alligevel hver især sig selv og af en helt særlig krimilitterær karakter.
Hovedpersonerne i henholdsvis Jens Henrik Jensen og Jesper Steins serier hører til den slags sårbare macho-mænd, som man både må holde af, holde med og holde ud. De er antihelte på en særlig jordnær, nordisk måde, hvor følelser og fandenivoldskhed går op i en højere enhed, og så er de spændingsfyldte omdrejningspunkter for dramatiske begivenheder, hvor de litterære plots og virkelighedens verden er viklet ind i hinanden på begavet, underholdende og udfordrende facon.