Bog om vandring gennem livskrise giver læseren lyst til at gå ad nye stier

»Livet må være mere end det her,« tænkte Gitte Holtze, og så gik hun. Fra Mexico til Canada - i alt 4.265 kilometer. Det er der kommet en til tider trættende, men overordnet inspirerende bog ud af.

bmr
Gittte Holtzes bog giver lyst til at tage på vandretur. Lyst til at udforske den store, vilde smukke natur, om end ad mere ydmyge ruter. Lyst til at begrænse sit forbrug. Droppe brokkeriet over ligegyldigheder. Lyst til at opsøge krøllede små samfund og møde fremmede mennesker med sjove, mærkelige liv a la dem forfatteren møder undervejs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Holtze

Ingen tvivl om, at vandring i den vilde natur kan noget særligt. Give ro i hoved og sind. Men mødet med det autentiske og basale kan også åbne for nye indsigter og blive vejen gennem en livskrise. Det skete for den 45-årige journalist og friluftsentusiast Gitte Holtze, da hun i 2018 vandrede på Pacific Crest Trail, en af verdens længste og hårdeste vandringsruter, der går fra Mexico til Canada.

Oplevelsen skildrer hun ganske overbevisende i bogen »Jeg lever – 4.265 kilometer gennem en livskrise«. I knap fem måneder går hun med sin rygsæk gennem brændende ørkenhede og over brusende floder i bjergene. Bogen er historien om en legendarisk vandringsrute og en introduktion til den kultur, der knytter sig til de lange vandringsruter, hvor man fx møder Trail Angels, som ofte er ex-vandrere, der nu tilbyder hjælp til vandrerne.

Først og fremmest er det dog en meget personlig beretning om en kvinde, som i den rå natur, langt uden for sin komfortzone, lærer sig selv at kende og finder ro og ny retning. Hun kæmper med sult, tørst og udmattelse og møder mennesker, som åbner nye horisonter.  Hun overvinder frygt, klarer de utroligste strabadser og får lappet sit ituslåede selvværd og vokser som menneske.

Ruten.4.265 kilometer fra Mexico til Canada. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen: Henriett.

Inden afrejsen overvejer forfatteren, som er tidligere rejseredaktør på Berlingske, ellers »om man kan være død indeni uden at være erklæret klinisk død«. For det er sådan hun føler sig.

Gitte Holtze kigger på det tidspunkt – i efteråret 2017 - tilbage på et par hårde år. Med en skilsmisse, faderens død og en karriere, der har taget et ufrivilligt styrtdyk fra en ønskestilling til et job, som hun slet ikke kan se sig selv i. Derfor har hun sagt op og prøver at finde fodfæste som freelancer, alt imens hun befinder sig i et opslidende og giftigt kærlighedsforhold til en mand, som får hendes selvværd til at hænge i laser. Da hun samtidig får afslag på en ansøgning til et drømmejob, bliver det udslaget. Hun må afsted.

»Andres mening betød alting på det her tidspunkt, og hvad der var vigtigt for mig, hvad der gav mening for mig i mit liv, kunne jeg ikke mærke. Men der må være mere end det her, tænkte jeg. Livet må være mere,« skriver Gitte Holtze om sine tanker i tiden op til afgang.

I mål! Fold sammen
Læs mere
Foto: Gitte Holtze.

Resultatet af turen kan man læse om i 22 kapitaler, der har titler som »Så freakede mit kontrolgen«, »Trailromance«, »110 kilometer med blærebetændelse«, »Alene og stærk«, »Så jeg lige en puma?« og »Triumf og tomhed«.

Særligt gribende er forfatterens naturoplevelser. Som den dag hun er på vej ud af Sierra Nevada:

»Jeg var alene og følte mig alene. Et lillebitte menneske helt alene på en lille smal sti midt i denne voldsomme natur. Jeg troede ikke på Gud, og at han havde skabt Jorden og naturen og al skønheden, men lige der gjorde jeg, og jeg takkede ham lydløst for den, og for at jeg fik lov at opleve den. Det slog mig med ét, at det var dét , det her handlede om. Det, Pacific Crest Trail handlede om. At være i den her vilde natur, der ydmygede og overvældede og var så barsk og så skøn på en og samme tid. Ikke at nå til Canada, ikke at tilbagelægge kilometer efter kilometer, men bare at være her lige nu, bare mig og den her kæmpestore natur, og mærke, hvordan dens kraft i usynlige bølger blev overført til mig.«

Indimellem bliver det trættende at få alle aspekter af vandreture(n) præsenteret så grundigt, og man får den tanke, at bogen primært henvender sig til vandre-entusiaster. Men overordnet set er bogen inspirerende læsning. Også for en grønskolling udi vandring.

Man får lyst til at tage på vandretur. Lyst til at udforske den store, vilde smukke natur, om end ad mere ydmyge ruter. Lyst til at begrænse sit forbrug. Droppe brokkeriet over ligegyldigheder. Lyst til at opsøge krøllede små samfund og møde fremmede mennesker med sjove, mærkelige liv a la dem forfatteren møder undervejs.

Måske vil man efterfølgende komme hjem som et mere afklaret menneske. Som det skete for Gitte Holtze, der blandt andet besluttede sig for at sælge sin lejlighed og flytte ud af byen.

Og hvem kan ikke bruge mere afklaring. Plus ro i hoved og sind.

Jeg lever – 4265 kilometers vandring gennem en livskrise

Forfatter: Gitte Holtze. Sider: 324. Pris: 250 kr. Forlag: Forlaget Momenta