En blodig mordsag rystede i 1734 området omkring Kalundborg.
Mikkel Jensen blev fundet død, og meget tydede på et brutalt mord. Men sagen var et mysterium, for tilsyneladende var det ikke et rovmord, idet Mikkel stadig havde sine penge i lommen.
Nu trådte retsvæsenet ind på scenen, og man mistænkte snart områdets natmænd.
Om den sag har historikeren Tyge Krogh skrevet bogen »Det store natmandskomplot«, der afdækker opklaringsarbejdet og samtidig er en indgående beskrivelse af det nederste Danmark, hvis elendighed kan ryste os den dag i dag.
Bundskrabet
Natmændene var det danske samfunds bundskrab. Det var dem, der tog sig af natrenovationen, skorstensfejning, udslæbning af døde dyr og flåning af dem. De blev anset for uærlige og æresløse og var dybt foragtede. Deres børn voksede op i dybeste armod og fik end ikke skoleundervisning. Ludvig Holberg, der levede i 1700-tallets første del, skrev om ganske almindelige mennesker i sine komedier, men natmændene var så ildesete, at selv den tolerante Holberg ikke gav dem plads i sine skuespil.
Historikeren Tyge Krogh har til gengæld ofret disse stakkels mennesker sin opmærksom gennem hele sin skribentvirksomhed. Han skrev disputats om henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallet og er med sin nye bog på sporet af den største straffesag fra 1700-tallet: Det store natmandskomplot.
Med udgangspunkt i retsarkivalierne beskriver han den elendighed og intolerance, der herskede i datidens samfund. Det var en fortid, som slet ikke er så langt fra os, for sporene fra den fornedrende fortid blev først slettet langt oppe i 1800-tallet.
Som sagt forsvandt Mikkel Jensen fra landsbyen Uggerløse sydøst for Kalundborg, det var en novemberdag i 1734. Han havde været på vej til Kalundborg for at sælge fedesvin, men blev så borte - sammen med sine svin. Rygtet ville vide, at han havde besøgt en natmand, der sammen med andre fra natmandsmiljøet boede lidt uden for Kalundborg. Natmanden hed også Mikkel - for nu at gøre historien indviklet. Han var 32 år, gift med Maren og havde to børn, og familien boede sammen med Mikkels bror Hans og dennes familie.
Der blev udsendt et eftersøgningshold, der snart kom i klammeri med natmændene, for dem skulle man ikke sådan bide skeer med. Mikkel Jensen fra Uggerløse blev snart fundet med brækket hals, men med alle sine penge for svinene i lommen. Var det mord eller en faldulykke?
Nu satte retsvæsenet sig i bevægelse, og mistanken om mord og andet faldt selvfølgelig på natmandsfamilierne. De blev alle forhørt og nægtede drabet, men i løbet af retssagen dukkede det vidner op med historier, der stillede natmændene i dårligt lys. Det kom frem, at de stod bag tyveri af svin, får, lam, køer og heste, og natmændene gik til bekendelse og indrømmede disse tyverier, men de fastholdt deres uskyld hvad Mikkel Jensens død angik.
Men var de skyldige? Truslen om dødsstraf hang over deres hoveder, og af retsmaterialet fremgik det, at de blev lovet milde straffe, hvis de tilstod.
Det viste sig nu - hvis vi skal tro natmændenes bekendelser - at tyverierne var omfattende og implicerede natmænd fra store dele af Sjælland, Det medførte, at en større gruppe natmænd blev fængslet, og i alt 25 mennesker kom for retten. Det var et værre besvær, for dengang tog det i dagevis at nå fra Næstved til Kalundborg, og retssystemet arbejdede langsomt og usikkert.
Heksenes efterkommere
Tyge Krogh afdækker, hvordan natmændenes verden var et magisk univers, hvor Gud og Djævlen spillede afgørende roller. Det var et univers, som på os virker yderst fremmedartet, men som altså eksisterede samtidig med, at Danmark fostrede naturvidenskabsfolk som Ole Rømer og humanister som Holberg. Der var tale om en troens verden, hvor 1700-tallets mere moderne tanker ikke var nået frem.
Natmændene levede af uærlighed, og arbejdet med at flå selvdøde dyr tilhørte en verden, der stak dybere i magiens verden, end vi aner i dag. Der var onde ånder i døde dyrekroppe, og arbejdet var urent og natmændene oragtede, måske fordi Bibelens referencer til selvdøde dyr forbandt arbejdet med noget beskidt og ondt. Man mente, at natmændene havde forbindelse med overnaturlige onde krafter, og man havde stoppet heksebrændinger, men overtroen levede videre, og natmændene var på en vis måde heksenes efterkommere. Man mente, at natmændene kunne udnytte deres forbindelser til overnaturlige kræfter, og derfor var de farlige.
Desuden var de bødlens assistent ved henrettelser, hvilket gav dem et ekstra uhyggeligt ry.
Natmændene og deres familier var socialt isolerede, og ingen pæne mennesker ville omgås dem. De havde dog tilladelse til at gå i kirke, blot de satte sig bagest i rummet. Når natmændenes hustruer skulle føde, ville ingen hjælpe dem, og ifølge en kilde fra København fra 1698, ville heller ingen begrave døde natmænd. Måske stod det ikke helt så galt til i Kalundborg i 1700-tallet, lader Tyge Krogh os forstå.
Kvinder og børn i en kold kælder
Fra retskilderne kan Tyge Krogh tegne et billede af de natmænd, som nu tog turen gennem retssystemet. Det er ikke munter læsning. Birthe var således Hans` yngste søster. Hun kom på kant med farbror Mikkel og småstjal, men undgik foreløbig straf. Som 19-årig finder vi hende i selskab med desertører, der holdt til i natmands-miljøet på Kalundborg-egnen. Da sagen om mordet på Mikkel Jensen begyndte, blev Birthe sammen med andre fra natmandsfamilierne sat i arresten i lænker under uhumske forhold.
Der sad syv kvinder med fem små børn. I en kold kælder og iført lænker måtte både voksne og børn overleve, så godt de kunne. Fangerne lavede en flugtplan i februar 1735, men planen blev afsløret. Birthe og andre blev nu fastgjort i en blok og led de frygteligste pinsler.
Anklageren måtte opgive at dømme natmændene og deres familier for mordet på Mikkel Jensen, men man tog alligevel en grufuld hævn. Der faldt i alt fem dødsdomme for tyveri, mens andre blev dømt til kagstrygning, altså pisk, og til at blive brændt med tyvemærke. Andre fik strafarbejde på livstid.
Også kvinderne modtog hårde domme, bl.a. fordi de havde levet et usømmeligt liv. Birthe, der fik en dom på livstid i Spindehuset, var så medtaget af fastspændelsen, at hun hverken kunne gå eller stå, selv om hun var en ganske ung kvinde på 19. Selv en pige på kun 11 år fik en straf i form af 1 år fængsel.
Flugt var den eneste måde at redde livet på, og fem mand brød ud af arresten for at komme til Skåne. Men man satte efter dem med 30 mand og fangede dem. Sagen endte for Højesteret, der mildnede nogle af dommene, men dødsdommene blev fastholdt af både Højesteret og kong Christian VI. Tre af de dømte blev hængt. I et bevægende sidste kapitel fortæller Tyge Krogh, hvad der i øvrigt skete med natmandsfamilierne og det var ikke muntert. Birthe blev løsladt i 1747 i forbindelse med, at dronningen var nedkommet med en datter. Hun var da 30 år og krøbling.
Tyge Kroghs bog er en nøgtern fortælling om social uretfærdighed. Forfatteren behøver ikke bruge stærke ord, for retsarkivalierne taler deres eget sprog og fortæller os om en ikke så fjern fortid, hvor menneskelig fornedrelse var en del af virkeligheden. Og som er blevet en væsentlig del af vores danmarkshistorie.
Det store natmandskomplot. En historie om 1700-tallets kriminelle underverden.
Forfatter: Tyge Krogh. Sider: 208. Pris: 150 kr. Forlag: Rosinante