Danmark er fuld af spøgelser – og de er ikke onde alle sammen

Den nye bog »Det Okkulte Danmark« er fortællingen om gespenster, gengangere og gøende hunde ved nattetide over hele landet. Vi tror ikke på den slags længere. Kun lidt.

Fyret på Kronborg Slot i Helsingør, der er fra 1772 og dermed landets ældste fyr, lyser ud i snevejret sent mandag aften den 20. december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Alle kunne høre Dyret den aften. Det gyselige væsen grinede så sært og råbte uartige ord.

Folk havde også set husets inventar flyve gennem luften og et par røde øjne blinke bag ruderne.

Kort sagt: Gode mennesker i indre København var vidne til en vaskeægte poltergejst den aften i september 1826!

Ordensmagten tjekkede huset fra kælder til kvist og måtte lade københavnerne gå hjem uden en god forklaring – formentlig hjem til et soveværelse med blus på tællelysene natten ud.

Hændelsen i Laksegade 15 lige bag Kongens Nytorv blev dækket stort af tidens dagblade og fik snart sin egen vending: Fanden er løs i Laksegade.

»Det Okkulte Danmark« er fynboen Bo Bomuld Hamilton-Wittendorffs fortælling om Laksegade og alle de andre spøgelser og forpinte plageånder landet rundt.

»Man har bevist det utænkelige ved spøgelser. Forskerne kan ganske enkelt se universets stof og universets energi være i balance helt ned til sidste decimal.«


Man hører om kæresteparret Elvira Madigan og Sixten Sparres sidste seng før selvmordet i juli 1889 og følger det fattige møbels vej til Tåsinges museum og siden dets uforklarlige forsvinden ud i den blå luft.

Man hører også om selveste Robbie Williams' meget omtalte flugt fra Karen Blixen Suiten på Hotel d‘Angelterre en nat i 2003: Suitens døre bliver åbnet og smækket af usynlige hænder gennem flere timer. Den paniske popstjerne må have nyt værelse til sidst.

Eller tag kattegatøen Anholts legendariske satankult og det fascinerende fund i øens ørken den 17. maj 1973 af klokker, mønstre og ni sorte lys. Bogens forfatter har endda fået en invitation til nylige ritualer med kødelige lyster og efterfølgende midnatstur til ostebakken. Afsender: »Djævelens elskerinde, Hellvira«.

Værkstederne bag Tivolis rutchebane hjemsøges jævnligt af mærkelige hændelser. Foto: Historisk Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Fantasi og gyselig virkelighed

Og før det hele går op i blå mænd plus fænomener som de druknede aliens syd for Nibe og flere udgaver af Den Hvide Dame på diverse herregårde:

Danmarks mange hekse gennem årene er anderledes virkelige og en historie for sig. Kvinderne har følt vores evindelige frygt for det ukendte på egen krop og betalt den højeste pris for deres køn. De har i forfærdende tal måttet lade livet på bål midt i vores byer – som regel drukket sanseløst berusede i bedøvende brændevin af bødler med hjerte.

Historierne om hekse er ikke for børn. Også fordi man erindres om processernes aktualitet langt frem i tiden og enkelte steder helt frem til nu. Denne verdens onde ånder og gengangere i almindelighed er tankevækkende nok ofte af kvindekøn endnu i dag. Europas sidste heks rent juridisk var skotten Helen Duncan og kom forsmædeligt nok for den britiske højesteret så sent som i 1944.

Så mørkets magter findes. Gengangere og gyselige gespenster fra gamle dage findes til gengæld ikke.

En medarbejder ved partikelacceleratoren CERN i Schweiz gjorde for nylig opmærksom på forsøgets mest bemærkelsesværdige resultat:

Man har bevist det utænkelige ved spøgelser. Forskerne kan ganske enkelt se universets stof og universets energi være i balance helt ned til sidste decimal. Hvis verden havde selv det mindste overskud af »energier« eller »mere mellem himmel og jord«, ville kosmos faktisk være kollapset allerede i første sekund.

Når spøgelseshistorierne og de vedholdende rygter om en søslange i Sortedamssøen eller en menneskeædende sten ved Myrhøj i Himmerland alligevel fascinerer os, har det en anderledes håndfast forklaring:

Vi passer i virkeligheden på os selv. »At frygte er at leve,« som Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff skriver. Kvinder og mænd er ikke bange for mørket inde i den lange tunnel helt uden grund.

Sortedamssøen rummer ifølge øjenvidner en ægte søslange og er under alle omstændigheder mere grønlig end hovedstadens øvrige søer. Foto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

Alle mennesker skal slet og ret have en ekstra opmærksomhed på potentielt farlige situationer og får så hjælp af folketro og krybdyrhjernens fantasier.

Også fortællinger om håb

Ret mange ejer forresten også selv den mørke side og dyrker derfor dens kræfter som en last.

Weekendens visit til de dystre gange under København eller til jyske Clausholm med det forbandede værelse ville trods alt være tristere uden risikoen for et møde med uvæsner fra hedenold.

Vi føler fortsat vellyst ved tanken om et spøgelse på P.S. Krøyers herlige »Hip, Hip, Hurra!« og gyser over kollegaen Vilhelm Hammershøis mest stille stue med tanken på de dødfødte børn mellem væggene.

»Hip, Hip, Hurra!« af P.S. Krøyer blev færdigmalet i 1888 og hænger nu på Göteborgs kunstmuseum. Svenskerne er meget optagede af det mærkelige spøgelse i krattet lige bag herren med den hvide hat – tilsyneladende en skikkelse i hvidligt jakkesæt med knapper. Hvem er det? Fold sammen
Læs mere

Og mærkelige mennesker er bare mere spændende end skikkelser i tapetfarve.

»Det Okkulte Danmark« handler kun halvt om Tordenskjolds spøgelse og lyde over hele landet af hestevogne efter mørkets frembrud.

Bøger af den slags handler meget mere om folkeminder, om menneskene bag de natlige genfortællinger, i sidste ende om os selv og dermed vores værste frygt – som til forveksling ligner en slags håb om ægte fortryllelse som en mulighed.

Og en ældre kvinde på Broholm Gods ved Gudme dukker op i spejlet under herrernes morgenbarbering og forsvinder igen. Hvad enten gæsterne har hørt om hende i forvejen. Eller ej.

»Det Okkulte Danmark« af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff er på 358 sider og udkommer i dag på forlaget Gyldendal.

Uddrag: Fem af bogens gåder

En turist om spøgelset på Kronborg

»En tysk lystsejler så noget mærkeligt på slottets mure i sommeren 2002. Da han en sen aften passerede Kronborg, opdagede han en lysende skikkelse, som han i sin kikkert fulgte i flere minutter. Lystsejleren beskriver »en gennemsigtig mand i en gammeldags dragt« … En rigtig vagt på Kronborg så en lang skikkelse tæt på sig og råbte, at den skulle stoppe. Det gjorde den ikke, så vagten affyrede sit gevær, men det så ikke ud til, at han ramte noget. Bagefter blev vagten syg i længere tid, og senere viste skikkelse sig for hele mandskabet på én gang, som om den ville drille dem.«

En ansat ved Slots- og Ejendomsstyrelsen om Den Hvide Dame på Bernstorff Slot

»Hun går rundt oppe på loftet, og hun går ned ad trappen. Men det, der er mest markant, er at hun flytter rundt på dronning Louise. Når der er noget, der ikke fungerer, så stiller hun dronningens buste med ryggen til. Det har været på tidspunkter, hvor der ikke har været kursister eller andre medarbejdere i lokalet. Jeg er gået forbi, hvor busten har stået rigtigt, og lidt senere kom jeg ned, og så var hun vendt om.«

Bernstorff Slot - et staeligt og samtidig hjemsøgt hus. Foto: Siselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Et af Tivolis spøgelser

»I Tivolis gamle rutsjebane sværger medarbejderne på, at de hører trin inde i de indre værksteder, hvor lyset ofte går ud, eller kolde vindpust pludselig overrasker dem. Mange ansatte får det dårligt og må gå ud for at trække luft. Spøgelsesjægerne fra Dansk Parapsykologisk Aspekt har opdaget et par vigtige indikationer på, at »noget« findes her. Infrarøde kameraer opfangede tre hvide lysende kugler, såkaldte »orbs«, flyve igennem rutsjebanens værksted.«

Værkstederne bag Tivolis rutchebane hjemsøges jævnligt af mærkelige hændelser. Foto: Historisk Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Fru Ingeborg på Voergaard

»Af de omkring 30 mere eller mindre hjemsøgte herregårde, der ligger i Nordjylland, indtager Voergaard en førsteplads. For her huserer Fru Ingeborg Skeel. Den tidligere slotsfrue er nærmest blevet en klassiker inden for danske spøgerier, specielt fordi hun sjældent skuffer sine gæster, men viser sig hver nat. Hvis man tager hertil for at opleve »fru Ingeborg«, skal man have nerver af stål og vide, hvorfor man ikke skal tage børn med. Det er ikke småting, dette spøgelse har på samvittigheden.«

Om Sortedamssøens slange

»De senere års metrobyggeri har givet mere input til Sortedamssøens særpræg. Blandet andet viste det sig, at den uhyre sjældne plante brodbladet vandaks helt overraskende voksede her. Den findes kun ét andet sted i Danmark. Graveriet i den næsten tørlagte Sortedamssø afslørede også særligt fine aflejringer fra istiden, der aldrig er set før … På et bestemt sted i søen er der også observeret vand, der fosser op, som om det strømmer ind i søen fra en kilde. Muligvis er uhyrets oprindelige hjem i virkeligheden en skjult, dybereliggende underjordisk sø.«